Dommedag og Julen der stod for døren.

Den stod på dommedagstekster, trusler og løfter fra prædikestolen igår, da jeg prædikede for en kirke fyldt til randen. Hele to sognebørn, foruden konfirmander og så kæmpestore dåbsfølger. Det var også en dommedagsfølelse jeg havde i maven da jeg kørte til kirke. Knald eller fald, skal du være præst eller bliver du nød til at finde på noget andet. Nogle gange virker det helt tosset at have en fin fin uddannelse og så kun kunne bruge den til én ting. Andre gange så giver det bare enormt meget mening at jeg kun skal være én ting, nemlig præst.

Der er ikke så meget dommedags mavefornemmelse i dag, lidt panik men ikke noget jeg satser på ikke at at kunne forholde mig til. Tror jeg nok.

Til gengæld så står Julen ikke længere kun for døren herhjemme i mit forstadshjem. Den er hevet ned fra loftet og der er i selskab med svigermor og svigerinde kreeret en naturkrans, et kalenderlys med dekoration og et forsøg på noget med fire lys til Adventstiden. På en eller anden mystisk vis så har jeg bildt mig selv ind at det kun er to år siden jeg sidst var julekreativ i samme selskab. Men jeg skal faktisk helt tilbage til 2008 for at finde de sidste kranse og dekorationer og ikke mindst juletræ. Jeg var nyopereret det år, tænk det er tre år siden.

Det var hyggeligt at lave dekorationer igår, men minderne der dukkede op var bittersøde. For sidst lavede jeg en dekoration til min mor. Jeg synes selv den var fin. Det gjorde hun ikke, hun tog den faktisk slet ikke med hjem. Men mon ikke også jeg det år blev straffet for ikke at holde julen hjemme? Som tiden går og månederne uden min mor bliver flere bliver der bare længere og længere i mellem de gode minder. Det er som al fortrædet myldre frem af sprækkerne i vores liv sammen. Når jeg kigger tilbage i mine blogs/ dagbøger så er det faktisk et entydigt billede der gør sig gældene i de sidste 4-5 år når det kommer til min mor. En hoppen og springen for at tage hensyn uden selv at komme i klemme og en vrede og afstandstagen som aldrig rigtig er blevet til andet end tankerne.  En enorm frustration over manglende alternativer og valgmuligheder. Jeg kan nu godt se hvorfor jeg har været nød til at tage så drastisk et valg, som at vælge min mor helt fra. Jeg sidder i skrivende stund at samle alle indlæg om min mor igennem tiderne og kigge på det samlede billede. Måske vil det gøre at jeg kan ligge det væk igen?

I år er min jul anderledes, jeg vælger selv. Jeg skal ikke arbejde hele tiden, julepynten er taget ned fra loftet og finder jeg noget ordenligt mel på min vej i dag, så bliver der sat over til honningkagehjerter. Det er der ikke så meget dommedag over vel?

 

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: