Grøn barmhjertighed – eller tilsæt lidt mere af det gode.

IMG_6380 Tiden er rendt fra mig i dag, indhyldet i overspringshandlinger og madlavning er dagen smuldret mellem mine hænder. Det er sjovt med tiden og dagene. Dagene her går med forberedelse på min 3. prøveprædiken i år. Vi krydser fingre for at 3. gang er lykkens gang. Selvom forandring er skræmmende, så er der noget fantastisk betryggende ved tanken om fast embede, faste kollegaer og en fast menighed. Der er rum for udvikling i sådan en forjættende tanke. Så imens jeg forsøger at liste mig ind på barmhjertighedens væsen, i kærligheden fra gud og når vi mennesker mangler det hele, både barmhjertighed og (næste)kærlighed – så forsøger jeg at blive på min nye sti. Min nye og mere grønne sti. IMG_6385 Det er blevet til mange måltider med mere grønt og mindre kød og det kan mærkes og ses. På mine øjne, på min hud og på mine bukser der ikke strammer som før. Det kan mærkes på mit overskud, på mit fokus og min hukommelse. (også selvom jeg glemte ordet stillads i dag?) Jeg drikker mindre kaffe og mere te, jeg bliver straffet hårdt når jeg så kaster mig over brød og kage og is ind i mellem, for min mave vil helst ikke være med på den galej mere. Jeg har i den senere tid, ikke så meget i weekenden, været vegetar fra 06 – 18, drukket flere grønne juicer og smoothies end nogen sinde før og jeg kan mærke at min krop vil have mere. Hvor det ender, ved jeg ikke, men det ender ikke her. På næste torsdag tager jeg til drop in Yoga og forkæler mig selv med yoga i hele juli. Nå, det var den barmhjertighed der skulle i spil…

Reklamer

Et øjeblik

IMG_2718

Jeg havde kun 15 min til min kaffe latte i et hjørne af lagkagehuset på værnedamsvej i dag. De første 15 min i lang tid, hvor jeg kunne trække vejret uden ansvar, tanke på næste gøremål, næste tetris blok der skulle listes på plads i det samlede spil. Jeg trængte til de 15 min, jeg trænger til flere af samme slags og gerne med flere sammenhængende minutter. For de 15 blev til 11 da svigermor ringede ang. julemiddagen……………

Jeg kunne udpensle december måneds udfordringer af sygdom, hvor opslidende det er at være familiens projekleder uden pause. Men egentlig kan jeg nøjes med at konstaterer at, herhjemme er der en markant kønsforskel på både kvantiteten og kvaliteten af sygdom. At det ER mig der får hjulene til at dreje rundt, julen til at falde på skinner og at der bliver serveret mad, sygdom ingen hindring der. At jeg vist skal skære det ud i pap og ikke blot sige det, at jeg trænger til tid uden mit elskede barn, fordi jeg har været sammen med hende 24/7 i noget nær 3 uger, alt i mens faderen har været syg og derfor helt ude af funktion den ene weekend og ude og føjte (det er der jo nogen der kan) den anden.. At jeg ikke har ret til at blive fornærmet når ægtefællen siger; jamen du har jo tydeligvis ikke været lige så syg som mig, når nu du kan og har gjort alt det…..

15 min til en overpriced kop latte på Vesterbro, jeg siger dig den er guld værd.

Summertime!

20130604-220553.jpg

Sommerens første dage nydes men en sær bevidsthed om at det er lige om lidt det hele forandre sig.

Humørsvingninger og misforståelser forsvinder når der sparkes indefra – mål og meninger forandres. Mon ikke det er meget godt?

Kroppen værker og smerter, men sådan er det jo. Alting har en tid, det står der selv i Bibelen.

Tillykke Obama og USA

 

Bens Chilli bowl på U-street i Washington, vi var der for blot få måneder siden.

 

Lille spejl på væggen der..

Grundlovsdag

Jeg anede ikke det var en national nu lukker vi hele danmark ned dag. Jeg var på arbejde, men jeg er jo så vant til at jobbe når andre har fri. Men min mand var på job, så det troede jeg alle andre også var. Så jeg valfartede til Torvehallerne. Der var lukket. Så til min ynglingsmokka joint, Funders, der var lukket.

Men her er hvad jeg fandt istedet:

Soupernatural er en sikker vinder, når det kommer til sund, billig og økologisk frokost. 60,- for suppe og lækker brød.

Fridage

Mandag er præstemandag, derfor elsker jeg mandage. Nu altså, førhen havde jeg som Garfield, min ynglingskat fra 80’erne, at jeg afskyede mandage og elskede lasagne. Jeg elsker stadig lasagne og kan jeg opdrive grønkål så skal jeg lave grønkål og svampe lasagne fra river cottage i weekenden.

Tilbage til fridagen. Rigtig mange fridage bliver brugt iført pyjamas, uldsokker og en bøvet frisyre, hjemme i forstaden. Især når jeg har haft fuld drøn på i weekenden, med tjenester og højmesse. Men for en rum tid siden sagde min terapeut til mig at jeg skulle komme mere ud. Egentlig mente hun at jeg skulle ud og møde nye mennesker, netværke uden for mine sædvanelige græsgange. Det er ikke fordi jeg ikke tør, men jeg tror jeg ikke helt ved hvordan man gør. Så jeg besluttede mig til at tviste hendes udfordring lidt og så få set nogle af de veninder jeg har i forvejen, men får set alt for lidt efter det pastorale liv satte ind.

I mandags blev det til tid sammen med veninden fra kollegiet, som jeg virkelig ikke har set særlig meget nærmest siden min ordination for snart to år siden. De sidste par måneder er jeg blevet bedre til at skrive, ringe og lige holde en kende mere kontakt end absolut ingen ting. Det er nu rart, hun er sød, forfærdelig anderledes end mig, men sød og sær som mig.

Vi tog til Hillerød, hvor jeg vist ikke har været siden en brandert i 90’erne. Jeg troede vi skulle i slotshaven, og havde taget kameraet med. Men hun havde fribilletter til selve slottet og særudstillingen om Danmarks dronning og demokrati.

Jeg er stadig ved at vende mig til min nye vidvinkel linse, jeg synes jeg har svært ved at styre lysindtaget på billederne. Men jeg tager derimod fine billeder indendørs.

Grundtvig, tiltrods for hans vandvid og enormt lange salmer, så er han altså en helt.

Ham husker jeg fra min barndom og han var måske også lidt en helt.

Der var engang!

Samtidskunst der beskriver danskerne i dag, jeg synes det er et meget meget interessant billede!

Enhver stukatørs våde drøm! Lofterne på hele slottet er faktisk umådelig flotte og overdådige.

Et glimt af parken, jeg tror jeg kommer igen når foråret for alvor tager fat og sommeren truer med at tage over. For smukt er der!

Trapperne bliver man helt rundtosset af.

Flot ikke?

Her er Eva ovenover er det Adam der har fået plads, min indre rødstrømpe har en høne at plukke med datidens udsmykkere, da alle bibelens mænd har fået hver deres stolpe og den eneste kvinde jeg fik øje på havde denne plads. Hmfr!

Der er et utal af den slags meget udsmykket løngange, helt fantastisk.

Et forsøg på at fange lysindfald!

Nuj hvor var det koldt, men smukt.

Jeg er helt tosset med de der dramatiske skyer.

I dag burde også være en fridag, for jeg er kun deltids ansat. Men jeg tror der er et par detaljer jeg bliver nød til at få styr på, især hvis jeg skal skrive ansøgning i weekenden.

 

 

Fordelen ved at være vokset fra Kinderæg…

Kaffen er varm, solen er ved at gå ned og de sidste gyldne stråler varmer vist ikke så meget mere end sjælen. Det var snevejr da vi tog hjemmefra i morges og sol og forårsvejr da vi landede i forstaden igen. Forår, jeg er vild med det. Men sært er det sg. Måske er dette ordspil som jeg har nappet på facebook yderst passende.

‎”Jeg vælger mig april. I det det gamle falder, i det det ny får fæste. Det volder lidt rabalder, dog fred er ej det bedste. Men at man noget vil.”

Volder lidt rabalder, yderst rammende både for vejret uden for og for følelserne og arbejdet indendørs. I sidste terapi time samlede vi op, gjorde en slags status over hvor jeg er nu i forhold til min første time. Vi talte rigtig meget om værdi, fundament, og selvværd vs. selvtillid. Jeg kan i hele min krop mærke fremgangen, mærke forskellen på mig før terapien og nu. Jeg kan mærke hvordan urgamle undertrygte følelser og oplevelser dukker op til overfladen, ikke længere som spøgelser og skelletter i skabet, men som sorg, styrke, ressourcer, gråd, afmagt og stolthed bland andet. Jeg kan mærke hvordan, når jeg kommer igennem fortiden gardiner, håbet løber som en flod under mit liv.  Jeg kan mærke at mine skridt i livet går fremad og at fortidens ekko ikke længere lyder som en skræmmende rungen for hvert et skridt. Jeg går rankerer igennem mit professionelle liv, (det er selvtillid forresten), for selvom jeg har ufattelig meget at lære, så ved jeg at det jeg kan, gør en forskel. Selvom jeg i denne måned er blevet ‘degraderet’ til 50% præst, så vil jeg ikke nøjes med det. Jeg vil mere, jeg vil have mit eget og jeg skal ikke nøjes. (Hvilket vist nok er selvværd)

Jeg går ikke længere i panik over fremtiden i folkekirken også selvom den på nuværende tidspunkt faktisk er så usikker som aldrig før. Det kan naturligvis ændre sig, hvis jeg igen ender i dagpengesystemet. Men lige nu, så er jeg slet ikke så frygtsom og sortseeragtig som jeg var for et år siden. Jeg tror på mit projekt, for at citerer en af mine ynglingsbloggere. Et sted jeg går i panik, er i forhold til evnen til at blive gravid, eller mangel på samme. Lige her går aldersstatestik forud for håb, men det er en hel anden snak.

Når jeg forkæler mig selv, sætter jeg pris på mig selv siger min terapeut. Hvor jeg før shoppede for at stoppe tomrummet ud, så er forandringen vist at jeg sætter pris på mig selv. Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hendes skelnen endnu, men det lyder godt. Hvor jeg før spiste for at stoppe tomrummet ud, så laver jeg nu mad med glæde, grønne sager og formål. Hvilket er selværdsfremmende. Det forstår jeg godt.

Påskeæggene fra forleden er vist et godt eksempel på selvforkælelse i stor stil og den slags har det med at formere sig. Dagens tur i sne og sol (?) gik ud i verdenen for at hente skattene aka påskeæggene hjem til forstaden. Første påskeæg var mine nye vandresko. De gamle som har gået New York, London, Karpatos og ikke mindst København tyndt, trængte til pension. De nye skal gås til, så de når sensommeren rammer skal se asfalten i New York, Washingon DC, Reston, Virginia, New Canaan, Connecticut, og Niagara Falls.

På posthuset hentede jeg Meyers Almanak som jeg var så heldig at få til 200,-

og et par andre bøger som vist også hører til i køkkenet. Det kunne jo være der lå en præstegård med fadbur og krydderurtehave og ventede på mig, lige om hjørnet. Man har jo lov at håbe!

På listen over ting jeg KAN ikke SKAL vælge at gøre i Påskedagene er at få orden på køkkenskabene. Mit forstadskøkken er en hel historie for sig, men lad mig blot slå fast det er ikke stort! Hvilket begrænser besparelser på storindkøb når økovarene er på tilbud, hvor stort et udvalg af køkkengrej man kan have og desværre også fraværet af en køkkenmaskine. (prisen på 5500,- spiller nok også ind her). Ting skal have og være i et system derude. Jeg er knald god til systemer, lave dem altså. Jeg er mindre god til at opretholde dem. (det arbejder jeg på i terapien) Men hjælpemidler dertil kom i den store kasse fra forleden.

I stedet for Tupperware partyer, så er jeg faldet for Lock and Lock systemet, som mine venner i Paris sværgede til.

Så nu kan alle mine ‘grønne proteiner’ i form af bønner, linser, kikærter og andet i den dur få sin egen plads i skabet. Ikke flere urtekramposer der er stablet med fare for at falde ud af skabet ved mindste berøring. Linser sviner bare pænt meget når sådan en pose lander på køkkengulvet!

Det sidste påskeæg der landede hos mig er alt andet end selvforkælelse, jeg vandt nemmelig denne Give Away ovre hos Hottie. Det er bare forkælelse.

I morgen skal vi på charmeoffensivsgudstjeneste, der er en stilling der skal søges.

Jeg stor NYDER denne påske, kan det ses?

Spring ud!

Det er helt mærkeligt at have påske uden gøremål.

Ikke at der ikke er rigeligt at tage fat på, listen er lang og indeholder blandet andet oprydning i køkkenskabe, konfirmandbunke oprydning, klargøring af altanen, læsning af teologisk lekture, strygning af skjorter, hovedrengøring faktisk over det hele og ikke mindst madlavning af Årstidernes råvare. Men jeg har besluttet mig for at jeg i denne påske ikke skal noget, men kan vælge noget til eller fra. Som her til aften hvor jeg valgte at tage til Hogwards og bekæmpe trehovedet bæster og spille trolmandsskak eller i eftermiddags hvor jeg valgte opvasken fra og en gåtur i forstaden til.

Jeg havde kameraet og mit nye objektiv med mig på vejen. Forstaden er i sandhed sprunget ud!

Nogen stjernefotograf bliver jeg nok aldrig, men jeg satser på at få øvet mig nok så de billeder jeg får med mig hjem fra New York og Washington til september, bliver væsentlig bedre end dem vi havde med hjem sidst.

Måske er det solen

der på sin helt særlige måde er ekstra livsgivende for mig. Måske er det terapiens prik over i’et. Måske er det bogen jeg købte i går.

Måske er det bare livet som det er. En veninde skrev på facebook igår, no rainbows without rain.

Jeg er ikke helt nået til regnbuerne endnu. Men jeg får taget et indhug i de løse ender og flere dukker op i erindringstågerne fra de sidste måneders travlhed.

Jeg får stadig ikke sat ord på det der gør ondt eller gør tomt. Men jeg får udvidet terapi-timerne, med køkkenaktiviteter og undre mig lidt over at det som engang var forbundet med sur pligt, uro og identitetsforstyrelse i dag giver mig smil på læben og lukker hullet inden i lidt til.

Jeg har lavet jordbærkompot, som skal spises på skyr. Jordbær, øko-citron, vaniljestang og en smule øko-rørsukker.

Jeg har smidt halvdelen af julens ekstra kilo og om lidt står 32 konfirmander i en kirke og venter… Vi skal tale om billeder, af Gud og af os selv, som vi ser det.