Grøn barmhjertighed – eller tilsæt lidt mere af det gode.

IMG_6380 Tiden er rendt fra mig i dag, indhyldet i overspringshandlinger og madlavning er dagen smuldret mellem mine hænder. Det er sjovt med tiden og dagene. Dagene her går med forberedelse på min 3. prøveprædiken i år. Vi krydser fingre for at 3. gang er lykkens gang. Selvom forandring er skræmmende, så er der noget fantastisk betryggende ved tanken om fast embede, faste kollegaer og en fast menighed. Der er rum for udvikling i sådan en forjættende tanke. Så imens jeg forsøger at liste mig ind på barmhjertighedens væsen, i kærligheden fra gud og når vi mennesker mangler det hele, både barmhjertighed og (næste)kærlighed – så forsøger jeg at blive på min nye sti. Min nye og mere grønne sti. IMG_6385 Det er blevet til mange måltider med mere grønt og mindre kød og det kan mærkes og ses. På mine øjne, på min hud og på mine bukser der ikke strammer som før. Det kan mærkes på mit overskud, på mit fokus og min hukommelse. (også selvom jeg glemte ordet stillads i dag?) Jeg drikker mindre kaffe og mere te, jeg bliver straffet hårdt når jeg så kaster mig over brød og kage og is ind i mellem, for min mave vil helst ikke være med på den galej mere. Jeg har i den senere tid, ikke så meget i weekenden, været vegetar fra 06 – 18, drukket flere grønne juicer og smoothies end nogen sinde før og jeg kan mærke at min krop vil have mere. Hvor det ender, ved jeg ikke, men det ender ikke her. På næste torsdag tager jeg til drop in Yoga og forkæler mig selv med yoga i hele juli. Nå, det var den barmhjertighed der skulle i spil…

Reklamer

Vil du med?

IMG_5752

På endnu en rejse?

Hvor skal vi hen? – Det ved jeg ikke, men jeg ved at jeg er på vej allerede.

Hvor skal jeg starte, når nu jeg allerede har taget det første skridt, eller måske er det rettere det næste. For mon ikke jeg tog det første skridt for længe siden, tilbage før jeg blev mor og alt i min verden pludselig fik et nyt perspektiv, ny mening og noget helt andet end mit eget navlepilleri blev vigtigt.

Jeg elsker at være mor og jeg er faktisk ret god til det. Det fylder mig med daglig lykke og jeg troede faktisk ikke at jeg kunne blive så lykkelig. Eller rettere i mange år troede jeg nok ikke at jeg fortjente det. Men om lidt bliver hun to og livet nu er noget helt andet end det var for bare et år siden, hvor hun stadig ikke sov uden hjælp fra mor. Den nye vuggestue har givet min lille pige et helt nyt liv og givet mig en enorm tryghed og et overskud som jeg havde savnet. Der er igen tid til at reflekterer, at tænke og tygge og have tanker om ‘hvad skal vi nu lille du’.

Jeg gik i køkkenet – igen. Imellem jobsøgninger og få genetableret netværket som jo i den grad lider under forældreskabet. Så har jeg genfundet glæden i mit køkken. Og jeg husker drømmen, fra før fertilitetsbehandlingen gav pote, om at kunne kreere grønne retter i mit køkken og fylde mit liv op med viden om kål, broccoli og bønner.

Naturligvis så har jeg købt en ny kogebog og læst nye sider på nettet og set en ny film eller to, som inspirator. Som akademiker, så kan jeg ikke komme uden om at snuse viden op er en del af ballet.

Men vigtigst af alt, jeg har tid til og glæde ved igen at stå i køkkenet og forkæle mig selv og min familie med mad.