Løse ender

Det står vist ganske klart at jeg ikke kom lige så godt ind i det nye år som jeg kom ud af det gamle.

Det her vrag var et efterladenskab af en lørdagsmorskab her i forstaden, ikke at jeg helt forstår hvorfor og hvordan man finder på at futte en knallert af, men der er så meget man ikke forstår om nutidens ungdom…… Billedet beskriver meget godt den altoverskyggende og omklamrende følelse af at være vraggods, jeg har gået med siden det nye år tog fart.

Jeg er endnu ikke kommet helt ind til svaret på spørgsmålet om hvorfor, 2012 endnu ikke helt svinger for mig. Følelserne leger kluddermor og jeg kan ikke rigtig hitte rede i hvilken løkke der starter hvor. Jeg føler mig fortabt. Jeg kan mærke det ikke er en ny følelse, altså en reaktion på noget nyt i mit liv. Jeg er krystal klar på at jeg reagerer på og med gamle følelser og reaktionsmønstre. Reaktionerne er tydelige, jeg gemmer mig i computerspil og amerikanske serier. Jeg går så sent i seng at jeg er udmattet af træthed, så tankerne ikke får tid og plads til at kværne rundt i hovedet og så bliver man nød til at stå så sent op at dagen er begyndt forlængst. Jeg passer min præstegerning, der er det vist kun mig selv der kan sætte en finger på de løse ender.

De løse ender er der mange af, juletræet blev først tømtned i sidste weekend og først i denne blev det hele lagt i kasser, som står på stuegulvet som endnu en løs ende eller punkt på ‘to do’ listen. Der er gode forklaringer på en del af energitabet, men de kan ikke forklare tomheden som rumler inden i.

Jeg tror bl.a.  at tomheden, fortabtheden og det at 2012 indtil nu føles som om jeg stod af ved det forkerte busstopsted, skyldes de mange ting og store skridt som 2011 bød på, af både godt og skidt. Derudover så stod jeg vist allerede med en god håndfuld af forventninger til 2012, uden at sværhedsgraden var gennemtænkt.

Men det er ikke kun skidt, det er det altså ikke og det skal jeg huske på!

Jeg har holdt mit første foredrag for en flok ældre damer i en menighed i en kirke jeg ikke hører til. Jeg fik 3000,-  og smørrebrød og kaffe ad libitum for det og jeg var god! Ikke kun nogenlunde eller hæderlig taget i betragtning af at det var første gang nogensinde. Næ, nej jeg var god, interessant og forstod at fastholde folks interesse i over 50 min. “Den slags har du talent for” sagde sognepræsten.

Denne januar har vi spist mere hjemmelavet aftensmad end vi gjorde sidste januar md. Jeg har faktisk stået i køkkenet og kokkereret, forsøgt at bruge rester og andet undervejs.

Jeg har passet mit job, taget imod ufortjente skideballer fra præsten der ikke løfter så godt, med et smil fordi jeg vidste at hun skældte ud fordi hun ikke kunne andet og ikke fordi jeg havde dummet mig.

Jeg har søgt job og ikke fået det. Men jeg søgte det.

Jeg tager mine løse ender og kluddermorsfølelser med til terapi i dag, jeg blev ikke hevet helt ud af limbo’en sidst, men måske gør jeg i dag?

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: