.. dog uden svovlstikker.

Dybt inde i min sjæl sidder der i dag en lille pige, dog uden svovlstikker, men måske med en ensomhed og fortvivlelse som den folkekære lille pige. Mit voksne jeg ser kasserne med jul i stuen, altanen med de fejlslagne blomsteropsatser fra dengang der var sol over forstaden, opvasken, tøjbunkerne både af den rene slags og dem der er landet på gulvet i en uskøn blanding og ved at der er ting der skal ordnes, på plads og laves en plan for.

Kaffen smagte mig, radioen spiller nostalgi for alle pengene og jeg vil så nødig gå i baglås af min mors ord, trusler og manipulation. Derudover så ved jeg faktisk ikke hvordan jeg skal trøste den lille pige inden i, for tabet af en mor, eller tabet af illusionen om en moder, som den uselviske, kærlige og rummelige figur, findes der vel ingen rigtig trøst for? Hun forandre sig nok næppe og jeg vil forandringen på min side af hegnet. Det står ikke til at ændre, der er hvad der er.

Jeg ved godt jeg ikke kan handle og gøre mig ud af følelsen af tab, sorg og den undren der har slået rod i mig. Det er alt sammen noget der tager tid. Men der er en sær tilfredsstillelse i et rydeligt hjem, et rent køkken og et skrivebord jeg rent faktisk kan finde hoved og hale i. En plan skal der til, en plan for altanen, pynten, prædikenen til på søndag og julekagerne ikke mindst. Der ér en plan for det med mor, terapien og tiden.

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: