skriveblokering overstået?

STPETERSBASILICAaltar

 

Egentlig har jeg gået og bakset med et indlæg om de der ting min mand ikke ser, og forskellen på ansvarsområder i familien. Men det bliver et stort himmelråbende lettelsens suk fra mig istedet for.

Jeg har nemlig min sidste Højmesse på søndag på ubestemmelig tid og jeg må tilstå at det faktisk er meget længe siden at jeg har skrevet en original prædiken. Ikke at jeg er gået ukritisk på prædikestolen, men der har faktisk været meget prædikentomt inden i mig næsten i et helt år. Jo jeg har noget på hjerte når det kommer til det med Gud, men det er som om at jeg blev slidt op i det vikariat ude på vestegnen – hvor jeg knoklede i 1½ år – dog uden der egentlig blev sat rigtig pris på mit arbejde. Der var ingen anerkendelse at hente for det store stykke arbejde jeg rent faktisk lagde for døren, ingen sådan rigtig kollegial påskyndelse. Det tror jeg handlede meget lidt om mig, men rigtig meget om den tåbelige situation som vi stod i, uvisheden og venten på afklaring af præsteforholdet og stillingerne. Men det sled et sted inden i, desværre så sled det på min lyst og evne til at forkynde Guds ord – fra hjertet og uden støtte hjul.

Heldigvis så har jeg skrevet fremragende prædikener tidligere, som  jeg har kunne støve af og gøre aktuelle, og heldigvis så har der været hjælp at hente i præsteverdenen – hvor vi udveksler prædikener, taler og gode råd. Jeg har kunne læne mig op af andres originale idéer og så givet dem mit eget præg og teologiske standpunkt. Jeg har vist en enkelt gang gået på prædikestolen med en kollegas prædiken, uredigeret og leveret den som min. Det er der faktisk meget lærdom i.

Men for lidt siden, satte jeg et stort AMEN på den første prædiken rigtig længe som er min, helt min. Ja jeg citerer fra en kronik i politikken og jeg har lænet mig op af mine lektores teologiske udtryk, men det  er min prædiken, min teologi og min måde at skrive på. Om den er helt færdig det ved jeg først i morgen, når jeg læser den igen. Men det gør den ikke mindre til min og jeg er lettet over at de idéer der dukkede op igår, blev til 1300 ord om det med Gud, mine ord!

Så I’m Back – når nu jeg går på barsel. Men så slipper jeg for at gå af, med den lille bitte tvivl om det nogen sinde ville komme tilbage igen – den der evne, lyst og nysgerrighed på at forkynde og fortolke det med Gud ind i vores hverdag og liv.

Advertisements
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: