Bitch comming through!

IMG_0322

Jeg er så ufattelig træt af at sige undskyld hele tiden!! Nogen gange så føles det også som om jeg har sagt undskyld hele mit snart fyrretyvende år lange liv.

Det har jeg faktisk også, jeg har sagt alt for meget undskyld i mit liv, så meget at det blev en vane, som jeg stadig hiver frem af hatten. Selv når jeg har retten på min side, så kan/ kunne undskyld være det første ud af min mund. Hvorfor – better safe than sorry?

Jeg gjorde min svigermor ked af det igår, jeg talte ikke pænt til hende – nu skal jeg sige undskyld. Men et eller andet inde i mig vil ikke – niks fandme nej! Hun overskred en grænse og jeg skal stå med hatten i hånden og bøjet nakke?

Jeg ved godt at svigermor ALDRIG gør noget af et ondt hjerte, hun gør det bedste hun kan og hun vil så gerne gøre det godt! Det gør hun også 90% af tiden – ok, måske kun 80%, men hvem tæller. Men det her baby noget får mig altså på forsvarsbarrikaderne og Løvemor, blandet med den kroniske mangel på søvn, hormoner der drøner på fuld fart i kroppen og at det nu begynder at gøre rigtig ondt, rigtig ofte at være gravid, gør altså at resterne af min i forvejen udfordrede rummelighed er fløjet ud af vinduet.

Hvilket jeg faktisk ikke orker undskylde for, for sådan er det altså nu engang.

Men det skal jeg, for husfreden og min mand og nok også min egen skyld. (Men jeg vil ik!!)

Men hvad skete der?

Baggrund:
For længe længe siden da svigermor og jeg drønede rundt og kiggede på barnevogne o.l., talte vi med en af damerne i den nærmeste babyudstyrsbutik om Autostole, priser og hvad bør man købe osv. Her forsikrede jeg svigermor om at skulle vores barn have en autostol til hendes bil (vi har ingen bil) så skulle min mand og jeg nok købe en ordenlig en. Af flere årsager, det yngste barnebarn kørte i en autostol ind til for to år siden, som hun pralede af havde holdt til alle 5 børnebørn, hvor den ældste blev 19 for 14 dage siden. Man skal jo bare vaske betrækket, så er den god som ny! (?) Yngstebarnebarnet er 5 i dag og var nok vokset ud af arveautostolen for flere år siden. Den autostol som han så kom over i, var noget yngre en ‘junior’ stol købt til hans 2½ år ældre storebror. En sikkerhedsgodkendelse af nyere dato, dog! Men svigermor måtte sg selv betale for den dyre stol, hvilket er helt ude i hampen – jeg mener, det er jo ikke hendes unger hun henter og bringer uden et kny? Derfor, for at få en ORDENLIG og SIKKER autostol til vores barn OG ikke belaste svigermor økonomisk, så forsikrede jeg hende, den dag i BabySam,om, at en autostol dét skulle vi nok sørge for.

I går:
Havde svigermor vagten i den lokale store genbrugsforretning, der var brandsalg og derfor ekstra mange mennesker og ting til salg. Vi mangler ikke noget, men fordi det var hendes vagt gik vi en tur derover for at hilse på. Jeg kan godt lide at kigge på børnebøgerne og finder ind i mellem nogle der kan bruges eller bare mange minder om alle dem jeg selv har læst. Men blandt alt det andet ‘skrammel’, har vi endnu ikke fundet noget. Vi er på vestegnen, der er langt mellem kvalitets snapsene på loppefronten. Men svigermor fortalte glad at hun havde fyldt sin bil op med gode ting og sager, heriblandt en autostol, så vi kunne køre tur med lillepigen. Hvorefter jeg udbrød, den skal min datter sg ikke køre i, det skal jo være ordenligt og sikkerhedsgodkendt. Eller noget i den stil, og svigermor siger, det er den altså også  hvorefter min kloge mand siger; du kunne måske lige have kigget på den før du afviste den, hvorpå jeg siger Det er min datter, niks! Vi går videre i vrimlen af skrammel og skatte og svigermor fanger min mand ovre ved legetøjet og siger at nu havde hun stilt autostolen ud til salg igen. Det synes jeg var sært, at hun sådan hev ham til side og derfra kunne jeg mærke at min mand gik og bryggede – ganske rigtigt, jeg havde gjort hans mor ked af det.

Så her står vi nu:
Jeg synes at svigermor overskred en klar opsat grænse, ved at købe en autostol til 30,- hvor betrækket bare skulle vaskes. Gode intentioner eller ej, så havde jeg sagt fra og gjort det klart hvor jeg og vi stod i forhold til autostole, sikkerhed og vores barn. Hvis hun overskrider den grænse, hvad så med de andre?

Min mand siger at det ikke handler om at jeg havde ret eller ej, for givet det havde jeg, men fordi jeg farede op uden at have undersøgt sagerne først og afviste hende hårdt og blankt på stedet. Det er altså ikke autostolen jeg skal undskylde for men måden og tonen jeg sagde fra på. Hans undskyldning på sin mors vegne var at hun så et godt tilbud og sprang til, og jeg sagde at det er da logik for burhøns at en autostol fundet der og til 30,- på ingen måde kunne være et godt tilbud, hvis hun havde tænkt sig om.

Ja, for 12 måneder siden, før jeg selv pumpede min krop med hormoner og graviditeten derefter sørgede for resten, der havde jeg måske nok været så rummelig at jeg sødt og smilende kunne sige til svigermor, det var sødt tænkt af dig svigermor, lad mig da lige kigge på autostolen det kunne jo være det var et godt tilbud. og dog, jeg havde nok på en pænere måde end igår, været ærlig og sagt noget i retning af at den satme skulle være i god stand før jeg hoppede på den.

Jeg er ikke så længere god til at pakke tingene ind i pæne floskler og omveje, jeg føler faktisk at jeg gør vold på mig selv, når jeg ikke kan og må sige det der er, direkte og i klar tale.

What to do?:
Jeg ved jeg er nød til at sige undskyld for min dårlige timing og hårde tone og at jeg er ked af at hun blev ked af det og at jeg godt ved at hun kun gjorde det i en god mening. Men jeg er vist i samme åndedrag også nød til at sige at det kom bag på mig, netop fordi jeg troede at det med autostole var afklaret for længe siden.

Så ringer jeg på døren med en bodsgave i form af blomster og lakrids og siger undskyld? eller køber jeg en ordenlig autostol, som jeg endnu ikke ved hvor meget og om vi får brug for og afleverer derovre og siger undskyld men her er en der faktisk kan bruges. OG venter jeg til jeg er færdig med at være gal i skralden over grænseoverkørslen?

Jeg hælder mest til at købe en autostol, evt. en af dem der lige har vundet den seneste Tænk test og gå over med og så sige undskyld. Men så skal jeg dyppe ned i min slunkne opsparing, og jeg troede faktisk jeg var i bund med baby-indkøbene. Det bedste er sg nok at lade den ligge et par dage, og så tage det derfra.

Be-gavet? Eller bare 4 uger til termin

Eller bare bepakket?

pakke 2

Pakkerne ankommer i lidt strøm, Ja PostDanmark har faktisk leveret til døren, uden skader eller sure miner. Andre er ankommet med GLS på den lokale tankstation, det er virkelig smart! Oven i at jeg i sidste uge satte ind på en shopping slutspurt for at få de sidste ting til baby ankomst klar, så er der jo udsalg i børnetøjsbutikkerne på nettet. Det betyder at jeg har sparet 70% på sengetøj til junior dynen, når det om en 4 mds tid bliver tid til den og sommerjakker til til næste sommer, med 60% besparelse. Selv synes jeg det er mægtig smart, men egentlig så vil tiden vise det. For jeg har sjusset mig frem til størrelsen, taget Nevø 2 som målestok.

Pakke 1

Ammebluser fra England kom med den nederste kasse, to skal tilbage igen, for de er med slimming effekt og jeg tror bestemt ikke jeg vil synes NOGET der strammer NOGEN steder er sagen, når først lillepigen er kommet ud. Pokkers, for Ammende kvinder i Danmark er heller ikke større end en str. 44 (go figure). I kassen oven over her er et skumlegegulv som jeg har bestilt hjem fra England, PVC frit, godkendt til børn under et år og med Zoo dyr. Listen med ting der skal hentes og gøres svinder langsomt ind, lige nu går debatten på hvilken farve pedalspanden skal have, og størrelsen naturligvis og om vi skal have nye senge.

Jeg trænger til en ny seng, jeg har sovet i den seng de sidste 6 år, i rigtig mange forskellige vægtklasser, men rigtig mange nætter over 130 kg og det sætter sine spor både på sengen og også min ryg. Min mands seng er knap så slidt, han har kun et vægtudsving på 5-6 kg, trælst at slås med – men det går ikke rigtig ud over sengen på samme måde som 60+ kg.

4 uger til termin, om jeg er klar? Jep, er det korte svar!

 

IMG_3610

 

Barslen barsler

IMG_3580

 

Det er ikke mange minutter siden at jeg pakkede min præstkuffert ud – helt uden at vide hvornår og om den skal pakkes ned igen. Uvisheden om hvor jeg ender efter barsel og om jeg får noget at rive i, havde nok for 1½ år siden redet mig som en mare. Men nu ved jeg jo hvad jeg skal lave, altså sådan i store træk, der er noget om at de der baby’er er nogle uforudsigelige størrelser. I dag er jeg jobsøgende ledig, fra på onsdag er jeg Teolog og præst på Barsel.

IMG_3595

 

Vi er ved at være klar herhjemme, i sidste uge tog jeg fat en ordenlig omgang net-shopping, efter det der ifølge min liste manglede at blive købt ind. Ting som babyneglesaks, engangsvaskeklude, ammeindlæg i genbrugeligt materiale og sutter, ligger nu og venter spændt. Jeg har købt ammebluser og toppe fra England, på mystisk vis så er de danske kvinder der får børn ikke større end en 44.

Min mand er overrasket over hvordan der kan blive ved med at være ting vi bare ikke kan undvære til det der baby noget – men sådan er det altså. Han har været lykkelig forskånet for at betale for ret meget andet end de hårde hvidevare de sidste mange måneder, så at man kan bruge 800 kr på én gang i Babystuff butikken oppe på torvet, kan jo komme bag på selv den bedste (host). Men at det kan blive ved er vist ikke helt i hans ånd og jeg HADER at bede ham om penge, men jeg er dagpenge kandidat nu og så ryger den søde præsteløn altså. Halveret bliver den og så må han til lommerne. Når regnskabet gøres op, så tror jeg nu ikke at han har lidt den store overlast, for pengene fra min stolte opsparing er nu sevet og der er nu kun 1/4 tilbage af det jeg havde regnet med jeg skulle gå på barsel med, som bufferzone.

IMG_3604

I dag var det denne som vi kom med hjem, ikke købt til fuld pris, men alligevel. Jeg fortryder lidt at jeg ikke igennem de sidste par måneder har holdt min mand opdateret med hvad jeg har købt og hvorfor, for jeg hader at sidde med følelsen af at være ødsel. Det mener jeg ikke jeg har været, meget babystuff er købt brugt – tøj er købt nyt – men ellers så har jeg været god til at finde tilbud og gode handler. Der er helt sikkert noget vi godt kunne havde undværet. Jeg kunne have arvet tøjet fra Nevøerne, istedet for at købe nyt. Nej, deres tøj er blåt – nærmest det hele – så nej, min pige må godt kunne genkendes som hunkønsvæsen, selvom babyer er meget androgyne og se på.

Suk, hvorfor er det så svært det med økonomi – hvor er det det sidder i mig henne? Hvordan lærer jeg at takle min mand og penge? Jeg vil ikke lyve – det har jeg prøvet, dog sjældent i dette forhold – det er jeg vokset op med og det er rædselsfuldt.

Til mit forsvar, så har min svigermor også lært min mand at nogle ting flyver ind af vinduet uden at koste noget. Så lige her har vi lidt at arbejde på.

IMG_3596

 

50% på Toiletpapir, det var et godt tilbud. Som sagt så tror jeg vi mangler meget lidt!

 

.. med ristede løg tak!

IMG_2550sm

Jeg skulle tabe mig inden lægerne ville påbegynde fertilitetsbehandlingen, der tilbage i august. Det giver god mening – lavere vægt, bedre undfangelsesstatestik. Men at sidde overfor en læge der beder mig om at tabe mig, det giver et ekko så rungende ind i min fortid, at noget går helt i stå inde i mig. Jeg har tabt mig omkring de 55-60 kg efter min gastric bypass operation i 2008, men hvordan jeg skulle smidde de der 4-5 kg, var mig en gåde. Eller det føltes nærmest som et bjerg jeg ikke kunne komme hverken over eller rundt om. Derudover så stod vi overfor en 3 ugers rejse til USA og hvem gider være på kur i en kulinarisk storby som NYC? Ja jeg spørger bare, det må være lige så vanvittigt som at tage til Paris og ikke må få croissanter. Men det alt den modstand, handlede sg nok mere om at jeg har det svært ved at blive sat på kur af andre, der er et skellet i skabet med det mærkat på.

Jeg husker kun alt for godt de første slankekure min mor kastede mig ud i, jeg forstod aldrig helt hvorfor jeg nu skulle spise knækbrød med hytteost på om morgenen, eller ikke måtte få sovs som de andre, eller ikke måtte få is når jeg var på ferie hos mormor. Der var så meget jeg aldrig forstod i min barndom. Nu tror jeg at jeg ved at det hele handlede om hvordan min mor tog sig ud i andres øjne.

Inden afrejse besluttede jeg mig for at ikke sige nej til mad, men at sige nej til kage og is hver dag og sørge for at spise kvalitet når det var tid, vi lavede en pagt min mand og jeg og da jeg kom hjem havde jeg smidt de første 3 kg. Selv sagt var jeg ret så imponeret, for vi havde spist og levet godt og spist italiensk is fra Eataly mere end en gang.

Inspireret af Jane, prøvede jeg at spise lidt anderledes. Jeg kan slet ikke give den gas på den slags kostprincipper, jeg bliver nød til at have meget mere balance i min kost. Jeg skulle gerne kunne måtte spise alt, men kunne vælge fra. Ellers så minder det mig for meget om forbudsbarndommen og så kigger min spiseforstyrelse som regel inden for. Inspirationen virkede og jeg tabte mig, også uden at undvære lasagne og pizza.

Og så blev jeg gravid og alle gode toner og tanker røg ud af vinduet – det var ikke fordi jeg ikke prøvede, men kvalmen og de 3½ md hvor jeg følte mig influenza syg gjorde sit. Yoghurt, æbler og ristede toast var alt jeg kunne spise og så varm aftensmad, gerne søbet ind i brun sovs. Det sidste gav sine udfordringer, for min mand kan ikke lave mad. Så jeg levede af svigermors rester, færdigretter og mad fra det lokale pizzaria. Jeg skiftede æblerne ud med appelsiner i december, jeg tror jeg spiste en kasse fra årstiderne om ugen. Den blotte tanke om en gullerod eller andet sundt, gik mig helt forbi. Jeg følte mig fanget i et madhelvede uden udvej, for jeg havde ikke kræfterne til at gå i køkkenet og få kål og kerner til at blive et sundt måltid og der var ingen der gjorde det for mig.

I løbet af januar kom nogle af mine kræfter igen, ikke dem alle. Så hvor jeg før kunne lave 5 ting på en dag, så var baren sat på 3. I mellemtiden så er de der graviditets cravings dukket op. For en måned siden var lykken cheese burgere fra McD. For 3 uger siden var det salat med rødbede i, så jeg valgfartede ind til Torvehallerne for at købe færdiglavet salat – salat kunne jeg overskue, især de færdiglavede pakker, hvor jeg blot skulle tilsætte dressing og ost. I sidste uge var det alt jeg kunne komme ristede løg på, spegepølse og kogte æg. Maden fra årstiderne har jeg været nød til at sætte i bero, for de gange jeg har synes jeg har haft overskud til at lave maden, så har jeg måtte smide dyr og god økologisk mad ud, for kræfterne udeblev.

Det er virkelig mærkeligt at være gravid – jeg kan meget lidt af det jeg kunne for ½ år siden og jeg savner den mig selv. Samtidig er jeg da lykkelig over at stå midt i mit ønske, men føler kun det er en del af mig selv der gør det.

Min spiseforstyrrelse og mine graviditets cravings, kan minde om hinanden – men jeg har kunne holde de to ude fra hinanden og det er cravings, for så sær en tilfredsstillelse over at sætte tænderne i en cheeseburger eller spise ristede løg, er der ikke i min spiseforstyrrelse. Hvilket er fantastisk, det der terapi det virker sg!

Min mand kan stadig ikke lave mad, han vil gerne lære det og ved han skal. Men det er rigtig let for ham at lade være, og hans deadline udløber snart. For jeg tager ikke endnu engang 3½ md på junk og færdigretter. Der er en uge til parterapi, så må vi tage det op igen.

I aften skal vi have hotdogs, med de gode pølser fra slagter lund, og ristede løg!