Våben i kampen mod spiseforstyrrelsen

Jeg ved godt man ikke bliver slank af at købe slankekogebøger, hvis de ender på hylden eller i skabet. Der er de fleste endt ganske hurtigt. Jeg ved bestemt også at man heller ikke bliver et mere velbalanceret menneske af at købe selvhjælpsbøger, for dem har jeg også haft i metervis og der skal vist mere end en evnen til at læse til for at finde frem til balancen.

Så jeg ved godt jeg ikke kan købe mig til mine drømme.

Men når det så er sagt, så jeg jeg nu alligevel foretaget en række investeringer i mine drømme og ikke mindst håb for fremtiden. Nemlig de drømme, tanker, håb og mål jeg har og gerne vil føre ud i livet omkring mad og mig. I terapien arbejder vi på livet løs med min spiseforstyrrelse, når ikke lige der kommer andet på tværs.

Til min mands, i første omgang, store gru, så er jeg kommet frem til, at vi (jeg) med mindre skridt, bliver nød til at forandre vores tanker og handlinger omkring mad og også grundlæggende hvad vi spiser og hvornår. En vedvarende og holdbar omlægning af kosten i tanke og praksis. Hvilket jo alt sammen er meget godt, men når man som jeg har (haft) store huller i madkundskaberne og oven i hatten en opvækst med et skræmmende eksempel på hvordan mad kan servers med skyld, skam og mindreværd i rå mængder, så skal der altså virkelig noget til at vende skuden.

Min mål er: At vi herhjemme spiser mere varieret, med et udgangs og omdrejningspunkt i grøntsager og kød som tilbehør.

Mine våben: Større viden om grønstager og årstider. Kogebøger, websites, opskrifter og skønne madblogs, hvis omdrejningspunkt er massere af grøntsager OG måltidskasser fra årstiderne.

Selv min køkkenforskrækket mand, som virkelig ikke går op i mad og har arvet sin mors hang til pulverkartoffelmos og knorr sovse, (…) giver mig nu ret i at dyrevelfærd og økologi er at fortrække, når vi kan og har råd, og har bakket helt og holdent op i vores nye Årstidernes abonnement på måltidskasser. Yay!

Så Torsdag morgen stod denne uden foran døren.

Så vi har fået burgere, spist Glaskål, for første gang ever (jep jeg måtte Google den), lavet min første og bestemt ikke sidste risotto og så fik vi pasta med kødboller i tomatsovs.

So far har det været en fornøjelse, udfordrende og spændende og der har været mad og ikke mindst grønt nok til at jeg har kunne få ekstra med på madpakken.

Indholdet af kasserne:

lidt kød skal der til

og frugtposen, som langt fra er tømt. Nogle gode ideer til hvad lidt modne pære kan bruges til?

Jeg ved godt at man ikke kan købe sig til lykke, men jeg vælger at tænke at jeg måske har købt mig til et effektivt våben mod de mange års forkrampede forhold til mad.

Der er håb!

 

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

5 kommentarer

  1. SÅ fedt at du har taget et skridt hen mod et godt liv. Jo bedre mad man spiser, desto bedre får man det. Så enkelt er det!

    Brug fx pærerne sammen med babyleafs, gorgonzolaost, honning og valnødder… eller put dem i en almindelig salat (eller kage, hæ hæ) sammen med æbler og agurker og blåbær. Mums!

    Svar
    • Tror jeg vil bruge pærene i en kage til weekenden! 😀
      Jeg bliver glad i låget af at spise den mad vi sætter på bordet. Så jeg er sikker på du har ret!

      Svar
  2. Jamen, jamen, jamen her strutter jo af forår, friskhed og HÅB. Jeg glædes så meget med dig. Hep hep hep herfra.
    Jeg synes, at jeg på et tidspunkt læste her hos dig, at du har tabt noget omkring 50 kilo……..
    Dældulme flot. Selv har jeg svært ved at overskue 5 kilo.
    Jeg har en i tankerne, som jeg vil anbefale din blog til. En der måske kan få glæde og inspiration af at spejle sig i noget af dit nyfundne håb………….

    Til slut må jeg anbefale dig at kikke forbi lonelandmands blog. Helt igennem skøn. Med masser af sunde og inspirerende opskrifter og ikke mindst nærværende historier og billeder om det gode liv på landet.

    Dældulme smukt personligt arbejde du laver!!!
    GODT KÆMPET

    Svar
    • Tusinde tak Mie!
      Ja, jeg fik 2008 et gastric bypass og smed knap 60 kg det efterfølgende års tid. Sidste år sneg der sig knap 4 på igen, så jeg mangler faktisk stadig små 20-30kg og de er også svært uoverskuelige. Eller rettere de var, for selvom jeg ikke taber mig pt., så synes jeg at jeg kan mærke en ny drejning i mit forhold til mad og mig selv, og jeg er sikker på at det er der jeg skal finde vejen igennem de næste kilo. Det var også bagtanken med terapien, at få bearbejdet alt det der lå og gemte sig i fedtet og årene.

      Lonelandmand er hermed sat i blogroll, det ser skønt ud!

      Tak!

      Svar
  3. Jeg er fuld af beundring…………….

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: