Julen er i hus

Juleprædikenen er gennemlæst, redigeret og printet.

Ude i køkkenet står min andefond og bobler lystigt og anden venter bare på at vi får begyndt. Mine brødre kom som og med en juleoverraskelse i går, det blev jeg glad for og det var som om at julefreden indfandt sig. De kunne lide mine hjemmelavet vaniliekranse og desværre var mine dyrtkøbte økodadler tørre som Sahara, men kaffen var varm og stærk og det var dejligt at se dem. Jeg var ikke klar over hvor meget det betød før de faktisk stod der. Alt det med jul uden mit mødrende ophav, er nødvendigt for mig, men efterlader også en del tomme pladser inden i. Dem tager jeg mig af lidt af gangen, men enkelte låger blev lukket i går.

Jeg har gættet hvad jeg får af dem i julegave, men jeg venter med at pakke dem op til senere.

Når kaffen er drukket og svampebob er færdigt, går jeg ud og bager de sidste vanillekranse og brunkager. Honningkagerne var de eneste jeg ikke nåede inden jul, men så er det jo godt at julen vare lige til Hellig 3 Konger.

Jeg sidder med en følelse af at julen i særdeleshed blev min, missionen lykkedes og jeg er glad inden i.