Kender du det?

At der er noget man skal, som man gerne vil gøre ordenligt og så kommer man fra det og så går der længere og længere tid, og så bliver det pinligt og skamfuldt og før man ved af det, så bliver det til en overskuelig bakke som man skal over for at kunne komme videre?

Sådan har jeg haft det siden jeg fik en blog award, som jeg er og blev helt vildt glad for at få. Jeg begyndte også på indlægget og lavede en del research om awarden og så fik jeg travlt og så gik det i glemmebogen og så synes jeg at jeg skyldte dét indlæg før jeg kunne genoptage mine dagbogsskriblerier.

Det er tosset jeg ved det, og egentlig en utrolig barnlig reaktion. Og netop det forklare bare så meget, det er sådan man overlever som skræmt barn. Når pligtfølelse, skyldfølelse og andre følelser kommer i klemme.

Solen skinner og jeg har haft tulipaner i min stue. Projekter er der nok af, følelser alt for mange. Men ganske sært og nyt er det at håb er baselinen. Håbet for fremtiden, jobbet og egen værd. Dét er ganske interessant!

Reklamer
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Hvor er det skøn læsning. Håb på baselinen er bestemt ikke dårligt. Lyder som om, at du er godt på vej til at skabe fodfæste i dit eget solide fundament!

    Svar
    • Smiler over hele hovedet, ja det føles det som! Og det er meget mærkeligt at opdage håb.. Jeg har læst om det, prædiket om det, men jeg har aldrig haft det, går det op for mig.
      Nu vil jeg tage vare på det og dyrke det!

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: