Det er så naturligt..

IMG_8213

… Alt det her med moderskab. Det er sandt og usandt på én og samme tid.

Da vi lå på barselsgangen, og skulle slugte de rædsler vi oplevede der råt, oplevede jeg, til min store forbavselse, at når det lille smukke væsen, som for få timer siden var kommet ud af mig, skreg af sine lungers fulde kraft, så blev jeg rolig – helt rolig – noget inden i mig sagde klik og jeg vidste hvad jeg skulle. Helt instinktivt vidste jeg at det var hårdt at være 8 timer gammel og hudkontakt og beroligende nynnelyde var det eneste der duede. På barselsgangen får man også sådan en gennemsigtig plexiglas kasse på hjul udleveret, her skal barnet ligge og sove – i passende afstand fra sin mors varme hud. Det føltes meget unaturligt at ligge mit barn der og ganske rigtigt så var det heller ikke noget hun fandt sig i ret længe. Men når jeg lagde hende tæt på mit hjerte, så faldt hun til ro og lå og stirrede ud i den store verden der nu også var hendes.

Det må være det der moderinstinkt jeg har hørt om. Når jeg eller Hr. R ikke lytter til det eller hende, så går det gerne galt og får langtstrakte konsekvenser. Vores kamp om søvnen er et rigtig godt eksempel.

En del af det her med at være mor, er også at du er nød til at afleverer dit barn til fremmede hænder en dag. Sådan er det i Danmark, med mindre man er så heldig at bo i en kommune som giver tilskud til pasning af eget barn i hjemmet, eller er så rygende velhavende at man kan leve af én indtægt. Det kan vi ikke – vi ville gerne – og vi bor i en kommune der er stolt af at børn kan få pasningstilbud fra 5 måned af.

At aflevere mit barn er det mest unaturlige jeg nogen sinde har gjort. Det er på ingen måder naturligt at overdrage mit 11 måneder gamle barn til fremmede, veluddannede og velmenende kvinder i alderen 23-35. Og når min svigermor og andre, velmenene siger til mig at det bliver sundt for mig at få gang i mit eget igen, så er jeg faktisk tæt på at slå dem. Hårdt!

Når en eller anden, svigermor, veninde, bekendt eller sognebarn siger at Lille A da skal ned og lege med de andre børn og det vil hun synes er dejligt. Så er jeg også ved at slå, Hårdt!

For jeg tror faktisk ikke rigtig på myten om at vuggestuer er til for børnenes skyld, men er overbevist om at de eksisterer for forældrenes skyld. Jeg kan ikke få over mig at der er noget som helst naturligt i at være væk fra sit barn 6+ timer om dagen.

Så i livet som småbarns mor, går det unaturlige hånd i hånd med det naturlige. På mandag aflevere jeg hende igen i fremmede hænder, men nu vil jeg suge al den kærlighed og nærvær til mig, som jeg overhoved kan. For dét er helt naturligt!

Advertisements
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: