og det skete i de dage…

.. at præsterne sad ved computerne og kæmpede for at få julens prædikener i hus. For let er det ikke at jonglere andesteg, kål og juleforventninger, på skrift, i køkken og fra prædikestolen.

Men jeg har valgt det, trukket julen hjem i forstaden. Så trods feber, snot og en ru ru stemme, så har jeg smil på læberne imens jeg i febertågerne forsøger at få styr på Ordet der blev menneske og det lys der for altid vil lyse igennem det menneskelige mørke.

Der var en anden udvej, en svoger der bød på andebryster. Men denne fornuftige og praktiske løsning valgte jeg fra, også før feberen meldte sin ankomst, fordi tanken om at andre endnu engang skulle gøre julen for mig gjorde mig trist. Så faktisk, var der ingen vej uden om og nu står der en temmelig stor and og tør op i mit køleskab.

Det er en dansk øko and som jeg hentede på Camilla Plums Fuglebjerggaard i går, sammen med et øko rødkål og de lækreste røde økoæbler til kun 20,- kg. Anden var dyr, så derfor skal den også forkæles med det bedste tilbehør jeg kunne finde.

Det bliver jul igen i år, det bliver ikke en jul som sidste år og det har heller været det år jeg havde forestillet mig at det skulle være, for et år siden. Julen er fyldt med glæde, ord og vemod. Savn, sorg og tåre over det som jeg har mistet, valgt fra og tabt undervejs. Glæde over det der er, som er godt, kærligt og nærværende.
Men sådan er det virkelige menneskeliv vel egentlig også?

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: