Hende der

20140206-211827.jpg

I går stod solen smukt fra en blå blå himmel, alt i mens jeg prøvede at holde varmen og finde vej i kødbyens opgange og numre system. Jeg er sat i aktivering af kommunen og den skal varetages af et firma der lever af den slags. Med andre ord, jeg fik ikke drømme stillingen, heller ikke den jeg søgte efter eller efter igen. Nu kan jeg komme på kursus i økonomi eller mindfullness, eller jeg kan lære at ringe op til firmaer og ikke tage et nej for et nej og tale mig til at komme til at tale med nogen der måske kunne give mig en samtale, eller modtage mit CV. Selv bryder jeg mig ikke om telefonsælgere eller sælgere på gaden, så lige den øvelse prøver jeg at knibe mig uden om.

Øvelsen her 1 1/2 md inde i min tid som arbejdsløs præst er øvelsen at holde fokus på det positive og ikke hengive mig til den indre stemme der ind i mellem råber PANIIIK og løber efter et sted at gemme sig. Jeg høre hende, den del af mig der stadig tror at verdenen falder sammen om ørene og alt hører op med at eksisterer. Hende der stadig har barndommens frygt og usikkerhed som første tanke. Men jeg agere ikke som før. Der er ingen grund til panik, det bliver der heller ikke. For det ordner sig nok, på den ene eller den anden måde. Jeg kan ikke forestille mig at der ikke skal komme et job forbi til mig, på den ene eller den anden måde. For sådan har det været før og sådan bliver det igen, selvfølgelig!

Panikken er forståelig, min historie taget i betragtning. Men den må ikke styre og bestemme. Det gør jeg, hende der er blevet voksen i mellemtiden. Hende der er præst og mor og god til begge dele. Hende der er Kone og hustru og ind i mellem, for det meste, god til det også.

Min Post-It væg svinder ind, så jeg får lidt fra hånden, selvom jeg synes det meste af min tid går med sygdom – min eller Lille As. Der er også dage der forsvinder, hvor morgenkaffen bliver til timer foran Mac’en og bunkerne bliver hvor de er og aftensmaden bliver til rugbrød. Der er dage hvor jeg tager ud og ind til byen for at nyde selskab og kaffe, nogen gange bare mit eget. Der er dage hvor jeg skal bruge alle kræfter på at fastholde en positiv holdning og ageren til livet som arbejdsløs præst. Der er dage hvor det falder mig helt naturligt blot at sætte pris på at afleverer mit barn sent og hente hende tideligt, eller holde fridag og bage boller sammen, putte i sofaen og se ligegyldige tegneserier med prinsesser og glimmer. At have tid til at lave simremad og ryde op i skuffen med underbukser.

Jeg øver mig i at tage aktiveringen for hvad det er og ikke stille for mange kritiske spm. det er et lovkrav, jeg skal og så må jeg gøre det og få det bedste ud af det. Hvem ved, måske så er Mindfullnes kurset lige mig? Om et år, stopper mine dagpenge. Så som min kloge mand siger, så er der ingen grund til panik før til sommer. Jeg prøver at få hende der, med panikken til at lytte.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

3 kommentarer

  1. Åh, det var vel nok ærgerligt, at du ikke fik din drømmestilling, men der skal nok dukke noget op.
    Ja, livet som arbejdsløs er ikke nem. Vi kender det fra min bror, der er i samme situation som dig.

    Svar
  2. Jeg kender panikken – jeg blev reddet i 11. time af arbejdsmarkedsydelsen OG et løntilskudsjob, der giver mig kompetencer, der siger spar to! Gangen fra den ene nærmest meningsløse aktivering til den anden har været tung og sej, men jeg har ikke ladet mig kue og i stedet for, at de har fortalt mig, hvad jeg SKULLE gøre, så fortalte jeg dem, hvad jeg VILLE gøre – det hjalp noget så gevaldigt, for jeg har været i virksomhedspraktik 5 gange (4 af gangene har jeg selv halet dem i land), der har givet mig praktik under huden og uvurderlige netværk på den konto, som jeg slet ikke er i tvivl om vil kaste noget rigtig godt af sig på et eller andet tidspunkt.
    Men nu vil jeg også godt have et arbejde og en fast adresse, hvor vi kan slå rødder. Både for mine børns, min mands og min egen skyld. Vi trænger til ro og økonomisk sikkerhed nu…

    Svar
  3. Kender alt for godt din beskrivelse. Jeg har været uden job i nogle måneder. Og ja – det er en blandet fornøjelse.
    Heldigvis har jeg en dygtig jobcoach som er rigtig god til at motivere mig. Og ikke mindst udfordre mig. Så jeg er meget fortrøstningsfuld.

    Held og lykke med dit kursus – og mindfulness er da ikke det værste 🙂

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: