Det havde jeg glemt

Folkekirkens_Logo_Regnbue_C_Neg_CMYK_S.eps

20 min for mig selv det får jeg ind i mellem – lige nu er et af de øjeblikke. Jeg bruger det på at drikke kaffe og spise en ostemad, alt imens jeg læser på ‘pastorlisten’. Et internt netværk for danske præster. Selvom jeg ikke har et job at komme tilbage med når barslen ender om 9 uger, og jeg er glad for at jeg på den måde kan få mere tid sammen med min lille pige. Så mærker jeg alligevel en lyst til at kigge indenfor i den verden der også er en del af mig, men har ligget stille i 10 md. Jeg læser de andres prædikener, og spørgsmål og.. længes er måske så meget sagt, men jeg mærker at noget i mig vågner lige så langsomt. Jeg er mor, lille vidunderlige lille As mor, men jeg er faktisk også præst – og det elsker jeg også at være.

Det havde jeg faktisk glemt.

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Åh altså, det der med at se de gamle, glemte glæder igen. Jeg susede forbi din blog og så, hvor meget der er sket siden sidst. Og hold da ferie!
    Jeg tænker på de dage hvor du havde kasser fra Aarstiderne, og dine ord ramte mig lige mellem hjertekulen og brystkassen og satte sig fast. Du skal helt sikkert nok få gang i skriveriet/præsteriet igen, det er jeg sikker på! Men når sådan en størrelse melder sin ankomst (og det ikke er muligt at tingene bare lige kan fixes med en driver-opdatering eller en firmware-update), så tager verden bare et helt andet perspektiv.

    Min ene veninde har en baby på 5 måneder, og hun sover i 45 minutters intervaller. Før var det 30 minutter. Hun er en high need baby så det vil noget. Efter sigende skulle min søster have været ligesådan. Det må være pissehårdt, for at sige det rent ud, at baby ikke sover. Det er noget værre lort. Men i alt kaos’et, så tænk også på, hvor langt du er kommet siden du kæmpede hos psykologen – det må føles som en menneskealder siden!

    Svar
    • Åh kære PP, bare det du kommenterer får mig til at føle mig en lille smule normal igen, for en kort stund altså.

      Jeg savner skriverier, tænk hvis jeg havde haft tid til at skrive om alt det der var nyt, gjorde ondt og i den grad satte mig ind i en afmagtsituation af den helt store. Men måske er det alt det man skal glemme, så det kun er det store og kærligheden der står tilbage? Jeg savner mine måltidskasser! og ordenlig mad, men det er et godt tegn, for så kommer de igen, når hverdagen rammer om lidt..

      Men jeg er lykkelig som aldrig før og det har jeg sjældent turde drømme om.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: