Det smukke efterår

20121012-215829.jpg

Jeg har altid elsket efteråret mest af alle årstider.

Jeg husker at løbe igennem min barndoms slotshave og langs åen i hvad der bestemt måtte være metervis af visneblade i smukke farver og føle mig levende. Senere husker jeg lettelsen over at det nu var ’tilladt’ at gå i langt sort tøj og være indendørs. Jeg husker fødselsdagene, de gode og dem der blev glemt.

De sidste mange år har efterårets følelser og minder forandret sig, ikke så mærkeligt, det har jeg også. For nu holder jeg også af sommeren, livet og mig selv. Det giver en mere tredimensional oplevelse af det meste, men også årstidens melankoli.

I dag var jeg i botanisk have på visit og smukt spejlede efterårets farver sig i søens blanke vand.

Jeg spejler mig i søens rolige og nærmest stillestående vand og kan konstatere at der nu også er ro i mig. Sidste uges udfordringer, det hedder det jo når der er lidt afstand, kan ikke længere mærkes i hele kroppen.

Med hjælp fra mine trofaste riddere fik jeg bekæmpet dragen i denne omgang. Det føles godt og også mærkeligt at have skabt en erfaring af at jeg godt kan stå på mit, uden at vælte og også uden at jeg ophører at eksistere. At jeg kunne forholde mig til virkeligheden og ikke angstens scenarier.

Jeg vandt! På mere end én front, tænker jeg og smiler skævt.

Advertisements
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

6 kommentarer

  1. Sikke et vidunderligt billede fra Botanisk Have! Og dejligt at læse, at du vandt! Ønsker dig en fredfyldt weekend.

    Svar
    • Botanisk have var SÅ smuk den dag, at jeg helt fortrød at jeg ikke havde det store kamera med. Men næste gang solen skinner SÅ!
      Tak madame!

      Svar
  2. Åh jeg kender det med, at glæde sig til at det bliver tilladt med langt tøj og indendørs liv. Tillykke med sejren, det var godt kæmpet.

    Svar
    • Jeg elsker efterår, men med alderen er jeg faktisk blevet rasende glad for alle årstider. Myyystisk, eller også så bliver jeg bare gammel 😉

      Svar
  3. Godt du har dine riddere, så du også mærker at du ikke er alene.

    Svar
    • Nemlig! Det er det der er det helt nye og helt anderledes fra min opvækst. Nu erfarer jeg at jeg IKKE er alene OG min verden ikke blev truet og gik under, som barndommens trusler og erfaring har med.

      Det er faktisk det største – at jeg nu lever, oplever og erfare at historiens kroge opløses og ikke får fat i samme grad.

      Jeg elsker mine riddere!

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: