Påskeæg

Jeg husker ikke om jeg fik påskeæg i mit barndomshjem, altså dem af chokolade. Jeg tror måske jeg har fået det som helt lille, men da mit hvalpefedt blev til et problem, er jeg ret sikker på at jeg med et ‘duvedjogodtduikkekanfåchokolade’ blik har fået noget andet end påskehare og æg af chokolade af tvivlsom kvalitet.

Men jeg ved at jeg sidste år, istedet for et gækkebrev, et par uger før påske, deltog i en facebook påskeleg ala ‘Gæk gæk gæk, hvis min mor ikke trykker synes godt om inden for 2 timer, så skylder hun mig et påskeæg’. Jeg vidste at min mor sad i møde hele den formiddag og synes det var en hylemorsom og ganske uskyldig ting. Over telefonen kunne jeg jo med gæk i stemmen forsikre hende om at jeg glææædee mig til mit chokoladepåskeægmedslikikæmpestoredimentioner og at man jo giver påskeæg til de børn der havde sendt gækkebreve. Jeg husker at jeg tænkte at det var rart at jeg kunne holde mig til noget lidt let i forhold til hende, noget så overskueligt som påskegæk. Jeg var et par måneder inde i min terapi og det med mor gjorde nas og jeg troede fejlagtigt at hun ville lege med.

Men nej, for da jeg ringede til hende for at høre hvornår vi skulle komme påskesøndag og endnu engang fortælle hende hvor meget jeg glææædedeee mig til mit påskeæg, fik jeg følgende serveret:

Ja, med hensyn til det der påskeæg, så har jeg altså ligget søvnløs  i flere nætter i træk, datter, og jeg har tænkt og tænkt over hvordan jeg dog skulle få det sagt til dig. Datter, et påskeæg fyldt med slik og chokolade sådan et skal du jo ikke have, det må du da kunne se. Datter, det har du jo slet ikke godt af. 

Imens hendes ordstrøm fyldte tomrummet i mellem os, følte jeg det som om jeg blev suget ned og ned og ned. Som en slipstrøm af følelser og forundring og ord og følelser der ikke ville holde op. Jeg ville give igen, jeg prøvede med ord, om hun havde glemt at jeg ikke længere var hendes 156kg tunge datter og at påskeægget var en leg og at min mand jo højst sansyneligt ville være den der ville fortære meste af ægget, at sætte en grænse op. Hendes Nåår ja nogle gange så glemmer jeg jo helt du har tabt 60 kg (.?.) skød forbi og skaden var sket og jeg var igen det fede barn, der higede efter en mor der ville være netop det, en mor. Det var en samtale der fandt sted d. 17 april, dagen efter ringede min provst og bad mig prædike ved to tjenester i påsken og jeg brugte det som undskyldning for ikke at være tilstede til påskehøjbordet i barndomshjemmet. Den 11. maj sendte jeg hende det kort hvor jeg frabad mig hende i mit liv for en tid.

Påsken handler om forsoning, hvordan Gud forsonede sig med mennesket og på korset sonede alle vores synder. Påsken handler om at da Gud stod op af graven, gjorde han alting nyt. Påsken handler om en uendelig flod af kærlighed der strømmer fra Gud til os, en flod der aldrig tørre ud og den handler om Tilgivelse.

I år forsoner jeg mig med påsken og som med julen sidste år, hiver jeg den hjem. Fordi jeg er 50% præst så skal jeg ikke prædike og kan derfor bruge påsken på bl.a. afslapning i pyjames, med tid til kaffe og eftertænksomhed. Påskeæggene, både dem af chokolade og med overraskelser inden i forære jeg væk. Men nu ikke før jeg har givet mig selv årets bedste påskeæg.

Et nyt forklæde, nye karklude i smukke glade forårsfarver, salt fra Løsø, en længe ønsket tang, et te-termometer, endnu en te-dims og smukke henkogningsglas, hvor det største nu fungere som saltkar i mit køkken. Men det er ikke det eneste, for på posthuset ligger Meyers Almanak til mig og venter fra Saxo.com og på mit spisebord står denne som endnu er uåbnet, men jeg ved godt hvad der er i.

Måltidskasserne fra Årstiderne bestemmer menuen for vores påskemiddage og de opslåede præstestillinger bestemmer hvor jeg skal i kirke i påskedagene. Solen skinner og i år skal jeg ikke vælge fra, kun til og det gør jeg.

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

6 kommentarer

  1. Åhh et dejligt indlæg. Hvor jeg dog under dig alle de påskeæg du overhovedet kan få – i den ene eller den anden form.
    Jeg tror min påske kommer til at handle om at forsone mig med tre års arbejdsløshed, sorg, stress og depression – og effekterne heraf, når det nye job nu står for døren. Det er ikke en helt nem opgave, men jeg tror der er et ordsprog, der hedder noget med at hvis man vil spise en elefant – så skal man spise den en bid af gangen. Det prøver jeg på…

    Svar
    • Både soning og forsoning er store sager. Den slags der rykker om eller bare i livet. På facebook slog jeg et billede med denne tekst op forleden: You can’t reach for anything new if your hands are full off yesterdays junk… 😉

      Svar
      • Nej, forsoning, det er ikke lige noget man gør på 4 dages ferie… Jeg kunne godt tænke mig en kvajebajer fra nogen af de der bank-mænd i Amerika, der nu sidder i Obamas regering som finansrådgivere(!!!!!!). Psykopater hele bundtet, som var medstiftere af finangrisen og fuckede arbejdsmarkedet op samtidig.
        Til gengæld skal den der indre amazone-kriger have en ordentlig svingtur for at hjælpe mig med at kæmpe, selvom alting gik imod mig i mit liv. Hun er ved at være lidt træt i sit korpus efter 3 års krig på arbejdsmarkedet og i mig selv…

  2. Jeg bliver så vred, når jeg læser om, hvordan forældre kan opføre sig fuldstændig idiotisk over for deres børn – uanset om børnene i mellemtiden er blevet voksne eller ej. Det var da en total ubetænksom og unødig kommentar, hun kom med! Så – jeg kan godt forstå din reaktion. Der er forskel på overbærenhed og at vende den anden kind til – og at finde sig i at blive brugt som dørmåtte. Godt du sagde fra.

    Svar
    • Tak! Jeg kan stadig blive helt vred inden i og gør det ofte. Men hold fast hvor har jeg lært at sige fra og til, sætte grænser op og ikke tillade nogen at planke mit rækværk. Det er stadig svært, men det giver bare en hel ny frihed. Mor er stadig på stand by og noget siger mig at der går en rum tid før det ændre sig. Plankeværk!! 😉

      Svar
  1. Fordelen ved at være vokset fra Kinderæg… « Livsmod

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: