Grøn – Grønnere – mest grøn?

IMG_6539

Måske skulle du drikke dine grønstager, skrev Madbanditten engang til mig. Hvilket jeg lykkelig havde glemt alt om, i barsel og baby livet. For som om det ikke var hårdt nok, uden at skulle lege inovativ speltmor. Men ordene kom tilbage til mig, da jeg ved et tilfælde faldt over filmen Hungry for Change og siden da, har jeg næsten på daglig basis drukket mine grøntsager – på den ene eller den anden måde.

Denne greenie, er den ene måde. En smoothie med mere grønt end frugt. Egentlig så kommer det sig af, at vi herhjemme ikke lige med det første får råd til en Juicer af en ordenlig kvalitet og så må jeg jo finde en vej uden om.

Fordelen ved at drikke grøntsager er sikkert mange og ernæringseksperter har sikkert en masse at sige om det også. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan sige at sammen med alt det andet grønne jeg forsøger at få i min krop, så kan jeg mærke en forskel – på energi nivauet – se forskellen på min hud og jeg kan se en forskel på min vægt.

Det sidste er ikke så vigtigt, det er et herligt biprodukt, men vægten kan svinge utrolig meget herhjemme, så der har jeg ikke lyst til at have mit fokus. For egentlig så er jeg ikke utilfreds med min størrelse, eller med tallene på vægten og det er også selvom de er tre cifret. Jeg har sluttet fred med deller, strækmærker, buler og former, for det giver faktisk rigtig dårlig mening altid at ville have noget andet end det der faktisk er.

Men, jeg vil gerne leve og spise sundere, jeg vil gerne bevæge mig mere og jeg vil gerne spise sundere end det vi har gjort tideligere. Jeg er uhyggeligt bevidst om at det forhold til mad som vi har herhjemme, det tager min datter med sig ud i verdenen. Og med den verden hun vokser op i, så bliver vi sg nød til at have en god, solid og velafbalanceret base til hende her. På alle områder i livet.

Der findes massere af opskrifter på greenies rundt om på nettet Madbanditten har en del i hendes kogebøger, jeg eksperimenterer stadig. Men denne her, kan jeg faktisk få min mand til at drikke.

Greenie i et stort glas:

1/2 meget moden banan
en håndfuld frisk spinat
4-6 frosne broccoli buketter
En tommelfinger tyk skive Squash
En halv citron, befriet for sin skrald og kærner.
1/2 pære
En god håndfuld isterninger
1 1/2 dl kold vand

Det hele blendes i en blender og hældes på et glas med is. Pink sugerør er altid et hit, når der er en to årig tilstede 😀