Et værelse med udsigt

IMG_0407

Det her var udsigten fra vores værelse i Berlin i sommer og det var en dejlig ferie. Måske er det vejrets omskifteligehed, sol den ene dag og regn den næste, måske er det fordi kulden ind i mellem bider i kinderne, at vi for tiden læges efter Berlin. Det kunne også være at det handler om at når man er på ferie, så er det ok at være lidt rodløs og på vej, uden helt at vide hvorhen.

Herhjemme går vi, endnu engang, og venter på svar. Venter på om det kunne være denne gang at jobbet med præstegården bliver vores. Er det nu vi kan slå rødder et sted, uden altid at være en slags på vej?

Jeg har sagt det før, og derfor kan det lyde hult, men dette kunne meget vel være mit drømme job. Det er ikke de ydre omstændigheder der er perfekte. For min mand vil blive pendler, med over en time hver vej. Men selve præstejobbet, det er mit drømme job. For der er en kollega, hun er dygtig og vi minder lidt om hinanden, så vi kunne blive et fantastisk team. Jeg vil så gerne have en kollega, for jeg har faktisk ikke lyst til at prædike hver søndag. Det er en kvote stilling, så jeg skal ikke arbejde hele lille As barndom væk, det betyder faktisk rigtig meget for mig. Det er et sted hvor der skal bygges noget op, det kirkelige liv har stået på et lavt blus i mange år, så alle muligheder og veje står åbent. Hvilken drøm! Tænk at få lov til at kunne præge sit arbejde på den måde, at være med til at ligge en plan, se fremad, have visioner og kunne udføre dem i virkeligheden. Tænk at kunne få lov til at tænke nye måder at gå med evangeliet på, det er virkelig et drømmejob. Der er bolig med, den er fin – meget fin og det ville være dejligt at komme ud af 2 V’ern og kosteskabskøkkenet. Og det høre også med til drømmen, at have en have for A at boltre sig i, et legehus og en urtehave til mig og mit køkken.

Jobbet er på toppen af sjælland, så det er langt væk fra alle dem vi kender. Men det er tæt på den del af min mors familie der gerne vil mig og min familie. Der er en skov lige om hjørnet, du ved ikke sådan en skov hvor man kan høre motorvejen hele tiden. Nej sådan en skov hvor man kan høre fuglestemmer og bladene under støvlerne.

Sådan et sted, sådan en kirke kunne jeg godt se mig selv og min familie i, i mange år. Ja jeg vil faktisk sige at drømmen om at komme afsted som sømandspræst, den er trådt gevaldigt i baggrunden – hvis dette embede skulle blive mit. For så tror jeg faktisk ikke jeg behøver så meget mere.

Så derude i blogland, kryds fingre send en bøn til gud eller blot en tanke til mig. For nogle drømme går da i opfyldelse ik?

Advertisements
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Åh, hvor jeg håber, at jobbet og præstegården bliver dit!
    Jeg var selv pendler i en del år, hvor jeg arbejde i Radiohuset og senere i DR-byen. Det kan man sagtens leve med mod at få et fristed i smukke Halsnæs.

    Svar
  2. Ina

     /  5. november 2014

    Jeg krydser og sender en bøn til det høje ❤ ❤ ❤
    Du fortjener det.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: