Huller og tomhed

Sidst jeg var hos terapeuten, talte vi om at turde være med sin tomhed.

Tomhed inden i har været min følgesvend i ufattelig mange år, næsten lige så længe jeg kan huske. Jeg ved også at jeg har gjort alt for at undgå den. I tomhed lå ensomheden, aleneheden, ubehaget og den gnavende fornemmelse i solar plexus, jeg tror jeg har haft siden jeg var en lille pige. Tomheden blev senere til depression, angst, massivt mindre værd, handlingslammelse, og en hel masse andet. For ikke at mærke tomheden flygtede jeg og forsøgte at fylde hullet tomheden efterlod, op med mad. Goddag spiseforstyrrelse, farvel alle andre følelser.

Det blev også til en jagt på, at høre til et sted. Fra kliken på den lokale irske pub, det første kollegiekøkken, baren på universitetet, til undergrundsmiljøer i det københavnske natteliv. Alle steder hørte jeg til for en tid, indtil et eller andet skete, jeg klokkede i det eller andre klokkede i det og jeg gav mig skylden og ikke mindst skammen og tomheden igen blev for rungende og jeg måtte forsvinde.

I største delen af mit liv har jeg aldrig følt at jeg hørte til nogen steder, ikke sådan et rodfæstet tilhørsforhold man kan læne sig op ad i kriser og vide at hvis alt andet glipper så er det et sted at stå. Jeg har altid missundt venner og veninder som gik igennem livet med en vished om at de kunne altid ringe hjem. Til trods for min mors påstande om det modsatte, så har jeg aldrig haft et sådant sted. Der har altid været en pris at betale.

De sidste mange år har været en kamp og et frugtfyldt arbejde for at være det ståsted selv. Slå rødder så dybe at jeg ikke vælter af modstand, uforstand, og udfordringer. Jeg er der ikke helt endnu og jeg tror ikke jeg nogensinde får et liv uden at tomheden kigger forbi. Jeg tror jeg skal bruge tid på at minde mig selv om at verdenen står endnu også selvom tomheden kommer rullende ind over mit liv nu, i ny og næ. Men der er forskel på at miste fodfæste for en stund, som jeg gør nu, og så opleve ens verden styrte sammen som på dommedag om og om igen.

Al den snak om at være med sin tomhed sidst hos terapeuten, forårsagede eller foranledigede en periode med tomhed som jeg ikke turde være med, sådan helt. Nu kan jeg se det, at jeg ikke kun så de første 12 afsnit af matador fordi jeg havde lyst, men også fordi de er et godt og trygt gemmested. At mit massive knækbrødsforbrug, også er rester af min spiseforstyrrelse og en måde at fylde tomheden op på. Men selvom jeg falder i huller af tomhed, i ny og næ når noget i tilværelsen truer med at falde sammen, så ser det ud til at jeg kun vakler og vejre lidt i vinden der blæser i min retning.

At tomheden denne gang handlede om de børn vi ikke kan få, det faste job jeg ikke har, de følelser jeg har for den kommende titel som faster og det forhold til min mor jeg ikke vil have, den mand jeg savner i min mand, er både sikkert og vist. Men nok allermest om den vrede jeg har svært ved at føle og give et udtryk for. Det er godt der er tid hos terapeuten i dag.

Advertisements
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

7 kommentarer

  1. Åhh kære kære Livsmod, jeg får sådan lyst til at tage din hånd.
    Blot sidde der sammen med dig.
    Lad det at være sammen flyde lidt ud i din tomheden.
    Se hvad der sker.
    Også selvom jeg ved, at intet menneske kan fjerne den smerte du føler midt i tomheden………..

    Svar
    • Smiler helt ned i maven, tak! Men måske holder du med mulighed for forandring mig lidt i hånden alligevel? Det er dejligt i alle tilfælde. Jeg bliver lidt i tomheden, måske mere i tanken end i følelsen, men lidt har også ret. tak!

      Svar
  2. Hej Livsmod.

    Jeg har givet dig en blogaward, for du sørger for at huske os på, at things could be worse – se mere om den lige her: http://www.homemadeheaven.net/2012/02/wauw-blogaward.html

    🙂

    Svar
  3. Kære Livsmod
    Jeg har ganske hurtigt læst et par indlæg på din fine blog, og det er simpelthen noget af det mest vedkommende, jeg længe har læst. Hvor skriver du smukt og sandt om længslen efter at føle sig berettiget i verden bare ved det at være til i den.

    Du har lige vundet dig en ny fast læser.

    Kh. Jane

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: