Bitch comming through!

IMG_0322

Jeg er så ufattelig træt af at sige undskyld hele tiden!! Nogen gange så føles det også som om jeg har sagt undskyld hele mit snart fyrretyvende år lange liv.

Det har jeg faktisk også, jeg har sagt alt for meget undskyld i mit liv, så meget at det blev en vane, som jeg stadig hiver frem af hatten. Selv når jeg har retten på min side, så kan/ kunne undskyld være det første ud af min mund. Hvorfor – better safe than sorry?

Jeg gjorde min svigermor ked af det igår, jeg talte ikke pænt til hende – nu skal jeg sige undskyld. Men et eller andet inde i mig vil ikke – niks fandme nej! Hun overskred en grænse og jeg skal stå med hatten i hånden og bøjet nakke?

Jeg ved godt at svigermor ALDRIG gør noget af et ondt hjerte, hun gør det bedste hun kan og hun vil så gerne gøre det godt! Det gør hun også 90% af tiden – ok, måske kun 80%, men hvem tæller. Men det her baby noget får mig altså på forsvarsbarrikaderne og Løvemor, blandet med den kroniske mangel på søvn, hormoner der drøner på fuld fart i kroppen og at det nu begynder at gøre rigtig ondt, rigtig ofte at være gravid, gør altså at resterne af min i forvejen udfordrede rummelighed er fløjet ud af vinduet.

Hvilket jeg faktisk ikke orker undskylde for, for sådan er det altså nu engang.

Men det skal jeg, for husfreden og min mand og nok også min egen skyld. (Men jeg vil ik!!)

Men hvad skete der?

Baggrund:
For længe længe siden da svigermor og jeg drønede rundt og kiggede på barnevogne o.l., talte vi med en af damerne i den nærmeste babyudstyrsbutik om Autostole, priser og hvad bør man købe osv. Her forsikrede jeg svigermor om at skulle vores barn have en autostol til hendes bil (vi har ingen bil) så skulle min mand og jeg nok købe en ordenlig en. Af flere årsager, det yngste barnebarn kørte i en autostol ind til for to år siden, som hun pralede af havde holdt til alle 5 børnebørn, hvor den ældste blev 19 for 14 dage siden. Man skal jo bare vaske betrækket, så er den god som ny! (?) Yngstebarnebarnet er 5 i dag og var nok vokset ud af arveautostolen for flere år siden. Den autostol som han så kom over i, var noget yngre en ‘junior’ stol købt til hans 2½ år ældre storebror. En sikkerhedsgodkendelse af nyere dato, dog! Men svigermor måtte sg selv betale for den dyre stol, hvilket er helt ude i hampen – jeg mener, det er jo ikke hendes unger hun henter og bringer uden et kny? Derfor, for at få en ORDENLIG og SIKKER autostol til vores barn OG ikke belaste svigermor økonomisk, så forsikrede jeg hende, den dag i BabySam,om, at en autostol dét skulle vi nok sørge for.

I går:
Havde svigermor vagten i den lokale store genbrugsforretning, der var brandsalg og derfor ekstra mange mennesker og ting til salg. Vi mangler ikke noget, men fordi det var hendes vagt gik vi en tur derover for at hilse på. Jeg kan godt lide at kigge på børnebøgerne og finder ind i mellem nogle der kan bruges eller bare mange minder om alle dem jeg selv har læst. Men blandt alt det andet ‘skrammel’, har vi endnu ikke fundet noget. Vi er på vestegnen, der er langt mellem kvalitets snapsene på loppefronten. Men svigermor fortalte glad at hun havde fyldt sin bil op med gode ting og sager, heriblandt en autostol, så vi kunne køre tur med lillepigen. Hvorefter jeg udbrød, den skal min datter sg ikke køre i, det skal jo være ordenligt og sikkerhedsgodkendt. Eller noget i den stil, og svigermor siger, det er den altså også  hvorefter min kloge mand siger; du kunne måske lige have kigget på den før du afviste den, hvorpå jeg siger Det er min datter, niks! Vi går videre i vrimlen af skrammel og skatte og svigermor fanger min mand ovre ved legetøjet og siger at nu havde hun stilt autostolen ud til salg igen. Det synes jeg var sært, at hun sådan hev ham til side og derfra kunne jeg mærke at min mand gik og bryggede – ganske rigtigt, jeg havde gjort hans mor ked af det.

Så her står vi nu:
Jeg synes at svigermor overskred en klar opsat grænse, ved at købe en autostol til 30,- hvor betrækket bare skulle vaskes. Gode intentioner eller ej, så havde jeg sagt fra og gjort det klart hvor jeg og vi stod i forhold til autostole, sikkerhed og vores barn. Hvis hun overskrider den grænse, hvad så med de andre?

Min mand siger at det ikke handler om at jeg havde ret eller ej, for givet det havde jeg, men fordi jeg farede op uden at have undersøgt sagerne først og afviste hende hårdt og blankt på stedet. Det er altså ikke autostolen jeg skal undskylde for men måden og tonen jeg sagde fra på. Hans undskyldning på sin mors vegne var at hun så et godt tilbud og sprang til, og jeg sagde at det er da logik for burhøns at en autostol fundet der og til 30,- på ingen måde kunne være et godt tilbud, hvis hun havde tænkt sig om.

Ja, for 12 måneder siden, før jeg selv pumpede min krop med hormoner og graviditeten derefter sørgede for resten, der havde jeg måske nok været så rummelig at jeg sødt og smilende kunne sige til svigermor, det var sødt tænkt af dig svigermor, lad mig da lige kigge på autostolen det kunne jo være det var et godt tilbud. og dog, jeg havde nok på en pænere måde end igår, været ærlig og sagt noget i retning af at den satme skulle være i god stand før jeg hoppede på den.

Jeg er ikke så længere god til at pakke tingene ind i pæne floskler og omveje, jeg føler faktisk at jeg gør vold på mig selv, når jeg ikke kan og må sige det der er, direkte og i klar tale.

What to do?:
Jeg ved jeg er nød til at sige undskyld for min dårlige timing og hårde tone og at jeg er ked af at hun blev ked af det og at jeg godt ved at hun kun gjorde det i en god mening. Men jeg er vist i samme åndedrag også nød til at sige at det kom bag på mig, netop fordi jeg troede at det med autostole var afklaret for længe siden.

Så ringer jeg på døren med en bodsgave i form af blomster og lakrids og siger undskyld? eller køber jeg en ordenlig autostol, som jeg endnu ikke ved hvor meget og om vi får brug for og afleverer derovre og siger undskyld men her er en der faktisk kan bruges. OG venter jeg til jeg er færdig med at være gal i skralden over grænseoverkørslen?

Jeg hælder mest til at købe en autostol, evt. en af dem der lige har vundet den seneste Tænk test og gå over med og så sige undskyld. Men så skal jeg dyppe ned i min slunkne opsparing, og jeg troede faktisk jeg var i bund med baby-indkøbene. Det bedste er sg nok at lade den ligge et par dage, og så tage det derfra.

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Jeg er ikke gravid, men jeg kan så udmærket forstå dig. Hormonella må man altså godt være engang imellem! 😉 Jeg tror din mand måske endda tager det hårdere end din autostols-glade svigermor. Hun har forhåbentlig(?) alder og erfaring og frem for alt modenhed nok til at vide hvordan det er at være der hvor du er lige nu.

    Jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig mere vil spise skyldkage, hvis ikke det ER min skyld. Jeg har nemlig også lidt af undskylds-virus i 8-9 år og før det, kunne jeg ikke sige det overhovedet. Så det at jeg ikke kunne i første forhold, det kompenserede jeg så rigeligt for i det næste. Kunsten er at finde en balanceret måde at udtrykke sin flovhed på (for det er jo meget naturligt at du føler det) – men også at bevare den sunde balance og ikke lave en selvudslettende handling. Hvordan gør man det?

    Måske er det bedste svar på det allerede inde i dig selv. Din mand følte nok ikke du respekterede hans mor = dermed heller ikke ham. Så måske er den største del at du faktisk skal fortælle din mand at du er ked af du ikke respekterede hans mor og så måske spørge din svigermor om hjælp – måske ikke lige til at købe en autostol (;-)), men måske noget andet. På den måde kan hun føle sig som en værdig bidragsyder alligevel (gerne indenfor et område hun er god til) 🙂

    Hvad synes du om den løsning?

    Svar
  2. Jeg har faktisk tænkt en del over problemstillingen. Siden jeg læste indlægget, da det lige blev udgivet 😛
    Kan du fortælle din svigermor om dine følelser indeni, der var grunden til, at du svarede lidt direkte? Du er jo taknemlig for hendes hjælp og interesse, men du ønsker bare tingene på din måde. Råd er altid brugbare, men det er en selv, der skal tage den endelige beslutning.

    Det er jo ikke mærkeligt, at du svarer direkte.
    Det er en stor ting for dig at sætte din guldklump i verden – især efter din egen opvækst. Så du bliver jo nok lidt ekstra høne-beskytte-mor. Det er slet ikke mærkeligt, i mine øjne 🙂

    Mange tanker herfra 🙂 ❤

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: