rigtig meget på det med mad.
Men ind i mellem så bliver det en kende uoverskueligt. Jeg har det med at overvurdere, hvor meget jeg faktisk kan nå i et køkken, når der også skal ses CSI og Lie to me, og det vælter ind med bisættelser og konfirmander der skal tages sig af. Påskeferiens absolutte minimum af aktivitet og nyt pc-spil, gjorde af de to kasser jeg havde erhvervet mig fra årstiderne, ikke helt blev til det der stod i programmet. Jeg måtte sno mig for at den lidt dyre økologiske mad ikke skulle gå tabt. Det lykkedes næsten. Fryseren og en ‘tøm køleskabet’ suppe, og piskerisets linsesalat var fantastiske hjælpemidler.
Stop spild af mad projektet som er rasende populært i madbloggerland, er et godt princip. Der er meget sandhed i budskabet, meningen og alt hvad der følger med. Men som så meget andet der handler om mad i disse tider, så er det næsten blevet et symbol på ‘overskudsmennesket’, og så står jeg af bussen. Men det er der vist en hel prædiken gemt i og en jeg vist allerede har givet Dottie ovre på HomeMadeHeaven
Jeg er ikke et overskudsmenneske, måske bliver jeg det en dag. Men indtil da, så kæmper jeg for og i livet med næb og klør og når kampen raser, så ryger der altså en tomat, et stykke kød, resterne af noget der skulle havde været brugt til noget, hvis jeg havde haft overskuddet til det, ud i skraldet. Men jeg øver mig i at blive bedre til både det at lave mad, med mange grøntsager og ikke lade for meget gå til spilde.
Min frokost igår er et strålende eksempel:
Tomaten var virkelig rynket, men smagte fortrinligt. Min mand havde flere gange kigget mistroisk på den og spurgt om den var på vej til de store tomatmarker i himmelen. Avokadoen var lidt mast i det, den var kommet til at ligge i bunden af tasken, med et par salmebøger. Men den gjorde det godt som pålæg, mast eller ej! Postejen, er en nutana ting, som skulle testes i forsøget på at få flere grønne proteiner. Den smagte godt!
Karsen er i øvrigt også økologisk, næsten, for vattet den gror på er vist bare den fra Netto. Men det er sjovt at dyrke karse og jeg havde helt glemt hvor godt det smager.
Der er stadig helt ufattelig mange følelser på spil når det kommer til min mad. Jeg prøver at se hvad det er der kommer i spil, når jeg går i køkkenet og når jeg springer over. Jeg har ikke gennemskuet mekanismerne endnu, men jeg forsøger at fastholde glæden. Eller retter holde mig selv fast på at jeg faktisk synes det er skønt, når jeg faktisk er kommet der ud og står blandt potter og pander.
Livsmodet 
Ja det er en diskussion værd. For mig handler det ikke om at være et “overskudsmenneske”, men om sund fornuft, en økonomisk besparelse, god samvittighed og gode mad oplevelser.
Dejligt at du øver dig. Øvelse gør som bekendt mester.
Og ja, man skal planlægge, og tage højde for bisættelser og andre arbejdsopgaver – men det hænger måske også sammen med de forventninger man har til sig selv? God gedigen hverdagsmad behøver jo ikke være vildt og vanvittigt. En rugbrødsmad kommer da også på min middagstallerken, når den står på lange dage eller aftenarrangementer.
Så jo, overskudsmenneske i den forstand at man tænker på sit eget helbred, på naturen og dens ressourcer, på sin økonomi og på sine smagsløs.
God søndag – garanteret en travl dag for én med dit erhverv.
Stop spild af mad er også alt det du skriver. Men for rigtig mange er mad, madglæde og kundskaber ikke noget vi har fået med hjemmefra. Vores madkulturarv, lige som så mange andre dele af vores kulturarv, salme og visesang til eksempel, er ved at dø ud. Husgerning er ikke noget vi lære af vores forældre længere. Interessen for mad, den gode råvare, dyrevelfærd, udnyttelse af råvaren og stoppe spild af alt det der også er godt, er noget ganske nyt for de fleste. Det var noget som vores bedsteforældre havde kunne og sirligt skrev ind i kladehæfter i skoletiden. Nu er det blevet et statussymbol, et symbol på at du har styr på dit liv, på samme måde som karriere, et slankt liv og velafbalancerede curling børn er det.
Det er dén bus jeg står af på. Det gode liv er et privilegium, der faktisk ikke er alle forundt. Overskud er desværre blevet til en ophøjet sandhed, som mange knækker nakken på at opnå. Når man kun kan holde fast i livet med det yderste af neglene, så er der ikke meget tanke på eget helbred, jordens ressourcer, økonomi og løg 😉 Og det at man ikke gør det bliver til endnu et åg som man skal bære..
Eller noget i den stil 😉 😀
Nu får jeg næsten dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået sået karse endnu – det må jeg råde bod på!
Jeg må lige høre, hvad det er for et computerspil, du har kastet dig over? Jeg elsker også at spille computer, men får slet ikke gjort det i samme omfang længere. Får til gengæld spillet en del over mobilen, og lidt har jo også ret, hehe! 😀
Karse Er møj hyggeligt, og lige nu helt umuligt at opdrive i min forstad. Hmfrrrr!
Min mand har købt Anno 1404 til mig og det er en tidsrøver af rang. Lidt ala Settlers dog uden at være det, siger han. I perioder så synes jeg det er rasende hyggeligt at spille og har spillet en del over facebook, 😀 Men når bisættelserne og konfirmationerne så vælter det hele, så får jeg ikke spillet. Men det er nu hyggeligt når man spiller det samme. Tidligere kunne jeg forsvinde i ugevis i et spil, det har jeg ikke rigtig kunne meget længe. Det går bedre med TV serier ala Game of Thrones og i den dur. Men det her spil er virkelig svært at slippe, bisættelser OG konfirmationer til trods…
Vi så lige gennem HomeMadeHeaven’s blog at du også er hoppet med på Stop Spild Af Mad bølgen! Det er dejligt at se! 🙂
Vi bakker fuldt op.
Tak! Jeg øver mig virkelig meget og det er utrolig sjovt på samme tid… Men vigtig for mig er det at det er blevet et redskab ud af en spiseforstyrrelse og det er STORT!!