Hey, det er min og mit!

foto (10)Det er min mave! Nallerne væk!!

Det havde jeg lyst til at skrige ind i hovedet på min svigermor igår. Vi havde ikke set hinanden længe, hendes travle senior hverdag giver ikke rigtig rum til så meget andet – det er ok! ”nu kan man virkelig se du er rigtig gravid” brægede hun imens hun gramsede løs på min mave. Tjo.. Sådan har jeg nu set ud i en måneds tid – mindst, var mit lidt grødet svar. For egentlig havde jeg jo lyst til at stikke hende en flad og bede hende holde nallerne og kommentarene til mit udseende for sig selv.

Nu er jeg rigtig gravid, så de sidste mange måneder, med kvalme, søvnløshed, undersøgelser, øget vægt, og en meget mystisk trang til Cheeseburgere fra McD, er at være forkert gravid?

Det er mit barn, jeg køber præcis hvad det passer mig til hende – uden hensyn til noget eller nogen andre!

Bed jeg af hende en 1½ times tid senere, da vi stod i Babysam og hun udbrød: Nu må du altså ikke købe mere legetøj til hende, der skal jo også være så andre kan købe gaver.

Jeg er bedøvende ligeglad med hvilke behov andre har i forhold til min/ vores datter. Det er min lille pige der vokser og gror sig stor og stærk inden i mig, det er vores baby der kommer ud 8-10 uger fra nu af. Det bliver vores eneste barn. Så jeg køber præcis hvad jeg har lyst til, så længe dankortet holder – så er der dældulme ingen der skal komme her og bede mig tage hensyn, til alle mulig andre end lige min familie, som er Min mand, barnet inden i og jeg selv.

Jeg ved godt at det er min historie der dukker op her, det er derfor jeg bliver vred istedet for at venligt meddele budskabet. Jeg har brugt størstedelen af mit liv på at tage hensyn til andre, deres følelser, deres liv, deres gøremål og mening med livet. Jeg er blevet groomet til det, det har været min opgave og min rolle igennem 30+ år i mit liv. Sådan er det ikke længere og selvom jeg meget gerne vil være et hensynsfuldt og kærligt menneske (hvilket jeg synes lykkedes meget godt), så vil jeg ikke være det på bekostning af det der er mit. Jeg har for første gang i mit liv et økonomisk og personligt overskud, det har jeg tænkt mig at nyde til fulde og få det bedste ud af. Det betyder ikke at jeg har tænkt mig at udstyre min datter med det nyeste Appleudstyr ved første ønske. Men det betyder at jeg ikke blinker når jeg giver 200,- for en økologisk natdragt, som hun sikkert kun har på 4 gange – eller køber lamaze legetøj til fuld pris fordi jeg synes det er helt og aldeles uimodståeligt.

Fordi jeg er det værd og fordi jeg kan!

Advertisements
Skriv en kommentar

3 kommentarer

  1. Hvilken kraft. Sådan. Fordi du er det værd. Og fordi din datter er det værd.

    Må du nyde øjeblikket. Om et splitsekund ændre dit liv sig. For altid

    Svar
  2. Jeg får lyst til at sige… Godt brølt, løvinde! 😉
    For ja, det er sgu da ikke andres barn end lige præcis dit og din mands, hallo, det er jo ligesom jer, der har produceret hende ikke?

    Det der med at man med lidt grynt og gymnastik pludselig kan skabe noget, så der gror et lille menneske indeni en, sådan helt fra scratch – det er da noget af det mest mirakuløse i det hele taget! Og nok det smukkeste i livet. So what hvis andre har en anden mening om hvad man kan tillade sig, det er da JERES mirakel – ligegyldigt hvordan hun er blevet til 😉

    Jeg tror det er rigtig vigtigt at du siger fra NU – hun kan ligeså godt vænne sig til det!

    Svar
  3. Jeg får lyst til at udbryde: SÅDAN Stærke Kvinde!!!!! ❤

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: