Savnet der forandre sig

Jeg har været græsenke siden i onsdags, min mand er valgfartet til sydligere himmelstrøg for at spille golf med en håndfuld af de mænd, som har kendt hinanden siden de var teenagere. De var afsted sidste år også, og det der med at tage afsted på Golfferie er vel egentlig noget de har talt om siden, tja, de senere teenage år. Nu er de alle i midt eller sidst 30’erne og så er det vel sådan noget man gør.

Sidste år var det kun 5 dage de var afsted og savnet drev mig til vandvid. Hørte jeg ikke noget, sms eller opkald, med jævne mellemrum så gik jeg helt i panik og der ville helt sikkert ligge 15 ubesvarede opkald på  hans telefon, som højst sansynligt lå i en lomme et sted. Jeg havde svært ved at sove, falde i søvn og det blev til en værre omgang natteroderi og afbrudt søvn rutine. Helt ærligt, jeg var til rotterne. Hvorfor, det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men jeg kan konstatere at noget har forandret sig siden sidste år.

Jeg frygtede af et næsten panikramt hjerte at han skulle afsted, ihh jeg var jo selv lige kommet hjem fra 5 dage i USA uden ham og nu skulle han væk i 7 LANGE dage. I en friuge ikke mindst, så jeg ikke havde arbejdet til at distrahere mig. Jeg lagde planer og skrev lister (de samme som sidst) og fik sat et par middagsplaner op med venner og brødre. Jeg lavede ikke aftaler tidligt på dagen, for jeg vidste jo at nætterne var det værste og jeg bestilte ekstra frugt hos årstiderne, så der var lidt til trøstespisningen.

Jeg var klar til flodbølgen af savn, panik og gråd, skulle skylle ind over mit forstadsliv.

Men den kom ikke flodbølgen der ramte mig sidste år, ingen panik over kun 3 sms’er om dagen, ingen åhh hvor ville jeg ønske du var hos mig istedet, ingen tude ture og jeg sover fint om natten. Givet at aftenerne er lidt svære, det gik op for mig da jeg kommenterede et sted i blogland igår. Der går det alligevel ikke helt så smooth, jeg har spist lidt ekstra om aftenen og kommet mægtig sent i seng (sene tv serier er fantastiske) og en del af det er helt sikkert, Yay jeg bestemmer selv over sengetiden og fjernbetjeningen, men en del handler helt sikker også om trøstespisning og om at køre mig selv så træt at tankerne ikke får plads når først jeg lander i den store seng helt alene.

Jo for søren da jeg savner min mand, han er jo fantastisk og jeg elsker ham. Men hvor har det været sundt for mig at være alene med mig selv og mærke efter i mig selv og ikke mindst komme fra hoved og ned i kroppen igen. Jeg kan mærke mig selv nu, og det er kommet i roligt tempo – mit eget tempo. Så jeg har nydt mine dage som græsenke og de har givet mening, på mere end et enkelt plan.

Nogen gange så er det sundt ikke at have andre end sig selv at tage hensyn til!

 

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Dejligt at savnet har ændret sig for dig siden sidste år! Ja, det er nok sundt, at vi er alene ind imellem – jeg har netop være alene i to dage og frygtede det værste, men har fået nået en utrolig masse ting. Måske er det ligefrem ønskværdigt at savne hinanden intenst?

    Svar
    • Jeg tror det er vigtigt at savne i ny og næ – det er noget helt andet end at lide afsavn og jeg tror jeg har blandet de to sammen før hen.

      Svar
  2. Det lyder sundt at det har modnet sig sådan. Ligesom man bør planlægge at være alene sammen, med fokus på hinanden, bør man måske også planlægge at være fra hinanden af og til.

    Svar
    • Det er meget sundt – måske er det sådan det er at blive voksen?

      Jeg tror du har ret, det er klogt at gøre noget hver for sig.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: