31. oktober 2008 – Min mor og jeg.

Jeg har læst tilbage i ‘dagbogen’. Denne gang mere systematisk end de tidligere mere sporadiske besøg i fortidens skriverier.

Jeg læser mine indlæg, en af gangen igen og igen. Jeg prøver at se hvor jeg er, hvor jeg har været og hvor jeg mon vil være, en dag. Det slår mig at jeg dengang godt vidste hvad der var galt, men den gode datter vidste ikke hvad man kunne gøre. Mine oprør i det stille, mine forsøg på at kappe navlestrengen blev jeg straffet for. Nu bliver jeg ikke straffet længere og følelsen af frihed fylder tomrummet op, lidt efter lidt.

Jeg tror min mor er sur på mig og jeg ved godt at det lyder rasende infantilt at sige, at jeg kan se det på min fødselsdagsgave, størelsen, gennemtænktheden og ikke mindst omtanken..

 I år kan jeg sige manglen på samme, jeg fik 700 kr i en kuvert som tilskud til et eller andet. Det er måske en forbedring fra sidste år, hvor jeg fik et sæt rensedims fra Clinique købt 1½ time inden fødselsdagen. Nu ved jeg godt at 700,- er mange penge og at der er fattige børn i afrika der ville kunne brødføde en hel landsby for de penge. Men (for selvfølgelig er der et men) hvorfor er det altid til min fødselsdag at pengene bliver små og ikke til mine brødres?Fødselsdagen var egentlig hyggelig nok, dog undtaget de små spydige bemærkninger om pulverkaffe, plastikbestik og nårrr jo, juleaften.

Jeg har en mistanke om at det er der hunden ligger begravet, juleaften. Den skal jeg, for andet år i træk, holde uden for mit barndomshjems fire vægge og i svigerfamiliens arne. Det er min mor så edder spænderende rasende over, at man ikke kan vide det. Hun prøver at skjule det, men nu har jeg kendt hende i 35 år, så jeg ved godt hvornår noget ulmer.

Min mor kan blive noget så infam ondskabsfuld og hævngerrig når hun føler sig holdt uden for, eller hvis hun mistænker nogen for at forfordele andre på hendes bekostning. For det meste er det hendes egen dårlige selvværd og lyst til selvhævdelse der slår igennem, men jeg har oplevet hende komme med udtalelser og straftrusler der i den grad ikke hang sammen med virkeligheden. Nogen gange lever hun i en parallel verden..

Jeg bliver belønnet for at være en god datter. Når jeg taber mig, får gode karakterer og består eksamener, så er der ingen smalle steder. Så står den gerne på gaver her og der, nyt tøj eller sko, boglegater og rosende ord. Men vælger jeg hende fra, som jeg jo gør juleaften, så får jeg bagsiden af medaljen at føle.

Jeg synes ikke altid min mor er lige sød, hun kan faktisk lave stunts der giver mig lyst til aldrig at se hende mere. Var hun ikke min mor, så tror jeg faktisk ikke vi ville have kontakt mere. Mange af min mors fejltagelser her i livet, betaler jeg for. Ikke i kontanter, men hold fast hvor har jeg brugt mange timer, dage og år på at rette op på den skade min barndom har forårsaget. Jeg er skadet for livet, når jeg siger det højt bliver hun helt elendig.

Men min mor har også gode sider, mystisk nok er vi drøn gode til at arbejde sammen. Men det gør vi ikke lige nu, og lige fortiden så befinder vi os slet slet ikke på samme side i bogen om os to. Nu har jeg sendt hende en mail og spørger hende om hun er sur på mig, jeg tror ikke hun svarer sandfærdigt. Men hun er også mester til at feje ting under gulvtæppet..

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: