Ej blot til lyst

Det er mandag, det er præstefridag og så alligevel ikke. Arbejdet triller lige så langsom ind på mit skrivebord, så to af ugens tre planlagte fridage er taget i brug og jeg ved ikke helt hvornår det så lige er jeg skal skrive prædikenerne til julen.

Men i dag er også en dum dag, eller en øv dag eller faktisk bare en ingen ting dag. Jeg er sådan lidt tom inden i, der er massere at tage fat på, men jeg har ikke lyst. Jeg havde ikke lyst til at bage kagen til morgendagens julefrokost, det har jeg nu gjort og en choko/orange/mandel kage står nu og køler i køkkenet og fylder lejligheden med velduft. Den får det dog ikke rigtig til at ringe i mig i dag.  Jeg havde ikke lyst til at skrive morgendagens bisættelsesprædiken, den er stadig uskrevet. Jeg satser på at det tager en times tid, jeg ved bare ikke helt hvor jeg skal tage den time fra. Jeg havde ikke lyst til at rydde op på mit skrivebord, her trænger for bunkerne bugner og jeg får næsten klaustrofobi ved tanken om at jeg skal skrive 4 prædikener her i ugens løb. Jeg burde få bagt de sidste julekager, så jeg kunne have nogle med i morgen til julefrokosten som suplement til choko-orange kagen, men jeg havde ikke lyst. Heller ikke da opvasken var taget.

Vi skal i parterapi i aften, det havde min mand slet ikke lyst til, nu har jeg det heller ikke.

Jeg havde til gengæld lyst til at holde juleaften hjemme hos os, tage favntag med julemad og juleprædikener på en gang. Jeg havde lyst til at lave and og rødkål og se om jeg kunne få en sovs til at smage. Jeg havde lyst til at spise soft ice istedet for risalamande og pakke gaverne til mig op lige så langsomt, efter opvasken. Men jeg kan nu godt se at det ville være både mere praktisk og økonomisk at tage imod tilbuddet om jul hos svoger og svigerinde, så skal jeg kun bryde mit hovedet om arbejde.

Men det er jeg nu ikke så sikker på at jeg har lyst til..

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: