.. med ristede løg tak!

IMG_2550sm

Jeg skulle tabe mig inden lægerne ville påbegynde fertilitetsbehandlingen, der tilbage i august. Det giver god mening – lavere vægt, bedre undfangelsesstatestik. Men at sidde overfor en læge der beder mig om at tabe mig, det giver et ekko så rungende ind i min fortid, at noget går helt i stå inde i mig. Jeg har tabt mig omkring de 55-60 kg efter min gastric bypass operation i 2008, men hvordan jeg skulle smidde de der 4-5 kg, var mig en gåde. Eller det føltes nærmest som et bjerg jeg ikke kunne komme hverken over eller rundt om. Derudover så stod vi overfor en 3 ugers rejse til USA og hvem gider være på kur i en kulinarisk storby som NYC? Ja jeg spørger bare, det må være lige så vanvittigt som at tage til Paris og ikke må få croissanter. Men det alt den modstand, handlede sg nok mere om at jeg har det svært ved at blive sat på kur af andre, der er et skellet i skabet med det mærkat på.

Jeg husker kun alt for godt de første slankekure min mor kastede mig ud i, jeg forstod aldrig helt hvorfor jeg nu skulle spise knækbrød med hytteost på om morgenen, eller ikke måtte få sovs som de andre, eller ikke måtte få is når jeg var på ferie hos mormor. Der var så meget jeg aldrig forstod i min barndom. Nu tror jeg at jeg ved at det hele handlede om hvordan min mor tog sig ud i andres øjne.

Inden afrejse besluttede jeg mig for at ikke sige nej til mad, men at sige nej til kage og is hver dag og sørge for at spise kvalitet når det var tid, vi lavede en pagt min mand og jeg og da jeg kom hjem havde jeg smidt de første 3 kg. Selv sagt var jeg ret så imponeret, for vi havde spist og levet godt og spist italiensk is fra Eataly mere end en gang.

Inspireret af Jane, prøvede jeg at spise lidt anderledes. Jeg kan slet ikke give den gas på den slags kostprincipper, jeg bliver nød til at have meget mere balance i min kost. Jeg skulle gerne kunne måtte spise alt, men kunne vælge fra. Ellers så minder det mig for meget om forbudsbarndommen og så kigger min spiseforstyrelse som regel inden for. Inspirationen virkede og jeg tabte mig, også uden at undvære lasagne og pizza.

Og så blev jeg gravid og alle gode toner og tanker røg ud af vinduet – det var ikke fordi jeg ikke prøvede, men kvalmen og de 3½ md hvor jeg følte mig influenza syg gjorde sit. Yoghurt, æbler og ristede toast var alt jeg kunne spise og så varm aftensmad, gerne søbet ind i brun sovs. Det sidste gav sine udfordringer, for min mand kan ikke lave mad. Så jeg levede af svigermors rester, færdigretter og mad fra det lokale pizzaria. Jeg skiftede æblerne ud med appelsiner i december, jeg tror jeg spiste en kasse fra årstiderne om ugen. Den blotte tanke om en gullerod eller andet sundt, gik mig helt forbi. Jeg følte mig fanget i et madhelvede uden udvej, for jeg havde ikke kræfterne til at gå i køkkenet og få kål og kerner til at blive et sundt måltid og der var ingen der gjorde det for mig.

I løbet af januar kom nogle af mine kræfter igen, ikke dem alle. Så hvor jeg før kunne lave 5 ting på en dag, så var baren sat på 3. I mellemtiden så er de der graviditets cravings dukket op. For en måned siden var lykken cheese burgere fra McD. For 3 uger siden var det salat med rødbede i, så jeg valgfartede ind til Torvehallerne for at købe færdiglavet salat – salat kunne jeg overskue, især de færdiglavede pakker, hvor jeg blot skulle tilsætte dressing og ost. I sidste uge var det alt jeg kunne komme ristede løg på, spegepølse og kogte æg. Maden fra årstiderne har jeg været nød til at sætte i bero, for de gange jeg har synes jeg har haft overskud til at lave maden, så har jeg måtte smide dyr og god økologisk mad ud, for kræfterne udeblev.

Det er virkelig mærkeligt at være gravid – jeg kan meget lidt af det jeg kunne for ½ år siden og jeg savner den mig selv. Samtidig er jeg da lykkelig over at stå midt i mit ønske, men føler kun det er en del af mig selv der gør det.

Min spiseforstyrrelse og mine graviditets cravings, kan minde om hinanden – men jeg har kunne holde de to ude fra hinanden og det er cravings, for så sær en tilfredsstillelse over at sætte tænderne i en cheeseburger eller spise ristede løg, er der ikke i min spiseforstyrrelse. Hvilket er fantastisk, det der terapi det virker sg!

Min mand kan stadig ikke lave mad, han vil gerne lære det og ved han skal. Men det er rigtig let for ham at lade være, og hans deadline udløber snart. For jeg tager ikke endnu engang 3½ md på junk og færdigretter. Der er en uge til parterapi, så må vi tage det op igen.

I aften skal vi have hotdogs, med de gode pølser fra slagter lund, og ristede løg!

Advertisements
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

1 kommentar

  1. Uhm, en rigtig god hotdog er nu dejlig.
    Det er sjovt, som en graviditet kan ændre ens madsmag. Jeg kan huske, at jeg var vild med avavokadoer. Rigtig god weekend!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: