Hvilken mor vil du være?

Steen og Stoffer

 

Det spørgsmål dukker op i bøger, artikler, i samtaler og ja i min indre ‘nu skal du være mor lige om lidt’ dialog. Men, jeg ved godt hvilken mor jeg ikke vil være. Jeg vil ikke være som min mor! Jeg har få kvindelige rollemodeller jeg kan skæve til i tankerne om morrollen. Jeg holder meget af min svigermor, men hold fast hvor har hendes ‘alt for mine børn’ haft store omkostninger. Jeg kan godt lide at hun er mor med hud og hår, at hun ikke har skulle ud og realiserer sig selv, sine børn til trods. Men hun skulle nok have haft givet slip på engagementet lidt før med min mand OG hendes egne absolut dysfunktionelle ægteskaber med to alkoholikere  har sat spor i hendes børn så to ud af tre har svært ved sociale relationer, relationer til deres egne børn og ikke mindst deres koner. Men de har stor succes på arbejdet! (?)

Min egen mor, gør og har ikke gjort meget rigtigt i min optik. Nogle gange så vrider jeg min hjerne og tænker over at hun jo må havde været en kærlig og omsorgsfuld mor ind i mellem.  Jeg har et fotografi af os to sammen i frederiksberg have, hvor vi blæser mælkebøtte frø sammen. Min far er fotografen så jeg har været under to år. Måske var hun der en ikke narcisistisk mig mig mig mor?

Men det kan jeg jo ikke rigtig bruge til så meget, noget af det. For som så meget andet så rammer virkeligheden ofte anderledes og tager slet ikke hensyn til alt det man ikke vil. Så spørgsmålet er vel egentlig hvad det er jeg vil? Hvilken mor vil jeg gerne være for mit barn? Jeg har brugt et par måneder på at tygge på spørgsmålet, som første gang dukkede op da jeg læste en artikel om at amme til børnene var 3-4 år. I favn princippet eller attachment parenting på engelsk.

Jeg er stadig ikke helt på det rene med hvad jeg gerne vil som mor. Jeg har heldigvis 8 uger igen, til at tænke over det. Men jeg er kommet frem til at, jeg behøver ikke være en perfekt mor, mit barn behøver ikke en perfekt barndom, for perfektion eksisterer ikke. Jeg vil gerne bede om hjælp, hvis min fortid ramler ind i mit moderskab. Jeg vil gerne kunne lytte til mit barn, allerede fra første færd. Jeg vil gerne gør alt hvad jeg kan for at mit barn får en tryg barndom, hvor der er rammer og lyttende voksen øre. Jeg vil hellere arbejde deltid og så bo i vores 2v’er, end at have et barn der skal være for længe i institution. (heldigvis kan fuldtidspræster flexe meget også) Jeg vil gerne holde fast i samtalen med min mand – den gør os lykkelige sammen.

Jeg er ikke nervøs for om jeg nu kan klare at blive mor, jeg er ikke bange for at blive mor – jeg glæder mig. Jeg forbereder mig på at intet bliver som jeg har forberedt mig på og jeg læner mig op af at jeg ikke er den første i verdenen der skal opleve det at blive mor for første gang. Men om jeg bliver en mor der kan fikse alt, det tvivler jeg på. Men jeg ved hvordan man bruger google, mit netværk og min terapeut.

 

Advertisements
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

5 kommentarer

  1. Betina

     /  13. maj 2013

    Søde dig
    At blive mor er en stor oplevelse – formentlig den største i en kvindes liv. Og nej, intet bliver som man forestiller sig – det bliver så meget mere og bedre!
    Og igen nej – perfektion eksisterer ikke. Og nogen gange møder man ikke sine egne krav og luftkasteller. Der må man evne at tilgive sig selv og sige “pyt – jeg gjorde mit bedste, og det må så være godt nok”.
    Jeg er helt sikker på at du bliver en fantastisk mor, for dit hjerte er stort og fyldt med kærlighed at give. Og det er i virkeligheden alt vores børn har brug for – Kærlige rammer og åbne arme der altid favner.
    Mange kram herfra

    Svar
    • Kære Betina
      Det er derfor jeg prøver at blæse lufkastellerne væk før hun kommer ud til os. Kærlighed, det har jeg styr på 😉
      Knus

      Svar
  2. Det bliver spændende for dig at blive mor! Jeg tror ikke, man på forhånd kan forestille sig, hvordan det er. Jeg fik selv et fint forhold til min mor, da jeg fik min søn, selv om vi ikke havde været knyttet til hinanden tidligere.

    Svar
    • Kære Madame, jeg tror også en del af mig håber at jeg med tiden, måske fordi jeg selv bliver mor, måske fordi tiden arbejder for mig, kunne få en slags forhold til min mor. Det ville være rart at kunne tage til fødselsdage hos nevøerne og kusinerne med tiden!

      Svar
  3. Det er et stort spørgsmål du stiller, og utrolig relevant for alle kvinder (som altså ønsker at blive mor), men desværre ikke mange, som bruger den tid som du gør, på at reflektere over det!

    Jeg har selv brugt alt for meget krudt på at frygte at blive en dårlig mor, istedet for at sætte mig ned og overveje hvilken mor jeg rent faktisk gerne vil være, mens jeg var gravid!
    Efter Tristan er kommet ud, og den første hårde tid er ovre, og vi nyder hinandens selskab, så er jeg ikke længere i tvivl om hvilken slags mor jeg vil være OG at jeg er en god mor for mit barn – det giver en ro som jeg ville ønske jeg havde haft noget før!

    Du bliver en vidunderlig mor, og bettefisen er heldig at have en rollemodel som dig, reflekterende, dyb og fyldt med alverdens kærlighed!

    – Maj 😀

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: