Måske er glasset halvt fyldt alligevel?

foto-3

Om en uge så sidder jeg nok på præcis samme plads og lytter nok til samme musik, med samme udsigt, forhåbentlig, for efterårsoktober er jo forrygende smuk, men jeg gør det uden samme titel som nu.

Jeg går igen arbejdsløsheden i møde. Jeg kan, for nu, se frem til et efterår med jobnet og A-kasse som arbejdsgiver og indpisker. Hvilket er en række af endeløse møder og kurser som er helt og aldeles ufrugtbare i denne ende. Hvis jeg er rigtig uheldig så bliver jeg tilknyttet en ‘anden aktør’ og skal igen sidde overfor en der på ingen måde er rustet til, har viden om eller har en faglig baggrund der ville kunne hjælpe mig i job. Men som med stor sansynlighed synes det er sååå spændene at jeg er præst og med garanti har en historie i ærmet om en onkels begravelse eller kusines bryllup eller en nevøs dåb, jeg naturligvis ligger øre til med god præstpåjob mine. Jeg forstår ikke at kommunen betaler sådanne firmaer kassen for at hjælpe akademikkere. Det sidste sted jeg havnede i min graviditet, var klart et sminket sted. Konsulenten havde vist ikke meget mere end sin 10 klasses eksamen, hvis det da ikke var en real eksamen og lige så flink som hun var, lige så inkompetent var hun til det hun skulle. Pc’erne der var sat op, så det lignede et sted man kunne lave jobsøgnings aktiviteter fra, var ikke engang sat i stikket.

Men trummerummen, kender jeg. Det er det samme hver gang jeg bliver arbejdsløs, a-kasse møder med en gung ho konsulent, der finder det spændene at jeg er teolog, men godt ved at vi ikke lige er sådan at finde arbejde til. Den ene beklagede faktisk at jeg var nød til at stille op til sådanne møder på A-kassen. Den uendelige strøm af ligegyldige ansøgninger til jobs jeg ved jeg ikke vil komme i betragtning til, og heller ikke ønsker. Jeg er jo præst og det er dét jeg er god til. Husk at klikke på det rette ikon på jobnet hver 7 dag, send to ansøgninger om ugen, selvom de ikke må bede mig om det. Samtaler og telefonopkald fra A-kasse og kommune.

Om en uge går jeg fra at være Konstitueret sognepræst til jobsøgende, min indtægt bliver halveret og jeg håber ikke at jeg kommer til at føle mig halv igen, som andre gange ledigheden har banket på. Heldigvis har jeg været langt mindre ledig siden jeg blev præst, end jeg har været præst. Men uden fast embede, så er der altid en følelse af utilstrækkelighed og uro der rumsterer.

Denne gang går jeg dog ind i arbejdsløshedskøen bevæbnet med en plan, projekter der står og venter på mig og et stille håb om at jeg som sædvanlig ikke får lov at være ledig ret længe. Projekterne har jeg givet hver deres post-It og sat op på mit skab. Rodet inde i skabet har også en post-it. Mange af projekterne glæder jeg mig til at kaste mig over, der er børnetøj der skal sættes til salg, der er et sjal der skal hækles færdig, en bog der skal læses, mad der skal laves og budgetter der skal overholdes.

Så hvis jeg blot får lagt, bitterheden over administrationen i arbejdsløshedskøen og kedafdetheden over at ingen helt kan bruge mig som præst, på hylden, så går jeg ind i et efterår med gode projekter, tid til Lille A og tid til at lave mad, god mad af gode råvare. Gå på tilbudsjagt og fylde hverdagen med duften af kryderier og bagværk. Måske jeg faktisk får lavet Hokidosuppe i år?

Måske er jeg så heldig at en provst eller biskop ringer før end alle post-itterne er taget af skabslågen? Måske så er glasset alligevel halvt fyldt?!

 

Advertisements
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

6 kommentarer

  1. Jeg håber, du meget snart får job igen – ved fra min bror hvordan det er som arbejdsløs at blive kostet rundt til endeløse møder og på kurser. Skøn idé med dine projekter, som du har givet hver deres post-it-seddel og sat op på et skab.

    Svar
    • Tak Madame, det gør jeg også! og så alligevel, så ville jeg gerne have bare et par af projekterne ud af verdenen først.. 😉

      Svar
  2. sorensalik

     /  6. oktober 2014

    Lad os håbe rigtig meget, du snart kommer i job igen. Jeg har lært, at i de her krisetider er det meget sjældent ens egen skyld, at situationen er sådan. Dine post-it’s ser ud som en glimrende idé, så der er nogle sjove projekter 🙂

    Svar
    • Kære Søren, det er det som jeg skal huske. At det sjældent er en personlig ting at gå ledig i disse tider, det kan være svært – for at søge præstejobs er umådelig personligt. MEn det er godt at huske på. Jeg tror jeg øver mig på at se det bedste i det der er, så kan jeg holde panikken lidt fra døren. For den er der, jeg er 41 og uden fast embede, det skal jeg slet ikke tænke for længe over! 😀

      Svar
  3. Jeg vil ønske for et sogn, at de snart får dig som præst.
    Jeg læste også dit indlæg “Tudepræsten”, og ønskede at jeg stadig sad i menighedsrådet og samtidig havde et ledigt embede.

    En præst skal netop have sjælen med og føle med det, der sker.

    Vi skulle have ny præst. Prøveprædiken af 4 ansøgere.
    3 af dem kunne prædike som skidt fra en spædekalv. Korrekte ordstillinger. Vrimmel af citater fra bibel og filosoffers værker. Amen. Grammofonen slukket.
    -Og så kom den her rystende nervøse unge, lidt fjumrede ansøger og krængede -lidt stammende- hele sin egen sjæl ud i et oprigtigt forsøg på at nå ud i kirkerummet med Det Glade Budskab.
    Han blev vor afholdte præst i et pænt antal år inden han drog videre til nye udfordringer.

    Held og lykke med det kald, som må vente på dig lige om hjørnet.

    Svar
    • Kære Farmer
      Tak skal du have for dine pæne ord! Så er der håb forude, for jeg er helt klart bedre til det med sjæl og hjerte end citater og filosoffer 😀 Lige nu så er det svære vist at komme forbi biskoppernes liste. Men mon ikke Gud har en plan? Det tror jeg på!

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: