Det sure med det søde

Sådan er det jo, man må tage det sure med det søde. Sådan er det vist også med forældre. Som jeg skrev igår og måske har indrømmet en enkelt gang, så er der da gode minder med min mor. Desværre er der ikke så mange tilbage af dem, for det lykkes hende at ødelægge dem.

Årene 2005 og 2006 var mine år, det de år hvor mange tråde i mit liv begyndte at blive samlet, der var flow, udvikling og ro. Det var også i de år jeg lærte min mand at kende. I sommeren det ene år arbejdede jeg for min mor, det var en fantastisk sommer, jeg datede og jeg arbejde min mås i laser og fik ros for det. Min mor var stolt, for det skinnede jo på hende at resten af arbejdspladsen var glade for mig som kollega, børnene var glade, forældrene var glade og jeg var glad.

Sommeren fik en brat afslutning, jeg blev indlagt på hospitalet med en diskusprolaps der lammede mit venstre ben og i flere dage var jeg ude af stand til at gå og holde mig oprejst uden rullator. Jeg var uden SU, og vikar ansat og ville komme i klemme imellem to studieordninger, hvis jeg måtte afbryde mit studium. Jeg stod over for et par måneder med genoptræning og et halv år på stærke smertestillende, og selvom jeg i løbet af min uge på hospitalet blev så mobil at jeg kunne gå nogenlunde, så ville jeg aldrig komme til at arbejde med børn igen og den næste lange tid ikke løfte meget mere end en liter mælk.

Mor sprang til som en frelsende engel og tilbød mig et arveforskud af friværdien i huset på 100.000,- udbetalt over 10 måneder, så jeg kunne få ro til studiet. Jeg sagde selvfølgelig ja, det var jo en uovertruffen håndsrækning der ville føre mig umådelig meget tættere på drømmen og ønsket om at blive præst. Jeg underskrev dokumentet der gjorde pengene til et arveforskud og ikke en foræring.

Det er aldrig let at blive forsørget, det er slet ikke let at blive forsørget af mor, og slet ikke af en mor der er utilregnelig. Pengene landede aldrig på min konto til tiden, der kunne enkelte gange gå 10-12 dage før de blev overført. Alt imens der faldt gebyrer på for sent betalte regninger i min ende. Men når man står i taknemmelighedsgæld, så kritiserer man ikke og stiller ikke krav. (hvilket jeg jo også var godt skolet til ikke at gøre) Hen under jule tid synes min mor at jeg fik for mange penge, for så stort et rådighedsbeløb havde hun altså ikke (hun vidste faktisk ikke hvilke udgifter jeg havde) så med en enkelt dags varsel, så fik jeg 3000,- mindre udbetalt fremover. Jeg skal ikke lyde forkælet eller utaknemmelig, for jeg var meget taknemmelig for de penge jeg fik. Men det var fandme hårdt pludselig, ud af den blå luft at have færre penge mellem hænderne, og havde haft mellem hænderne i 1½ år. Jeg fik også en mindre fødselsdags og jule gave det år, end mine brødre – jeg fik jo så rigeligt.

Det gjorde jeg også, og jeg lå ikke på den lade side det år. Samtidig med jeg passede min genoptræning, trappede ud af morfinen, så passede jeg mine studier. Jeg besluttede allerede da jeg sagde ja til tilbudet at jeg ville knokle når nu jeg kunne. På de to semestre jeg fik penge af mor bestod jeg 1½ årsværk på universitetet. Min stedfader synes det var flot, min mor havde travlt med sin hest.

Igår aftes, 10 min i Forbrydelsen modtog jeg en SMS med et tilbagebetalingskrav på ‘lånet’ som de for 6 år+ siden gav mig.

Vi har et økonomisk mellemværende, som jeg i sin tid indgik med dig, desværre har du valgt at ændre så meget på præmisserne for vores samvær, at jeg vil bede dig om at betale de penge tilbage som du lånte på  vilkår som kun er meget få forundt. Vi låner gerne vores børn penge, men når vi således sættes ud på et sidespor tidsubestemt, er det slut med kreditten. Så vi ser frem til at du sætter 100.000 kr ind på vores konto. PS vidste du at salget af min hest var en konsekvens af vores hjælp til dig.

Da jeg var færdig med lysten til at skrige af hende af mine lungers fulde kraft og fortælle hende hvilken enfam møjkælling hun er og at den hest solgte hun fordi hun var en alt for dårlig rytter til så dyr en hest, var jeg fristet til at skrive tilbage til hende at jeg jo havde brugt 120.000,- i terapi for at kunne leve med den barndom de havde budt mig, så jeg så frem til at de satte 20.000,- ind på min konto.

Før igår, havde jeg i mit stille sind håbet på at jeg måske kunne have sagt farvel til hende personligt, inden vi forlader danmark for tre år. Nu ved jeg det ikke kommer til at ske. Nu ved jeg at sansynligheden for at hun nogen sinde kommer til at spille en rolle i mit barns liv, er umådelig lille. Nu ved jeg at hun aldrig forandre sig og derfor er der ingen plads til hende i mit liv.

Jeg ved jeg må tage det sure med det søde, men når det søde bliver for surt, så står jeg af.

Advertisements
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Åh mand – jeg har ingen ord for hvilken vrede og sorg der hærger mit hjerte når jeg læser dit indlæg!

    Jeg har læst op på dine tidligere indlæg der omhandlede din mor – og ærlig talt, så fortjener hun ikke at have så velovervejet og dybt menneske i sit liv!

    Min sorg består i at jeg på alle måder kan relatere til det du skriver om, jeg har selv et ekstremt dårligt forhold til min mor, og tog en konsekvens af det for 5 år siden, hvor jeg skar mine forældre ud af mit liv, og ikke set mig tilbage siden!
    Jeg fortryder intet, mit liv tog en kæmpe uvending efter det endegyldige farvel, ikke mere sorg, skyld eller vrede – kun glæde, frihed og uafhængighed (det er ikke helt sandt, men det du forstår…!).

    Jeg føler med dig, og jeg føler med din mor, hun er et sørgeligt menneske der ikke kan se at hun har ødelagt noget så smukt som dig – hendes største gave!

    – Maj 😀

    Svar
  2. Kære Livsmod, det er næsten ubærligt at læse. Der er kun én måde at komme videre – at bryde båndet til din mor. Jeg er selv i den situation, at min søn har valgt mig fra.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: