Måske er det solen

der på sin helt særlige måde er ekstra livsgivende for mig. Måske er det terapiens prik over i’et. Måske er det bogen jeg købte i går.

Måske er det bare livet som det er. En veninde skrev på facebook igår, no rainbows without rain.

Jeg er ikke helt nået til regnbuerne endnu. Men jeg får taget et indhug i de løse ender og flere dukker op i erindringstågerne fra de sidste måneders travlhed.

Jeg får stadig ikke sat ord på det der gør ondt eller gør tomt. Men jeg får udvidet terapi-timerne, med køkkenaktiviteter og undre mig lidt over at det som engang var forbundet med sur pligt, uro og identitetsforstyrelse i dag giver mig smil på læben og lukker hullet inden i lidt til.

Jeg har lavet jordbærkompot, som skal spises på skyr. Jordbær, øko-citron, vaniljestang og en smule øko-rørsukker.

Jeg har smidt halvdelen af julens ekstra kilo og om lidt står 32 konfirmander i en kirke og venter… Vi skal tale om billeder, af Gud og af os selv, som vi ser det.

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

1 kommentar

  1. Hvor er det godt at læse, at du mærker solskinnets komme, og at knuderne stille og roligt begynder at løsne sig. Det lyder som en smertefuld og ensom proces du går igennem, så godt at du også oplever at lyset er med dig…………

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: