Når 50 % er bedre end 100 %

Pipekraven ser lidt slatten ud, den trænger til en vask, rens og pipning og præstestøvlerne ser lidt slidte ud, måske de trænger til en udskiftning?

Men de har tjent mig godt de støvler, jeg havde dem på da jeg blev ordineret i 2010 og i vintermånederne så har jeg dem på under kjolen til alle Gudstjenester og kirkelige handlinger. Jeg elsker min Dr. Martens, de minder mig om hvem jeg var engang, om rebellen der til trods for forstadsliv, voksenliv og præsteliv, stadig bor inde i mig.

Jeg troede jeg skulle hænge pipekraven på hylden her 1. august når mit sommervikariat stoppede, jeg frygtede opkaldet fra stiftet der ville have min kjole tilbage og så ind i et indre tomrum så sort og så dybt og næsten lige så destruktivt som et sort hul i mælkevejen. Selvom jeg havde forberedt mig mentalt på at være arbejdsløs, set på fordelene og ulemperne og mulighederne der lå i det, så var mine følelser slet slet ikke med på ‘nu tager vi den roligt og cool’. Et eller andet center i mig blev aktiveret og det har kostet søvn og det har kostet på mad og overskudskontoen også. Et eller andet,’ nu vælter hele min verden og katastroferne ligger lige om hjørnet og verdenen som du kender den står ikke længere’ bragede igennem. Mit indre har faktisk været lidt af en slagmark, denne sommer i regn og sol.

Så ringede hende der nu er vikar der hvor jeg var det før og sagde at jeg skulle ringe til en provst, det gjorde jeg og nu er jeg blevet ansat som Vikar i en københavnsk kirke til og med jul. Men, kun som 50%.

Men hellere 50% præst end 100% arbejdsløs!

Det siger fornuften, alle andre og også størstedelen af mig selv. Men naturligvis er der en lille bitte en inden i, der føler sig en smule degraderet. Det handler ikke kun om de 6000 jeg går ned i løn, eller al besværet med det er for at få supplerende dagpenge, som jeg skal have for at beholde min fuldtidsforsikring i A-kassen. Men en lille del af mig synes faktisk jeg fortjener mere og bedre.

Det gør jeg nok også, når det kommer til stykket. Jeg synes faktisk selv at jeg er værdig til en fuldtidsstilling og snart har aftjent min værnepligt i rakkerlivet som præstevikar. Så i den der selvmedlidenhedsgryde sad jeg en dags tid eller tre, indtil en veninde skrev til mig på facebook: Hvor er det dejligt at du har fået et vikariat og at det går dig så godt på arbejdsmarkedet, stort tillykke! 

Ahva’fornoget, tænkte jeg, for jeg følte mig jo ikke særlig heldig. Det var vist det vink med en vognstang jeg havde brug for lige der, for hun havde jo ret. Med manglen på stillinger, og alt for mange vikarer uden job i det storkøbenhavnske, så er jeg faktisk heldig at jeg har været vikar uafbrudt siden efteråret 2010. Ja jeg går ned i løn, men det er bare penge, ikke en arm eller et øje. Det er foden inden for i det stift hvor ingen kan få job i disse dage, det er networking i en kirke hvor menighed og ansatte har forbindelser i store dele af kirkelivet. Det er en deltidsstilling i en tid hvor jeg skal begynde i fertillitetsbehandling og have fokus der. Det er en deltidsstilling der giver mig tid til meget af det som jeg ikke synes jeg havde tid til i de 1½ år på vestegnen. Det er en deltidsstilling i det stift, hvor jeg i næste uge skal søge én bestemt stilling som jeg meget gerne vil have.

Som min kloge terapeut sagde, nogle gange så koster det lidt at komme videre på arbejdsmarkedet.

Nu glæder jeg mig til mine 5 måneder i kirken på hjørnet. Det er et godt sted at være fornemmer jeg. Så nogle gange så er 50 % langt bedre end 100%.

Advertisements
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

5 kommentarer

  1. Stort tillykke! Hvis det ikke var fordi du nyder anonymiteten, ville jeg opfordre til at du delte navnet på kirken. Det er lige før, du ville få mig til at komme, og jeg er ellers sjælden gæst (okay, der overdrev jeg, jeg kommer ikke medmindre jeg inviteres ;-))

    Du har jo noget på hjertet, det er tydeligt, og det er jeg sikker på, man også fornemmer i dine prædikener.

    Og jeg synes nok, at der ulmede noget fertilitetsbehandling under overfladen. Jeg vil bare sige, at jeg har været der, og det var en kæmpe krise for mig. Og så var det en stressende tid med alle hormonerne og bivirkningerne og forventningerne og skuffelserne. Indtil det hele blev afløst af den største glæde. Rigtig meget held og lykke med det. Jeg håber, jeres tid i “systemet” bliver kort 😉

    Svar
    • Tusinde tak Jane! Ofte synes jeg nu det er lettere at skrive blog end at skrive prædikener. En gang i mellem, så taler prædiketeksten nærmest til mig og så er det fantastisk, andre gange så er teksterne i bibelen så snørklede at jeg godt kan forstå hvorfor at mange prædikanter tyer til uforståeligt teologisk reflektion.

      Men Jane altså :D, kirkeklokken er jo en stående invitation 😉

      Anonymiteten er selvvalgt af flere årsager, men jeg er ikke mere anonym end at jeg blev genkendt af en barndomsveninde der landede her tilfældigt. Men, man ansætter ikke præster med hul i sjælen og en historie i et mørke. Desværre så kan jeg ikke stå frem som præst og sige jeg er god til det, fordi jeg har levet det. Det er som om at livets smerte og overvindelsen af samme ikke rigtig gælder, mærkeligt nok.

      Jeg krydser også fingre for at tiden i systemet bliver kort, eller at jeg ikke reagerer så meget på hormonerne 😉

      Svar
  2. 1000 gange tillykke!!! 😀

    A-kassen er bare en a-kasse, det er et offentligt organ, der er et nødvendigt onde for at du kan få de gode oplevelser også. Og så er vi jo ekstremt heldige her i DK, i forhold til at der er stor fleksibilitet for at folk netop kan nå at få skabt sig nogle muligheder. Dét har jeg tit været taknemmelig for i den der 3½ års ørkenvandring jeg selv havde 🙂

    Men selvfølgelig synes man at man er mere værd – ja, det koster at være på “halv” – men hellere halvt fuld end helt tom – som du også selv siger. Der må altså være noget du kan… det var så sent som igår at min kollega med glæde i stemmen kom og fortalte om en kirkevielse i Litaun, hvor præsten havde givet gas – meget mere gas end alle de gamle gedeskæg, der render rundt med hvidt hår i Danmark og dårligt kan få stemmen op over 20 decibel… De gamle geder er nok erfarne – men mangler totalt nutidens forståelse for kommunikation og formidling. Det er her du kommer ind – og det er her du vil vinde i fremtiden, det jeg 100% overbevist om!

    Jeg holdt mig igang da jeg blev arbejdsløs – for jeg har sgu altid været sådan en utålmodig satan, der aldrig kunne holde ud at sidde med hænderne i skødet og vente på det hele kom til mig. Så skete der ikke nok, sørgede jeg for at det skete. Det samme tror jeg du gør. Du får ting til at ske, tager hjertet og håbet i hånden og strækker hænderne frem. Og når hjertet er med, er det sjældent at folk kan modstå det. Glæd dig over du har fået erfaring løbende – du har drive, hjerte og mod – så skal resten nok gå 😉

    Når du engang når dertil, så glæd dig over, at dine personlige kampe har lært dig at kæmpe og være stærk (også selvom man er ked af det indeni) – det er den styrke du har brugt – og skal bruge – resten af dit liv på jobmarkedet. Jeg hørte for nylig denne sang… og pludselig kunne jeg jo se, at det var præcis sådan det var: http://www.youtube.com/watch?v=aAm8jpAWyT8

    Svar
    • PP du er en enestående og klog kvinde!
      Tak for sangen, den kendte jeg faktisk ikke. Sjovt nok så har Whitney været med mig i mine mørkeste stunder de sidste 12 år. Soundtracket fra filmen Preachers Wife har jeg vist slidt op mere end en gang. især denne her: http://www.youtube.com/watch?v=fVyO0I_kJuw har jeg hørt igen og igen.

      Jeg har faktisk altid reageret på modstand, angst og frygt ved at klappe sammen og gøre ingen ting. Jeg lukkede ned og kørte på rutinen, gemte mig under dynen i en serie og ikke mindst i mad. Men det gør jeg ikke mere, når jeg står et sted hvor jeg er uden løsning. Så giver jeg slip ved at holde mig aktiv, det holder simpelthen vandvidet og selvynken på afstand hvis jeg går i køkkenet og laver mad, vasker op, ordner sokke skuffer eller sætter ting i mapper. Så du har ret, nu ville jeg gå ud med hjertet og håbet, for jeg tør tro det og det er faktisk rigtig fantastisk!

      Svar
  3. Stort stort tillykke. Ikke mindst fordi du er i stand til at se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Nå det så er skrevet, så synes jeg dældulme også du har fortjent et fuldtids embede med fuld ansættelses kontrakt og hele mullevitten.

    HALLO, alle biskopper hjemme i DK. Er der nogen HJEMME…………

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: