21. september 2009 – Fornemmelser for barndommen.

I en tid hvor velsignelserne falder ned i min turban næsten dagligt, hvor mit hjerte er fyldt af vemod over at skulle sige farvel til 45 unge mennesker og hvor jeg multitasker liv, mad, mand, afslutning på et vikariat, begyndelse på et nyt, 3 gudstjenester på 2 dage og et læs nye og kendte kollegaer. Læser jeg tilbage med smil på læben og med en spirrende bevidsthed om mig, mit og mine. Jeg fornemmer en spiseforstyrrelse på retur, jeg fornemmer så meget mere end forår og fortid.

Dette er det indlæg hvor min mor skrev en kommentar til sidste efterår.

21. september 2009 – Fornemmelser for barndommen.

Min spiseforstyrelse brager igennem i disse dage.. Det er egentlig ikke noget jeg bemærker i min hverdag med ostemadder, yoghurt og ekstra kød på tallerkenen. Men når jeg står i en bager sammen med svigermor for at købe træstammer til min mand, kan jeg mærke trangen til at købe hver en eneste ting derinde og når jeg står over for et menu kort til enten en cafe eller i et pizzeria så er det samme trang der melder sig. Jeg får en trang til at købe, som om det gjaldt mit liv. Jeg ved det er min spiseforstyrelse der danser for mine øjne og jeg er lykkelig for at jeg har fornuft nok, erfaring nok og er opereret nok til at jeg jo ved det ikke nytter.

Jeg må nok hellere se på HVORFOR det er at trangen igen viser sit smågrimme ansigt.. Og når det kommer til stykket så ved jeg det jo godt, jeg ved jo godt at det handler om alle de følelser og oplevelser som har ligget begravet i de sidste 53 kg fedt.

En små dårlig film på tv2 zulu kan få mig til at bryde sammen, det er ikke hvilken som helst film, men en film hvor det underlæggende tema er, hvor galt det kan gå hvis man bliver tvunget ud i at blive voksen for hurtigt. Noget i mig dukkede op til overfladen, og jeg måtte komme overens med tanken om at man som 8-10. årig ikke af sig selv bliver voksen og moden. Det er noget forældre og livsomstændigheder klare udmærket selv. Jeg hulkede inderligt imens jeg ikke kunne lade være med at tænke på hvor tarveligt mine forældre havde været. Jeg hulkede ordene tarveligt ud igennem tåre og snot, alt imens min kommende mand trøstede det bedste han havde lært. Det er min fornemmelse at mine forældre ikke selv magtede rollen som voksen og derfor stillede krav til mig om at ’være’ det. Det var en svær pille at sluge, men jeg har lært at lytte til mine fornemmelser omkring min barndom og opvækst. For gør jeg ikke det, så er jeg faktisk ikke bedre end de voksne der ikke lyttede til mig da jeg var barn. De voksne der ikke mente at min stemme var betydningsfuld.

Så jeg lytter til mig selv, jeg ære mine følelser og jeg gør alt andet end at skubbe dem ind under maden. Men det er hårdt! Men det er min virkelighed og selvom det faktisk har været det i mange år, så er det først nu detaljerne dukker op og det gør de for der er ikke længere noget sted at gemme dem i.

Men min mor forstår også at puste til ilden, det er en lang historie og jeg vil skåne jer for alle detaljerne. Men vi skal jo giftes og jeg har undervejs igennem de mange planlægninger oplevet min mor enten være på tværs, eller med på vognen, ville bestemme, eller som nu nægte at involvere sig. Det sidste er også helt ok, men kunne hun ikke bare sige nej tak som almindelige mennesker? Næ nej, min kære mor kan ikke dy sig for at hvisle igennem tænderne i det toneleje jeg så godt kender fra min opvækst og min ungdom og som voksen. Det er det der toneleje der skal gøre det klart for mig at jeg har gjort noget galt, at noget er galt og det er min skyld og at det forventes at jeg faktisk tager skylden. Men ikke noget med at sige tingene direkte, nu kan jeg jo bare lære det!

Desværre så kender jeg min mor godt nok til at vide hvor infernalsk ondskabsfuld hun kan blive, hævngerrighed og selvretfærdighed følger med i kølevandet. Jeg har lagt ryg til det i mange år og jeg har oplevet hende agere sådan overfor mine brødre på sidelinjen. Det varer sjældent længe, så bliver hun ’god’ igen. Men i fredags kørte hun samme stemme, toneleje og ligegyldighed af overfor mig. Hun siger det ikke direkte, men der var ingen tvivl der var noget jeg skulle lære.. Ting har konsekvenser, den sætning har jeg hørt en million gange. Jeg blev så gal at jeg faktisk ringede tilbage for at sige til hende at hvis hun havde noget hun ville ud med, så synes jeg hun skulle tage at lægge tingene på bordet og ellers holde sin kæft. Hun tog ikke telefonen, og jeg har ikke taget den siden. Hun får ikke lov til at blive ’god’ igen, i denne omgang. Efter en aften opløst i tåre, med lange telefonsamtaler til dem der kender mig længst, gik det lørdag morgen op for mig at det på mange måder mental terror hun kører af på os, i dette tilfælde mig, når hun agerer som hun gør. Det må man ikke overfor sine børn, det må man bare ikke. Men hun har gjort det lige så længe jeg kan huske.

Det er nu jeg har brug for en terapeut, men det må vente lidt endnu for først skal vi giftes. Men jeg har brug for en der kan hjælpe mig med at finde redskaberne til at håndterer de følelser der dukker op, den vrede mod mine forældre og den sorg der kommer med i kølevandet. Lige nu er jeg stolt af mig selv, stolt af at jeg mærker efter og lytter til mine fornemmelser og følelser, jeg tror det er en lang del af vejen. Jeg accepterer dem alle som en del af min virkelighed, og det tror jeg er næste skridt. Jeg er stolt af at jeg ikke vender skyld og skam indad, mod mig selv, men udad og giver både skylden og skammen videre, for jeg vil ikke have dem og de har faktisk aldrig været mine.

Nu vil jeg gerne lærer hvordan jeg programmerer de mønstre ud af mit liv, så jeg ikke begår samme, lige nu, utilgivelige fejltagelser med mine egne børn. Det er vist godt at jeg både er klogere, visere og kønnere end begge mine forældre hva.. 😉

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: