Back on the Block

vindue

Der sker forunderlige ting når man mindst venter det.

Det er ingen hemmelighed at det for mig har været en rutchebanetur at være præst i den danske folkekirke, måske mest det at være ansøger og vikarpræst uden udsigt til fast embede i Storkøbenhavn. Lige om lidt har jeg været præst i 3 år, tilknyttet 5-8 forskellige kirker, alt efter hvordan man ser på det, og de sidste tre måneder har jeg været arbejdsløs præst uden panik.

Jeg tror nu egentlig alle kirker har været glade for mig, på hver sin måde. I det lange vikariat, måtte jeg stå for skud for en kirke, en provst og kollegaer der gerne ville have en ende på usikkerheden og uvisheden om stillingen jeg gik i og så kan man godt blive prygelknabe for alt det der er galt. Jeg har fået fine anbefalinger fra både kollegaer og provster undervejs i min kirkevandring, men ingen har taget knoglen og ringet til en biskop og sagt, hende der hun er god. Lige indtil mit sidste vikariat.

Ros fra en taknemmelig biskop, det er altså ikke hverdagskost for mig. Men det fik jeg, dog fik jeg ikke noget at rive i da mit vikariat udløb, men det var vist meget godt. Januar var jeg helt uden for pædagogisk rækkevidde og i februar egentlig også. Men forleden dag fik jeg syn for at rosen ikke havde været tomme ord, en provst fra et for mig ukendt provsti ringede og spurgte mig om jeg kunne hjælpe ham et par måneder, på fuld tid. Det opkald kom helt bag på mig, så jeg fik vist fremstammet et så usikkert ja at han spurgte mig igen om jeg havde lyst. Jeg kender ingen derude, så den eneste vej han har kunne få mit nummer på er igennem biskoppens kontor og det er fandme fedt!

Så hvis menighedsrådet kan godkende mig, så har jeg job i April og Maj! Mon ikke de kan det 😀

Åh hvor jeg glæder mig til at skrive prædikener, døbe, bisætte og tale om Gud med andre end mig selv! Åh hvor er jeg spændt på om jeg har kræfter og energi til at drøne rundt og præste den og om jeg kan holde til det, imens jeg bliver mere og mere gravid. Ih hvor jeg glæder mig til at kunne betale selv for noget af alt det baby udstyr, så min kære mand ikke skal stå for det hele.

Men helt inderst inde, så fryder jeg mig over at lige så snart jeg taler højt med Gud om at stoppe som præst, så falder der noget ned fra himmelen, der får mig til at fortsætte.

Advertisements
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. At præste den… Det er da vist første gang jeg har hørt det udtryk! 😉

    Men hvor er det fedt! STORT tillykke! Den slags ros hænger sgu ikke på træerne…

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: