Uheld uden held

I bryllupsgave fik min mand og jeg et digitalkamera af min far i bryllupsgave på forskud. Vi fik vist ikke læst brugsanvisningen grundigt nok, eller noget i den stil. Under alle omstændigheder så blev vi aldrig rigtig gode venner med det kamera. Billederne fra bryllup og ophold i New York var ok, men der var langt imellem perlerne og opløsningen var håbløs lav. Desuden blev billederne fra min ordination og indsættelse året efter var bestemt ikke gode og det føltes lidt kedeligt ikke at have gode billeder af store øjeblikke. Så min mand forærede mig et Canon 1000D sidste år. Hvor heldig kan man være? Et spejlrefleks digital kamera, jeg elskede det og gør det stadig. Men jeg har også måtte sande at det er med kameraere som med kogebøger, man bliver hverken mesterkok eller mesterfotograf af at have udstyret i orden. Det gør det ikke alene.

Men jeg får leget med det, taget det med på ferierne og det tager virkelig nogle flot skarpe billeder i det rigtige lys. Men kunsten bag og udnyttelsen af det, det har jeg ikke haft tiden til at sætte mig ind i og jeg ved vist heller ikke helt om AOF har et Canon kursus. En af lokalavisernes fotograver kom op i kirken for at tage nogle billeder af mig til en artikel (som jeg forresten aldrig fik hverken set eller modtaget) og hans kamera kunne på stedet tage højde for farver, rødlighed i huden osv osv. Det var et mægtig smart kamera og han håndterede det bedre end jeg håndterer bibelen. Det gad jeg godt kunne.

Jeg har altid elsket at have et kamera i hånden og gik til foto på ungdomsskolen i 8. klasse. Men film og fremkaldelse har altid været dyrt, så det var ikke en hobby jeg kunne dyrke, selvom jeg virkelig gerne ville. Jeg har stadig nogle af billederne fra dengang, desværre så er negativerne forsvundet i årenes løb. Men jeg husker det som en skøn tid, at tage og fremkalde mine egne billeder, jeg har nogle hysterisk morsomme billeder af mine brødre på slap line. En dag viser jeg dem til deres kærester!

Julen 2011 er den bedst dokumenteret jul ever! Ikke kun fordi jeg har mit fine kamera, men også fordi jeg har haft lyst til at have vidner til detaljerne som de har stået for mig. Så jeg har taget billeder af maden, noget af den som råvare og et enkelt på julens tallerken. Jeg har taget billeder af processen, pynten, vejen og alt det andet jeg har gjort og set i mit forstadshjem i december måned. I dag tog jeg billeder af gaverne, både et fint opstillet et og et som viser hvordan her faktisk ser ud efter julens dage i favn og havn.

Jeg havde lidt for travlt da billederne skulle ud af kameraet og jeg var på vej til bisættelsessamtale, resultatet blev at mit fine kamera endte på gulvet. Mit hjerte sad i halsen og tårene pressede på og jeg blev hunderæd for om mit 3. øje nu var helt væk. 18-55 mm objektivet må have taget stødet for det er godt bøjet og virker desværre ikke mere. Jeg kan købe et nyt til 999,- Men om huset har taget skade, det ved jeg faktisk ikke. Jeg satte zoom objektivet på og det har da taget billeder siden. Men min gud hvor er jeg ked af det, for jeg ved at sådan et kamera er yderst stød og slag sensitivt.

Men man kan da se detaljerne tydeligt på vinduet her i kontoret.

Jeg ved godt at ting bare er ting og kan erstattes, men mit kamera er vist mere end blot det, når det kommer til stykket.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: