Det med jul II

Som skilsmissebarn og ældste datter i en noget dysfuktionel familie, så har julen de sidste mange år været noget af en varm kartoffel for mig. At jeg som præst nu også skal arbejde i julen, og arbejde meget i højtiden, er med til at jeg må gentænke og gennemtærske julen én gang til. Det har jeg tænkt mig at gøre i år.

Juletræet her kom min mand hjem med da jeg sad og svedte over eksamenerne i december 2007. Vi har ikke haft juletræ siden, dog kom der vist en enkelt kugle op i 08 og i 09, hvor vi fejrede jul som nygifte og jeg fejrede jul som kandidat fra teologi og skrev opgave til pastoralseminariet om menighedsrådets rolle i kirkens visionsplan, tror jeg nok at jeg havde en julestjerne eller to der måtte lade livet i vores vinduskarm. I 10 havde jeg min første jul som præst og min julestemning og jul druknede i Advents gudstjenester og begravelser. Det var nok de kommunale bisættelser, dem hvor afdøde ingen pårørende har. Dem der dør alene og hvor præsten er den eneste der siger et sidste farvel, der gjorde et størst indtryk på mig og drev Disney julestemningen ud af mig.

Fælles for alle årene er, at jeg har købt ind til julekager og knas, til kranse med gran og lys, men det er blevet ved indkøbene. Ingen julekager er blevet ført ud i livet, og jeg har ikke haft juledekorationer siden 08. Der er vel grænser for hvor længe potaske kan holde sig?

Men i år har piben fået en anden lyd. Det hænger helt sikkert sammen med terapien og det at jeg har valgt at pille min mor ud af ligningen. Illusionen og de braste forestillinger, gør jo at jeg bliver nød til og har lyst til, ikke mindst, at gøre julen til min, eller vores hedder det nu. Men min mand går nu ikke så meget op i al det praktiske, for ham gælder det om at vi har tid til at se på julen i byen sammen og har tid sammen. Tid er vel også en tradition?

Vi har tradition for at gå lange ture i københavn og se på alle lysene og juleudstillingerne. Indrømmet, der var mere mekanik og julemand over juleudstillingerne i Illum og Magasin da jeg var barn i 70’erne og dem savner jeg. Men det er hyggeligt og dejligt. Vi har tradition for at tage i tivoli og se på julen og fryse måsen af og vi har også en tradition for at se de store film som Ringenes Herre, nu erhvervet på blue ray, Harry Potter, fra en ende af og så er Bjergkøbing Grandprix ikke til at komme uden om.

I år vil jeg gerne hive nogle af traditionerne hjem. Jeg vil julebage, også selvom vi ikke kan spise alle kagerne selv og min mand ikke spiser småkager (siger han) Jeg har allerede sat honningkagedej over i køleskabet, det skal stå og trække yderligere 14 dage. Jeg vil lave vaniliekranse, brunkager og karameller. Ender det med at julen skal holdes hjemme, så vil jeg lave anden og rødkålen selv. Skal vi spise medister d. 23, så vil jeg prøve at lave grønkålen selv. For første gang i mange mange år, er mine juletanker, drømmer og ønsker ikke forbundet med et burde, kunne og skulle, ikke forbundet med braste drømme og barnlige forestillinger. Den er fast forankret i den virkelighed, at julen er noget jeg selv skal stå for og selv har ansvaret for de næste mange år frem. For familiens arne og traditioner er i år blevet vendt på hovedet og der skal nyt til.

Det er en umådelig stor frihed og jeg får lyst til livet og til julen af det. Naivt drømmer jeg om at få min mand til at hjælpe lidt til at hive julen ind i vores hjem, ikke kun ved at rigge playstationen til så vi kan se de film vi plejer. Men give en hånd med i køkkenet, med bagning og konfektlavning. Så vi kan være fælles om at få julen op og stå og hive den ind i fremtiden. Der er nok en forventningsafstemning på vej.

Når alt kommer til alt, så er julen nu, jo mulighedernes tid, se bare på historien om Jesus!

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Jeg synes du har fat i den helt rigtige maade at fejre julen paa; fordi man har lyst. God fornoejelse, monstro ikke du faar din elskede med i koekkenet ogsaa. 🙂

    Svar
    • Tak skal du have. Hvis det ikke lykkes så er der jo blot lagt ekstra i juleerfaringsposen og den er så klar til at tage med til næste jul. Vi er stadig i forhandlingsfasen herhjemme og der er kun 19 dage til jul 😉

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: