Hvad sker der?

Jeg ved det faktisk ikke helt.

Hvor blev tiden af?

Fordi jeg tager billeder med min telefon så ved jeg hvor jeg har været og lavet og oplevet. Jeg har opdateret på facebook, så jeg kan følge med i mit eget liv, når det er som om det forsvinder i en tåge.

Hvor bliver mine indlæg af?

De sidder fast i mit hoved. Tankerne er der og var der da jeg måtte på akut gynækologisk og barnløshed, fertilitet, smerter og blødninger var det der stod forrest i køen. Men magtesløshed er faktisk den samme om det er i forhold til børn, eller faktisk manglen på samme, eller det faktum at min Biskop ikke er vild med mig. Dog var jeg slået ud i 2½ døgn af smertestillende, så ingen handlinger lige der. Men heller ingen tankeflugt, da evnen til at tænke dukkede op af tågerne.

Jeg passer mit arbejde, og får stadig ros.

Min bedste vens far døde og jeg har været ven og præst i et. De tanker har jeg måtte sætte på hold, pga arbejde og konventet jeg skal til i mit stift. Jeg har ikke lyst til at tage afsted. Jeg har lyst til min hverdag, med kasser fra årstiderne og grøntsager jeg aldrig har spist før. Jeg har lyst til at putte hos min mand om morgenen og om aftenen. Jeg har lyst til at køre på cykel på arbejde og dufte sommer og høre fugle sang på vejen. Jeg har ikke lyst til at networke med en masse præster med fast arbejde og provster der skal bruge vikarer. Jeg har ikke lyst til at sige at jeg ELSKER livet som vikar, til dem som har fået de stillinger jeg har søgt de sidste 2½ år. Jeg har ikke lyst til at smile til Biskoppen og gøre mig til overfor kollegaen der ikke ville have mig som kollega da det kom til stykket. Jeg har faktisk allermest lyst til at passe det arbejde jeg har, så længe jeg har det! Det tog mig dog en spandauer og 2 afsnit af Criminal minds at indse det.

Jeg vil klippes, gå med høje hæle og fejre at jeg stadig taber mig, når jeg husker at spise linser og bønner nok. Jeg har lyst til at købe tasken med palietterne og den til kameraet. Jeg har lyst til at vande mine kryderurter, lavendler og orkideer. Som jeg sagde i prædikenen i morges, allermest holder jeg af hverdagen.

Men jeg tager afsted, fordi det er klogt. Fordi temaet er spændene og fordi der ér kollegaer jeg faktisk glæder mig til at se igen.

Men mest fordi det er klogt at blive set smilende og fantastisk, af dem der ansætter og anbefaler.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Selvom det er helt igennem alvor. Kan jeg altså ikke helt lade være med at smile. Og harmes.

    Dine indlæg gør et stort indtryk på mig. Talte faktisk med min mand om det her til morgen, da jeg fulgtes med ham afsted til job. At arbejde i Frankrig er et meget hirakisk system. Og på godt jysk, til tider noget trals! Så jeg fortalte ham om kirkerne, biskopperne og meninghedsrådsformændende hjemme i dk. Det lyder ikke til at være et hak bedre. Gammeldags. Får jeg lyst til at skrive. Det ville da også være ærgerligt hvis kirkerne skulle til at rumme byens medborgere, fordi de synes det giver mening og liv, at komme og høre præsten tale et sprog som de kan omsætte i hverdagen!

    Livsmod, jeg stemmer på dig. Spandaueren. Paliet tasken. Det nyklippet hår. De høje hæle. Og ikke mindst krydderurterne………..

    Svar
  2. Altså, der er jo en grund til, at danske kirker ofte er tomme… Fordi kirken har det der kedelige image med at være en middelalderlig institution fyldt med gamle mænd (de ligner lidt dem fra biblen i lange gevandter og med langt, gråt skæg…) Kirkerne i USA blev stiftet efter den der lidt uheldige periode kaldet Middelalderen, hvor folk der elskede Gud, piskede sig selv og man betalte sig fra en dårlig ferie i Helvede.

    Jeg var i kirke i USA i Harlem engang og det var FAN-FUCKING-TASTISK! Hvis kirken i Danmark havde bare en tiendedel af den stemning der var at finde i den kirke i Harlem (og den slags gospelsangere ikke mindst), ville det være fedt at gå i kirke i Danmark. Man bliver simpelthen fuldstændig høj af sådan en tur i en Harlem’sk kirke.

    Jeg er ikke ude på at slå dit fag eller det du laver i hovedet, men jeg har selv haft en præst til konfirmationsforberedelse, der levede op til alle de fordomme man har om kirken. Der trænger til at blive muget ud i den organisation, og det er derfor de ikke kan lide dig. Fordi du repræsenterer alt det de er bange for skal ske med kirken – men i virkeligheden er mere end nødvendigt, hvis de vil tiltrække bare en tiendedel af det publikum de ønsker.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: