Det er sg synd for hende!

Den fuldstændig usansynlige tanke dukkede op i mit hoved forleden og er blevet der. Det er meget meget længe siden jeg har synes det er den mindste smule synd for min mor. Det er heller ikke en sentimental ‘synd for’, det er ikke som i gamle dage hvor det var mit ansvar at fikse det, så det ikke var synd for mor længere. Eller byde over med glæde over hende, så det der var synd for hende blev mindre. Det var sg for fucked up!

Nej, jeg havde fornøjelsen af at være på fastervisit i sidste uge, det er dejligt og alt for længe siden. Men med redebyggeri, en smule arbejde og et fraværd af ordenlig søvn, gør at jeg har flere dage hjemme i forstaden end på farten. Det går ud over fastertiden, desværre. Men til gengæld så passer jeg på os, lillepigen og jeg. Sidst jeg var på fasterbesøg hos tante 1, havde vi en dejlig hyggelig aften sammen og vi kom til at tale om min mor – hendes farmorrolle og hvordan hun takler det med at være svigermor.  Det har jeg flere gange talt med tante 2 om, og resultatet er at min mor ikke klare det vildt godt.

Begge tanter og mødre til min mors børnebørn, befinder sig i et underligt limbo. Af kærlighed og loyalitet til deres mænd, så skal det jo fungerer det der farmor noget, men begge føler de sig evigt kritiseret, målt og vejet for let. De føler at alting er en konkurrence om hvis barn kan mest, er dygtigst eller græder mindst. Hvem kravler bedst, er bedst udviklet og hun bruger sin pædagogerfaring som hjemmel til at have ret. Nu har min mor aldrig været en fremragende dygtig pædagog, men det er der jo ingen der ved, for hvis hun selv skal sige det – så!

Nevø 2 elsker sin faster – vi griner, rækker tunge af hinanden, han putter sig kærligt i mine arme og charmer mig med store smil, brune øjne og grin. Selvfølgelig skal han lige bruge en 15 minutters tid til at se mig an, men det er jo bare klogt. Han kan kigge på mig med hovedet lidt på skrå, som om han tænker – jeg har set dig et sted før, men hvor er det nu lige det var. Men når han så får sat mig på plads, så er der kærlighed over hele linjen. Men når han er hjemme hos farmor, så er han stille, eftertænksom og der er ikke meget grin, charme og selvtillid over feltet. Så når hun kritiserer ham, så kender hun ham jo slet ikke. Tante 2, mor til nevø 2 er en fantastisk mor og kæreste til min lillebror. Hendes evne til intuitivt at lytte til sit barn og hvordan hun har taklet en hård start med kærlighed, overskud og nærvær er beundringsværdigt. Og den kærlighed og forståelse hun har for min lillebror gør hende jo fantastisk. Så når min mor kritiserer hende, så kender hun hende jo slet ikke.

Jeg synes sg det er synd for min mor at hun går glip af så meget smukt og fantastisk. Tænk at hun aldrig rigtig kommer til at møde de virkelige tanter, fantastisk kvinder, dygtige, kloge og smukke kvinder der elsker hendes sønner! Tænk at hun aldrig kommer til at lære de rigtige Nevøer at kende, dem der bare er helt fantastiske små mennesker, så elskelige og kække.

Fordi hun i sin narcisstiske verden kun kommer til at møde den projektion eller rolle hun selv tildeler dem, så får hun aldrig alle nuancerne med. Virkeligheden med alle nuancerne, med alle fejlene, med alle succeserne og alt det andet der høre det det rigtige levede liv med til, det får hun ikke med i sit liv.  Og det efterlader ikke meget der har sand værdi.

Hvor kommer hun dog til at gå glip af meget deroppe i hendes eget amfiteater, hvor hun dag ud og dag ind opsætter sin egen lille græske tragedie. Hvor er jeg glad for at jeg lever her i virkeligheden, så jeg får bidder af al det vidunderlige ægte liv, serveret og oplevet igennem kærlighed og nærvær. Det er sg næsten guddommeligt!

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

3 kommentarer

  1. At være i familie er ikke ensbetydende med, at man har det godt sammen. Men nu har du snart dit eget lille menneskebarn at give kærlighed og nærvær.

    Svar
    • Nej det er det nemlig ikke, men det er sjovt at det forventes…

      Ja og jeg glæder mig til at møde hende, er meget spændt på hvilket menneske der kommer og skal være hos os!

      Svar
  2. anne

     /  8. juli 2013

    Jeg beundre dig saa meget, jeg har aldrig modt et saa staekt menneske som dig. du er et klart bevis paa at man kan overvinde meget og stadigvaek dufte til roserne og nyde de dejlige ojeblikke. Din datter er utrolig heldig at have dig som mor. Elsker dig laekkre inspirendende kvinde.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: