Overblik 1.0 – det med mor.

At skabe mig et overblik over min ‘Mor-situation’, kræver vist mere end blot god blok til huskelisten. Der er alt for mange ord, følelser, alt for meget vrede, fortræd og kærlighed, var jeg ved at skrive. Men spørgsmålet er vel egentlig om det forholder sig således? Lige nu har jeg ikke megen kærlighed til min mor allerfremmest i mit liv.

Jeg prædiker forsoning, tillid, næstekærlighed, synd og tilgivelse om søndagen, jeg forsøger at lære mine mange konfirmander at livet og mennesket indeholder mere end det man kan se med det blotte øje og derfor må man tage hjertet i brug. For dér ved vi hvad der er rigtigt og forkert. Men i mit hjerte er der ikke plads til forsoning og tilgivelse når det kommer til min mor. Jeg synes egentlig det er lidt tragisk, men det er som det er. Lige nu trives jeg, nej ikke kun trives, jeg blomstre og bliver hel i fraværet af min mor. Den kroniske støj på linjen er næsten væk.

Det er sjovt som ting kan være både utrolig kompliceret og så alligevel umådelig simple. Mit første minde om min mor, er fra barndomslejligheden på Frederiksberg, hun sidder og græder i værelset der vender ud mod gården, jeg går ind for at trøste hende og bliver skubbet væk. Vi flyttede ud af den lejlighed da jeg var 3. Mit sidste minde er at stå i den ene af mine kirker, efter endt bisættelse og være nød til at tage telefonopkaldet fra hende, fordi nu har jeg ignoreret hende længe nok og hun er begyndt at skrive sms’er som; jeg har på fornemmelsen at du er sur på mig… og jeg bortforklare den manglende kontakt med terapi og travlhed, sandheden men ikke den hele. Bagefter var jeg ved at kaste op over mig selv, fordi jeg netop ikke var i stand til at sige sandheden men som altid beskyttede hende fra det der kunne gøre ondt. Nu er jeg 38.

14 dage senere sendte jeg det postkort der gjorde at jeg nu ikke har talt med min mor i 7 måneder. Da jeg valgte ikke at være min mors datter, for en tid og måske for altid.

Advertisements
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. hov, det er da vist alt for længe siden vi har drukket kaffe…

    Svar
  2. Ja, der var vist blade på træerne 😉 Men lad os!!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: