Usikker eller bare ukendt ?

Flere af mine gamle studiekammerater har på facebook proklameret at de har haft eller vil få deres sidste højmesse i længere tid. For nogle er det et frivilligt valg, de vil prøve noget andet end folkekirken. For rigtig mange andre, så er det manglen på præstestillinger og vikariater der spøger. Det er nu snart 1½ år siden at jeg blev vikar ude på vestegnen, i tiden der er gået er jeg blevet forlænget 2-3 måneder af gangen og et par gange kun en måned af gangen. Uvisheden og usikkerheden er i forvejen en kedelig følgesvend, men når det kommer til min jobsituation, kan den til tider være alt opslugende.

Købt eller solgt, jeg ved det egentlig aldrig. Jeg ved ikke om min biskop bryder sig ret meget om mig, jeg ved ikke om biskoppen når dette vikariat stopper (og det gør det snart) har fundet mig værdig, dygtig nok eller noget andet nok til at sende mig videre i stiftet.

Jeg ved at jeg, selvom jeg har været jobsøgende i snart 2½ år aldrig har været kaldt til samtale i de tre stifter jeg har søgt job i. Aldrig! Jeg ved ikke om det er fordi jeg er for tyk, fordi min mand er i Business verdenen og ikke er interlektuel eller kan spille guitar, eller om det er fordi vi ikke har børn. Det siges at børn er adgangsbilletten til fast stilling, så er jeg sg på den hvis vi ikke kan få børn.

Da jeg for 2½ år siden afleverede mit speciale og startede min efteruddannelse på pastoralseminariet havde jeg i mine vildeste fantasier ikke forestillet mig at jeg på nuværende tidspunkt ville være uden faste embede (og børn). Sammen med en veninde sad jeg og filosoferede over forestillinger og den virkelighed vi begge står i. Hvorfor kommer det sådan bag på mig? Jeg har tænkt over det og er kommet frem til at det gør det, fordi jeg i store dele af min studietid har hørt folk fortælle mig om hvor stor en succes jeg ville blive som præst. Hvilket guldkort for en ellers skrantende folkekirke jeg ville blive. Ikke på grund af mine faglige kvalifikationer som teolog, men fordi jeg var ægte og havde mærket livet. Jeg kunne (og kan) det der med mennesker og det var der brug for, for sådan er en rigtig præst! Du er sådan en der ville kunne få mig i kirke, sagde mange. Det er faktisk kun min far der har holdt det løfte skal det siges.

Jeg er heller ikke i tvivl jeg er sådan en præst folkekirken kunne have brug for. Men jeg er ikke sådan en præst menighedsrådene vælger.

Alt dette, usikkerhed, utilstrækkelighed og uvidenhed, suser lige ind og øger tomrummet inde i mig. Det er rædselsfuldt og det er knusende.

Studiekammeraten skrev på sin status at fremtiden var usikker… så rettede hun det til, at den ikke var usikker men bare ukendt. Måske er ukendt ikke lige så knusende som usikker for sådan en som mig? Imens jeg søger stillinger og skriver prædiken til på søndag, vil jeg tygge lidt på det.

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Kan ikke lade være med at tænke, at du måske skulle bruge det der i din prædiken… Jeg ved ikke, om der vil være løftede pegefingre fra nogen, men det er da en meget virkelig og reel problemstilling – om børn skal være adgangsbilletten til et job?!

    For mig, kan børn være årsag til, at jeg ikke kan få et job – eller det faktum at jeg har været sammen med min kæreste i et godt stykke tid og stadig ikke har nogen børn. I mange arbejdsgiveres øjne, er den slags lig med røde lamper der blinker og barselsunderstøttelse, der hopper op og ned i budgettet. Ja, den sidste stilling jeg søgte, tror jeg faktisk jeg var for gammel(!) til, da holdet bestod af folk i starten af 20’erne… Kun 3 af dem var fyldt 30.
    Hvor mærkeligt at tænke på, at det at du IKKE har børn, kan være årsagen til, at du måske IKKE kan få jobs.

    Men kender selv følelsen af usikkerhed omkring fremtiden, for jeg er selv jobsøger. Hvis man kender destinationen kan man nogen gange nyde rejsen bedre – på den anden side ser man måske ikke de muligheder, der dukker op…

    Svar
  2. Sikke dog et ualmindeligt trist paradoks du står midt i. At være et menneske der er brug for, og alligevel ikke være den der bliver valgt, af dem der skal vælge…………

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: