MINE første julekager – det med jul V

Marcipanspecier fra Anne au Chocolat, de er så lækre at de smelter på tungen. De brune kager, peppernødderne og vaniliekransene er alle fra Camilla Plums store julebog. Opskrifterne på Nødderne og Kransene kan findes her og de brune her. Dog skal jeg for en god ordens skyld huske at sige, at mine brune kager er en fusion af opskriften på nødder og de brune. Sådan kan det gå når man ikke får læst opskriften til ende før man begynder.

Når de så bliver pakket ned som værtindegave til eftermiddagens julehaløj.

På rigtig mange måder så føles det som en milepæl, jeg er i sandhed i fuld gang med at hive julen hjem! Følelserne og minderne væltede frem, bageplade for bageplade. Rent praktisk, så har jeg lavet alt for meget dej. Så meget kage kan vi aldrig spise herhjemme. Jeg kan ikke tåle ret mange smørbagte småkager og min mand siger han ikke kan lide julekager. Vi kommer til at have en hel del kagebegavet venner denne jul. Følsesmæssigt, så er det ren selvterapi at faktisk gøre det jeg i mange år har drømt om men ikke har haft kræfter, mod og forstand til at få gjort.

I køleskabet ligger der stadig dej til Blomsterbergs Citronspecier og honningkagehjerter, foruden den enorme mængde pepperkage og brunkagedej som endnu ikke har fået form. Sikke en december, nogle gange så måtte den gerne gå lige så langsomt, som mit kalenderlys.

Det er ikke til at skjule – det med jul IV

Køleskabet bugner af brunkage, specie, pepperkage og vanillekransedej. Brunkagedejen var en hovsa og ups, du skulle vist have nærlæst opskriften. Men den fylder vores forstadslejlighed med duften af nellikker og jul og den smager af brunkager i munden. Så selvom udgangspunktet var Camilla Plums opskrift på Pepperkage og jeg i en håndevending lavede den om til brunkagedej, så ser det ud til at den virker.

I mit barndomshjem blev der bagt, men ikke før d. 23/24 december og de senere år da det skulle skæres ud i pap af en del af os børn (her især mig og min noget yngre bror) jo var overvægtige, så blev meget af julekagerne og knasen ikke bagt og lavet. Jeg har nu altid synes det var et underligt tidspunkt at fiske askese og mådehold op på. Jeg har altid undret mig over den straf det føltes som, når højtidens knas blev taget fra mig fordi jeg jo var for tyk. Hvorfor var hun ikke så mådeholden de 11 andre måneder? Selv efter mit 60 kg. vægttab, kunne hun stadig sige ting som: Nej, påskeæg med slik får du altså ikke af mig, det har du jo slet ikke godt af…… (?) Hvoromalting er så har jeg i alle tilfælde aldrig stået med i køkkenet, heller ikke til jul, så derfor er der så meget nyt på bedding i år. Mange andre år har jeg haft intentionerne, men vejen fra tanke til handling har været for lang for mig.

Derfor er det noget ganske særligt at stå i køkkenet og bage mine allerførste brunkager, peppernødder og vanilliekranse. Jeg havde nok lidt håbet på at min mand ville dele denne første med mig, og lidt har han da også været at dreje på håndtaget til den alt for billige kødhakker der i år er blevet indkøbt til præmieren. Men han synes nu det går lidt langsomt. Til gengæld så har han hængt vores udendørsjulekæder og nissemand op på vores forstadsaltan og hvis jeg er lidt heldig så kaster han nok en kugle eller to efter ‘Norman’ (juletræet) imens han ser aftens storkamp fra La Liga, der er jeg nok at finde i køkkenet endnu!

Opskriften på mine vanillekranse er Camilla Plums fra hende store Julebog, den kan nu også findes her der skal dog tilsættes ½ tsk. Hjortetakssalt for at det bliver helt den samme opskrift.

Jeg drøner ud og drejer på håndtaget igen!