Hvorfor er lykken så lunefuld?

er jeg sikker på at jeg skrålede sammen med Lars H.U.G den gang i begyndelsen af 90’erne da jeg var i begyndelsen af 20’erne. Spørgsmålet og sangen dukkede op i mit hoved, da jeg her til morgen, endnu engang, blev vækket af en uhyggelig drøm hvor min mand vendte mig ryggen og var urørlig og ikke til at nå – på vej væk fra mig.

Mine mareridt plejer ellers at handle om at jeg begynder at ryge igen, nu her 9. år som ikke ryger er det stadig en mareridts tanke.

Heldigvis så finder min mand sig i at jeg lægger mig oven på ham i hans arme og falder til ro, nu jeg kan mærke ham, høre hans snorken og mærke hans hjerte banke. Men hvorfor drømmer jeg det? Der er intet der tyder på at min mand er ved at stille træskoende et andet sted, snare tværtimod – der bygges rede her i forstaden på fulde gardiner. Ja også sådan rigtigt, der bliver sat nye lamelgardiner op i alle vinduer.

Så hvorfor?

Tanken der slog mig var, at jeg kan ikke huske at jeg nogen sinde før har haft en så lang periode hvor livet har været godt – ja nærmest lykkeligt. Ikke dermed sagt at der ikke bliver grædt tåre, undret, skældt ud, frygtet og alle de andre følelser der førhen hørte mørket til. Men bundklangen når de rammer er en anden, så ekkoet bliver ikke destruktion og angst. Men snarer som en del af livet, hverdagen og udfordringen. Men jeg er ikke vant til at livet og eksistensen ikke er truet og mørket, det altopslugende mørke ikke ligger lige om hjørnet. Jeg tænker at det er derfor jeg drømmer som jeg gør – fordi det der for alvor kunne få mig ud af kurs, ville nok være hvis min mand pakkede sine sydfrugter og slog lejer et andet sted. Men heldigvis ved jeg når jeg vågner helt, at det gør han ikke og min eksistens er slet ikke så truet som en lille del af mig stadig frygter.

Men måske skal der mere end et par års erfaring med at livet ikke ramler, at mørket ikke kommer og tager mig tilbage, før hele mig ved det. Oplevelser skal have tid før de bliver til erfaring, skrev min ynglings lektor på uni i en af hans bøger. Jeg tror han har ret!

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Det lyder som kloge ord fra din lektor – at oplevelser skal have tid, før de bliver til erfaring!

    Svar
  2. Kære Madame, han er også en meget klog mand og på mange måder så ville jeg nok aldrig være kommet helskinnet igennem det teologiske studium uden hans hjælp. Han har skrevet en bog der hedder tro og erfaring, hvor han formulerer en erfaringsteologi. Den tror jeg jeg skal læse igen 😉

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: