En søndag med alt alt alt for meget af det hele.

Jeg har hørt fra min mor – endnu en omgang med skyld, trusler og krav – som hun jo serverer det bedst. Jeg er for træt og for rystet til at være klog omkring det. Jeg er nu nok mest rystet over at en lille del af mig håbede på at hun var blevet klogere og der måske var håb for hende og jeg for enden af tunnellen. Det er der ikke og som narcissister nu gør det bedst, så vrides virkeligheden til noget der tilpasser hendes forkvaklet syn på sagen.

Jeg er SÅ vred på hende, jeg tror jeg havde gjort noget grimt, var der ikke flere kilometer i mellem os og jeg faktisk ikke er i stand til at være i stue med hende. Hun forkvakler det lidt der har været af godt og gør det grimt. Jeg HADER at hun gør det, lige nu HADER jeg hende. Tror jeg nok.

Afstanden mellem os bliver større og større og hun graver godt til i sin ende.

Veninden der blev sat på hold, samtidig med min mor, gav også lyd fra sig – der var også skyld og krav – samt en korrekt mængde af ønsker om fremtiden, min vel og mærket. Korrekt har hun sg altid været.

Men det overskygger ikke en begivenhedsrig weekend, hvor håb, drømme og virkelighed har været sat på spidsen. Gode nyheder og tilbud om fremtiden, kan den dumme dumme kælling heldigvis ikke overskygge!

Det kan heller ikke overskygge at vægten i dag stod på et tal, jeg ikke har set på min vægt siden 1994, og det ene par Levis Jeans jeg havde med hjem er blevet for store!

Heldigvis er min mands arme lange nok til at nå hele vejen rundt om mig, og der finder jeg ro og styrke, der har jeg slået rødder og der har jeg hjemme. Der kan min lille såret pige og mit voksne jeg (og alle de andre) blive mødt med accept, rummelighed og kærlighed.

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Jeg sad og skrev en kommentar til dig. Så pludselig forsvandt det. Det gjorde det altså. Gad nok vide hvor det forsvandt hen. Mon den gik samme vej. Som håbet………

    Lykken af at være omkranset af sin elskedes mand lange. Rummelige. Og kærlige arme.
    Sådan en mand har jeg også. Vi er heldige. Du. Og jeg.

    Må din dag rumme dig med accept. Og KÆRLIGHED.

    Svar
    • Smiler over hele hovedet, det lyder lidt ala poetisk retfærdighed, eller noget i den stil. Min dag har rummet, rum, accept og kærlighed i overflod, for så heldig er jeg!

      Tak Mie, for det hele faktisk!

      Svar
  2. Puh. Knus. Kærlighed er vigtigst af alt.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: