Mig version 38.0

Måske er det fordi jeg har brugt de sidste mange år og især de sidste 7 måneder i terapi til at skue tilbage at jeg fortiden har en umådelig trang til at se fremad. Ikke bare lave en huskeliste for familiens indkøb, eller en ønskeliste til min 38 års fødselsdag i overmorgen. Nej jeg har lyst til at blive, gøre mig selv til en bedre version af mig.

Ikke sådan ment at det jeg er nu ikke er godt nok, for det er det bestemt ikke. Heller ikke tanken at der ‘altid er plads til forbedringer’ som jeg har en veninde der altid insisterer på. Nej, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at lave mad. Mit hjerte springer et ekstra slag når jeg står overfor gode råvare og jeg savner at kunne når jeg ser den endeløse strøm af madprogrammer på BBC. Jeg elskede at gå på markede i Paris og igår spiste jeg den sidste bid af den rødkittede ost jeg købte der.

Jeg kunne godt tænke mig at jeg var bedre til at proppe bedre mad ind i mig selv. Istedet for de mange riskiks, hurtige knækbrødsløsninger som mætter i en fart, men egentlig ikke indeholder ret mange fornuftige næringsstoffer, så kunne jeg godt tænke mig at være mere bevidst om hvad jeg putter i munden. Jeg har spist i blinde i så mange år, jeg gad godt have muligheden for at kunne vælge. Lige nu er jeg mere eller mindre håbløs i et køkken, med mindre vi taler kage og dessert.

Jeg kunne godt tænke mig at få lært fransk, sådan ordenligt. Det har jeg gerne ville siden jeg første gang forelskede mig i Paris i midten af 80’erne. Jeg havde fransk på handelsskolen og kunne lide det. Men som så meget andet, så er det ikke noget jeg kunne fastholde.

Jeg vil gerne have taget det kørekort. Jeg tror ikke jeg behøver at argumenterer hvorfor et kørekort som 38 årig er en god ting, men det kan faktisk have en betydning for mit liv som Præstevikar.

Jeg går stadig i baglås i ny og næ, når følelserne bliver for meget. Det arbejder jeg på i terapien og nu genkender jeg det der sker og jeg ved ofte også hvorfor. Jeg skal bare øve mig i, ikke at flygte ind i tankerne og drømmene når det sker.

At gå fra tanke til handling, min store udfordring, menneskets store udfordring. Som sagt er jeg god til det med lister, ikke så god til at overholde dem. De har i fortiden stået som beviser på uudfyldte huller, gerninger og drømme der er givet slip på.

Men at fastholde mig, mine drømme og ønsker, ser ud til at blive så meget lettere. Nu jeg ikke længere er min mors Datter.

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Sussi

     /  19. december 2011

    Hvor beundrer jeg dig, at du tør dele som du gør. Der er så meget af det, jeg kan genkende.. En fortid, der stadig tynger, fordi den var langt fra normal.. og en nutid, der er i ‘behandling’. Jeg har læst en del af dine indlæg og jeg samler mod her. Tak.

    Svar
    • Du er sød, tak! Jeg tror jeg bliver nød til at skrive, jeg har altid haft mange ord. Så mange at de voksne bad mig tie stille hele tiden. Dagbøger har jeg altid gerne ville have, men mit liv har ikke været til kontinuitet, så jeg har mange dagbogsbrudstykker i gemmerne. Jeg kan godt lide at gå tilbage og se hvor jeg var og hvor jeg er nu, det får mig ofte til at nyde NU meget mere eller forstå hvorfor NU er som det er. Livet kræver mod, meget mod.. Heldigvis! Tanker til dig!

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: