Tillykke til mig

I dag er det to år siden jeg blev ordineret til præst.

Jeg skrev under på følgende:

Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ……… og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.

Mit præsteløfte hænger i glas og ramme over mit skrivebord. Selvom det ikke altid er den lette vej at betræde i folkekirken, er jeg stol af min kirke, mit embede og mig selv. Det har været to år med fart på i mange henseender. Det har været år med uindfriet drømme og store forhindringer og det har været år med indsigt, vækst og fornyet håb.

Det med håb som følgesvend i livet, er nyt og forunderligt.

Denne bøn bad en præst for mig igår:

Herre, gør mig til redskab for din fred
hvor der er had, lad kærligheden råde.
Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er sorg, glæde.
O, guddommelige Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.
Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
det er ved at tilgive at vi tilgives,
det er ved at dø at vi fødes til evigt liv.

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Ja, STORT tillykke til dig. Dejligt at vide at der er præster som dig rundt om i det danske land.

    Smuk bøn. Svær at efterleve til fulde. For en som mig. Selvom jeg gerne ville………..

    Svar
    • Tusinde tak Mie!
      Ja den er meget smuk, men ligesom Fader Vor og Trosbekendelsen for den sags skyld, så siger vi ordene og siger ja til det hele. Ikke som fast overbevisning og det står mejslet i sten. Men mere som et lys, der når vi tror, er hos os. Gud ønsker ikke perfekte mennesker. Vigtigst af alt er at se det med hjertet, som der står i Peter Madsens Menneskesønnen. Kender du den?

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: