Hvad gør vi nu lille Du?

er titlen på en af de sange der høre lykkelige stunder til i min barndom, og noget jeg tænker ofte for tiden.

Igår havde jeg en af de dage hvor jeg græd hele dagen, når min datter sov, da hendes far kom hjem. Håbløsheden boede i mig igår. Der var så meget jeg ikke havde forestillet mig da jeg for et år siden kæmpede med juleprædikener, historier, gudstjenester og kvalme hele tiden. At jeg brugte mange af dagens vågne timer med et sovende barn på skødet eller på en pilatesbold for at få hende til at sove, at de 5500,- jeg har brugt på barnevogne var spild af tid..

Ja her går det godt, kærlighed har vi nok af. Det har vi og min datter trives. Jeg gør ikke. I dag spurgte jeg for første gang en brevkasse om hjælp.

Kære Helen

Min dejlige Anna er fra 11/07/13, hun er en tryg lille pige der sjældent græder meget og sjældent uden der så er et behov der skal dækkes. Hun er vågen og kvik, har let til smil og kluk ler fra tid til anden, motorisk fremme i skoene og en fornøjelse at følge i sin færd frem i verdenen.

Men alligevel så er der så meget ’galt’ herhjemme. Min datter falder i søvn, svøbt i sin dyne, i armene på enten far eller mor der hopper på en pilatesbold til hun falder i søvn, hun sover i armene på den ene af os, og skal altid hjælpes fra et søvnstadie til et andet, også på bolden. Hun har siden sin 4-5 leveuge, skulle hjælpes videre i søvnen og vågnet efter 20 min hvis hun blev lagt for sig selv. Om natten har hun hele tiden haft et bedre sovehjerte og vågner sjældent i løbet af natten, i søvne gør hun opmærksom på at hun er sulten, bliver ammet og sover videre. Enkelte gange er hun vågnet, og så er det op på pilatesbolden igen, hun vågner oftere og oftere nu end før.

Hun er ikke glad for sin barnevogn og de enkelte gange det er lykkedes for hende at falde i søvn i den, har hun ikke kunne sove der længe 25-35 min – også selvom vognen har været i konstant bevægelse. Altanbarnevognen som jeg så kækt købte da jeg var højgravid, er kun i brug når mødregruppebørnene kommer derud og sover. Derfor har en bæresele været vores fortrukkende transportmiddel nu i mange måneder. Her har hun så kunne tage en lur i op til 50 min., det er nu mere en lur på 35 min.

Det er som om hun er bange for at falde i søvn, selv når hun ammer og er ved at falde i søvn, så bliver hun næsten så utrøstelig ked af det at al amning stopper, også selvom hun kun har ammet i kort tid og så er det at svøbe hende i dynen og på bolden, igen. Jeg ammer fuldt ud, men heller ikke det fungerer optimalt, for mig, i alle tilfælde. Anna følger sin vægtkurve og vokser strålende. Om dagen sjatspiser hun dvs. hun har måltider ca hver 2. time +/- og spiser ca. 5-9 min hver gang, enkelte gange dog helt op til 12 min. og har gjort det i flere måneder hvilket har sin pris, for jeg ammer ca hver 2. til 2½ time i ca 25-40 min fra kl. 20.00 og jeg kan tælle på to hænder de gange jeg har sovet mere end 2½ time i træk de sidste 2-2½ md.

Nu er jeg nået dertil hvor jeg føler mig fanget i min barsel, lænket til pilatesbold, gyngestol og en datter der spiser bedst i søvne og spørger jeg om gode råd, så omhandler de som regel noget med at min datter skal græde sig alene i søvn i sin krybbe. For 14 dage siden havde vi tre nætter hvor svøb og pilatesbold ikke hjalp meget og der græd hun sig i søvn i mine arme, og jeg vil så nødig gentage netop det scenarie. Jeg har og har læst de fleste af dine bøger, og også en enkelt anden om søvn og børn, og jeg tror jeg har en idé om hvad der skal til, jeg ved bare ikke om det er rigtigt eller hvordan jeg skal komme dertil.

For det første så tror jeg ikke vi skal prøve at takle alle problemstillinger på én gang, for det andet så tror jeg heller ikke at vi skal lulle os ind i tanken om at, det vokser hun fra. Jeg tænker at et sted at starte er at få fod under en fast dagsrytme og få amningen/ spisning til at fungere ordentligt, så jeg kan få lidt mere sammenhængende søvn. For dernæst at takle hendes søvn, pilatesbold og barnevogn.

Anna tager ikke sut og et hvert forsøg på at give hende flaske er også mislykkedes. Hun tygger på sutten og kløjs så efterfølgende i MME’en.

 

 

Lige for tiden ser vores dage nogenlunde sådan ud, men de variere dog meget. Det mest faste er stå op og gå i seng tiden. Vi er meget hjemme, vi har babysalmesang en gang om ugen, mødregruppe hver 2. uge og i ny og næ tager vi i et storcenter i dagtimerne. Så vi er meget hjemme og har ret rolige dage.

Dagen starter mellem 06.00 og 7.00 Vækket af nattens sidste amning

Vågen 1-1½ time

Sover ca 35-45 min

Vågen 1-2 timer

Sover 1-2½ time (hjulpet på vej af amninger i søvne og pilatesbold)

Vågen 1-2 timer

Sover 50min – 2½ time (alt efter længden på den tidligere lur)

Vågen  1-1½ time

Sover 45 min

19.30-20.00 godnat

Om dagen kan vi drysse en 7-8 amninger ud over dagen og om natten Amninger igen ca. Kl.  21-23-01.30-03.30-06.00. I de vågne timer, pusler vi, synger og leger lege fra bogen Leg med dit barn og hun kan også ligge på et pusletæppe selv. Dog i længere tid i begyndelsen af dagen.

Lidt baggrund for vores amningsproblemer, jeg blev som så mange andre udstyret med en ammebrik på hospitalet. Det fik da også amningen i gang og da jeg er en stor pige med store bryster, var det kun muligt for mig at amme i tvillingestilling. ( Nu ammer jeg også traditionelt, og ind i mellem liggende, men det er slidt svært) Efter et par uger, samtidig med at Anna fik mavekneb, så stod det klart at Anna ikke tog nok på og i stedet for at starte på MME som en sundhedsplejeske beordrede mig til, så arbejdede vi på at komme af med ammebrikken og vi smed alle tidsintervaller for amningen ud af vinduet og ammede når barnet var sultent. Efter 5 dage ammede vi uden brik og vi ammede løs i dagtimerne og Anna sov gerne 4,5-5,5 timer om natten. Zoneterapi og biogaia dråber tog maveknebene. Aftenerne var præget af overstimulering og gråd og det var her pilatesbolden og svøbningen kom ind i billedet. 12 ugers tigerspringet, satte alle somregl’er ud af kraft og de hyppige amninger blev til sjatspisning og nætterne blev overtaget af flere og flere amninger.

Men hvordan arbejder vi os fra sådan som dagene ser ud nu, til en nogenlunde fast dagsrytme og en bedre ammekultur? Jeg kender alle hjulene og rytmerne fra dine bøger, og jeg kan se de giver mening, men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal komme derhen af og hvordan jeg får min datter til at spise mere i dagtimerne.

 Og har jeg ikke ret i at starte med dagsrytme og amning, hvilke skridt skal vi så tage, så søvn og hverdag bliver til at leve med på den lange bane?

De bedste hilsener Annas Mor

 

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: