Kan man give op uden at være opgivende?

Mavepusteren fra afslaget i sidste uge, sidder i mig endnu. Det har været alt overskyggende og jeg valgte strudse taktikken henover weekenden. (at stikke hovedet i busken for at gemme sig) Hvilket jo bare ikke virker, for som strudsen er også jeg temmelig bredmåset.

Men, forskellen på denne uges ‘gemmeleg’ og gemmeleg tidligere er faktisk ganske tydelig. Jeg har ikke gemt mig i en sæson af en eller anden slags serie, jeg har ikke væltet mig i usunde sager. Givet jeg spiste lidt is og chokolade. Men ikke i uanet mængder. Men gemt mig har jeg, i planlægningen af den kommende tur til USA. Jeg har boet i ipadden og surfet restauranter, sights, hoteller, tours, seværdigheder og læst og læst om New York, som om det var en eksamen jeg skulle op til. Jeg har sat ting i skemaer og et økonomisk overslag er også sat i et Excel ark. Min uddannelse er sg ikke helt spildt, jeg kan stadig researche min mås i smadder og få et forståeligt og indsigtsfuldt produkt ud af det!

Men i dag rammer virkeligheden, det er tirsdag, det er i dag at stillingerne bliver slået op i præsteverdenen. Der er ingen på sjælland, igen i denne uge. Men nytter det overhovedet noget?

Jeg har været ansøger i 2½ år uden at komme til samtale og prøveprædiken (det er sådan man gør her), i de to af årene har jeg været præst. Sidste uges samtale med min nu tidligere kollega gav mig et rigtig godt billede af hvordan stillingerne bliver fordelt og kandidater bliver valgt og meget tyder på at jeg lige så godt kan give op.

Så længe det er biskoppernes favoritter der kommer i betragtning, og jeg bestemt ikke er en biskoppelig favorit, hvad nytter det så? er det så ikke spild af min tid at gå al ansøgnings storhejet igennem? Når jeg i sidste ende aldrig ender i top 5?

Jeg synes systemet er så bunduretfærdigt og jeg overvejer at give op. Orker jeg at blive ved med at udsætte mig selv for nederlag på nederlag? Har jeg virkelig brugt 11 år af mit liv og 350.000,- på en uddannelse jeg ikke kan bruge til noget?

 

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

3 kommentarer

  1. Kære dig. Du behøver ikke give op. Du er sat i din stol for at forandre visse ting. Det er altid en svær, udfordrende og til tider nedslående vej. Men du skal stadig forsøge. Vi har brug for at du forsøger at skabe rum til os/de som er anderledes. Skift brillerne ud og fokuser på det der gik godt. Skal en1 person eller 15 personer afgøre hvorvidt du er en god præst ? Husk nu at blot ved at være dig gør du verden rigere.<3

    Svar
  2. What she said 😉
    Jeg kender mere end godt fornemmelsen.
    Og at gå i hi et stykke tid efter afslaget, er helt i orden, synes jeg!
    Du skal tro på, når jeg siger til dig, at du kan noget med ord, der er helt fænomenalt. Du skal tro på, at du kan forandre folks hjerter og sind med det du siger. Ved at læse med her på bloggen har jeg grædt og grint med dig og det kan kun de engelske knaldromaner jeg læser, altså prale af at kunne 😉
    Du har et næsten Møllehaves’k talent for at sætte tingene lige på spidsen og ramme sømmet midt på hovedet. Fordi du kan noget med ord. Og hallo, jeg kommer fra fancy kommunikationsstudier, hvor diverse studerende har skarpere albuer end motorsavene i den lokale Silvan. Ikke én af dem ville kunne stå distancen i forhold til dig. Og det mener jeg altså. Kommunikationsverdenen er fyldt med selvfede mennesker (bare se på k-forum.dk – de er der i hobetal uden rigtigt at sige noget med indhold), men jeg ville hellere læse et blogindlæg fra dig end et debatindlæg skrevet af hele bundtet tilsammen.

    Så måske er det tid at tænke ud af boksen… Kunne du applikere nogle af de her kompetencer i andre slags stillinger? Jeg ved det er en bitch at måtte opgive det man elsker – men der er måske ingen der siger at du ikke kan få lidt af det også? Fx på krisecentre, rådgivningsenheder eller andet? På en eller anden måde vende din historie til noget positivt? En præst er ikke kun en, der skal tale guds ord. En præst kan noget med mennesker og med ord – og rumme dem, som samfundet måske ikke ellers kan rumme. En præst er for mig en person, der har mere visdom end mange af os tilsammen…

    Måske skal du lave den der collage med citater fra dine konfirmander/forældre, parret med de billeder du tager? Måske skal du skrive et essay og sende med? Måske skal du vise dem denne blog, så de kan se hvor langt ud du virkelig når til folk? 🙂

    Svar
  3. Ååååhhhhhhh nej, jeg må holde på mine hænder for ikke at komme med løsningsforslag til dig. For også jeg vil så gerne hjælpe med at finde muligheder. Og fjerne din smerte…………

    Hvor må det være en kæmpe sorg for dig. Kan godt forstår, hvis du lige nu oplever det hele som meningsløst. Sender dig kærlige tanker og en bøn til op over al ting.

    Take care

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: