Kærlige hilsener og tanker…

IMG_4315
Denne uge har været fuld af kærlige hilsener og tanker, nogle af dem mere velkommene end andre. Ikke at man skulle tro det, for den slags burde man jo sætte pris på, ikke sandt? Men det kommer an på afsenderen i mit tilfælde.

Tirsdag modtog jeg den smukkeste buket efterårsblomster fra hjerteveninden fra ‘guds eget land’. Jeg var syg med feber og ondt i halsen, så jeg skulle trøstes. Det er fantastisk at få hjertevarme tanker så langt fra, det gør afstanden mindre og savnet til at holde ud. Hun har lige været her og vi tilbragte en fantastisk eftermiddag sammen og familien kommer igen til Jul og der får jeg en hel dag sammen med hendes døtre. Det glæder jeg mig til, jeg ved allerede at vi skal lave lavendelposer sammen, som deres mor og jeg også lavede sammen da vi var børn. Så skal vi ind i Royal Copenhagen og de må hver især vælge en kop fra Flora stellet i julegave.

Torsdag kom der en pakke fra den mest omsorgsfulde dame vi kender, hun er en venindes mor og vi kender hinanden, men ikke super godt. Hun er et dejligt menneske og hende og hendes mand er så åbne og kærlige at man føler sig i familie med dem, bare ved at have dem på facebook, næsten altså. I pakken lå der uld body’er og en heldragt også i uld til lille A, så hun ikke kommer til at fryse når efterår og vinter for alvor sætter ind. Det er 4 pakke de sender, siden de fik fortalt at jeg var gravid. De har endnu ikke presset på for et barselsbesøg, de vil bare så gerne glæde os. Og glade det blev vi, meget.

Onsdag kom der en bogpakke fra gyldendals børnebogklub, hvad man ikke gør for at finde ud af hvorfor og hvordan de der børn virker. Så en bog om gråd og en om søvn er blevet indkøbt, jeg aner bare ikke hvornår jeg skal få dem læst. Så endnu må jeg klare mig med intuitionen og trial and error.

Samme dag kom der en pakke fra min mor, udmattelse er den følelse der går igennem kroppen når de tager kontakt. Slidt af hele tiden at skulle tænke på modmanøvre og i næste træk. Når henvendelserne er truende og stop fyldte med manipulation, så reagerer jeg med vrede og handling. Jeg bliver skarp og præcis og afværger slaget. Men når brevene engang i mellem er helt normale, uden ret meget manipulation og helt uden trusler og krav, så bliver jeg udmattet og træt ind til benet. For når alt kommer til alt, så vil en lille del af mig jo nok ønske at det altid kunne være sådan, normalt. Det er nok det jeg allermest har ønsket mig hele livet normalitet, men sådan skulle det vist ikke være. For jeg ved kun alt for godt at sådan er det aldrig helt, og aldrig længe af gangen, når det handler om mor. Rundt om hjørnet står næste ydmygelse, krav, trussel eller hvislende ondskabsfuldhed og jeg orker ikke at dukke mig mere. Det har jeg gjort i langt største delen af mit liv, jeg hverken kan eller vil mere af den slags. Aldrig igen hvis jeg kan undgå det.

Da jeg hørte fra min stedfader for en md siden, gik jeg til min terapeut. Hun fortalte mig at tiden nok var moden til at være hård og skære igennem igen, men denne gang så det ikke kan misforstås. Altså, som et plaster, der skal hives af hårdt og kontant. For realiteten er nok den at jeg aldrig kommer til at blive genforenet med min mor. At det ikke handler om at jeg ‘bare’ skal blive stærk nok, for så kan jeg nok klare at være i selskab med hende. Det er jeg nok allerede, men som terapeuten spurgte mig – er den pris du kommer til at betale, for der er altid en pris at betale, det værd? For et møde med min mor, udramatisk eller ej, vil altid komme til at koste mig et eller andet. Højst sansynligt et besøg af spiseforstyrrelsen eller et ‘lock down’ ala de depressioner jeg har haft igennem årene. Altså er det mit grundlæggende velvære og selvværd, som jeg faktisk mener jeg har knoklet og kæmpet for at opnå. Det vil jeg komme til at sætte som indsats i mor ‘rouletten’ og det er for høj en pris at betale.

Så i mit hoved brygger der en mail til hende og min stedfader, en NU må i forstå at i skal lade mig og min familie være mail. Det er som om de ikke rigtig forstår at når man gør et barn fortræd, så kan man altså ikke gå ud fra at man skal være en del af dets voksenliv. Og fortræd, det gjorde de mig. Så meget at jeg nok har været et meget ulykkeligt menneske i over halvdelen af mit liv. Det er jeg ikke mere, jeg er lykkelig hver eneste dag. Prisen jeg betaler for den lykke, overgår ikke glæden, kærligheden, roen og helheden som jeg oplever i mit liv som det er nu.

 

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Kære du,
    Dette er et meget stærkt indlæg.
    Du skylder dem intet – og deres ønske om at kunne styre dig er helt hen i vejret for ikke at sige uacceptabel. Hvad bilder de sig ind.
    Du skal nyde DIT liv! De er ikke en del af dig.

    Mange knus og tanker ❤
    Held og lykke med at udforme beskeden til dem.

    Svar
    • Den sviner jeg fik, gemt i manipulationen naturligvis, tilbage da jeg havde formuleret brevet. Slog blot det hele fast med 7 tommer søm. Mit valg er det rigtige, ikke ‘normen’ men det helt rigtige!

      Tak Ina!

      Svar
  2. Lad lille A og alle dem, du elsker, fylde dit liv med glæde. Tillykke med din dejlige datter!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: