Regnvejrslisteri

Der ligger 5 blokke, med hver deres liste her på mit skrivebord. Nogle lange og andre knap så lange, nogle punkter haster og andre kan godt vente. De er vist nærmere en ønske end en to do liste. Et eksempel, jeg ønsker at finde tiden til at få sat de tre nye hylder op i køkkenskabet, men det haster lidt med at få planlagt konfirmandundervisningen for oktober. Jeg skal huske at gå til sølvsmeden med en håndfuld smykker der skal renses, men haster ikke lige så meget som at få lavet blommekompot af blommerne der synger på sidste vers i køkkenet.

Det er ufattelig mange lister og ikke mindst punkter der følger med.

Men jeg er for tiden nød til at lave listerne for at punkterne ikke forsvinder i glemslen eller at jeg mister overblikket over mine arbejdsopgaver til kirkerne. Jeg har altid været god til at lave lister, planer og punkter, men sjældent særlig god til at overholde dem. Eksamens læseplaner f.eks., er det aldrig lykkedes mig at overholde. Men det gav mig ro at lave dem og det skabte overblik over stoffet dengang. Jeg tror det er derfor jeg har lavet lister, og så mange af dem, lige nu. For at skabe ro, komme ud af hovedet og ned i kroppen og så også få et overblik og en vej fremad.

Efter 14 dages ferie, hvor jeg nærmest segnede under ansvaret og rollen som rejseguide, så siger min terapeut at jeg handler kognitivt og jeg skal finde ud af at komme ud af hovedet, tænkningen og ned i kroppen. Der skal leg og grin på banen – og jeg tænker, når der er styr på listerne, men jeg er sikker på at det ikke helt var det hun mente.

Jeg lytter til MusiCure og føler det giver ro, både i hovedet og i kroppen, ser ud på regnen og tager fat på listen med to do.

 

Blomsten på billedet, er taget i New York. Vi var på tur i støvregnvejr langs den nu renoverede High Line Park, et åndehul af ro midt i al trængeslen.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Det var smukt at læse om, hvordan lister giver dig ro – jeg har det lige sådan. Det skaber overblik at skrive dem, og så pyt med, at de ikke altid overholdes.
    I dag står der bl.a. nedklipning af visne planter på min to-do-liste og bagning af speltbrød.
    Solskinshilsner til dig her fra Nordsjælland

    Svar
    • Tusinde tak Madame, lidt af solen må du have sendt til forstaden, for jeg har lige ligget i sofaen der var badet i lun efterårssol. Dejligt!

      Svar
  2. Sikke livgivende og smukt du har fotograferet blomsten.

    Og endnu engang er jeg helt enig med dig. Jeg føler mig overbevist om, at det ikke er det din terapeut mente med at du skal ned i din krop. Får lyst til at skrive. Mærk. Dig.

    Svar
    • Tak for morgengrin! Jeg har en klog terapeut og jeg kan efterhånden mærke at hun havde ret, jeg kan igen mærke mig selv. Lidt for meget tror jeg, og så regulerer jeg med mad – det går lige op for mig nu, når jeg mærker efter… 😉

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: